Sverige indfører nultolerance mod forskerfusk

En ekspertgruppe i Vetenskapsrådet i Sverige skal fremover afgøre, om svenske forskere har lavet videnskabelig uredelighed.

Hvis det er tilfældet, mister forskeren dels den løbende finansiering, og i to til ti år fremover kan forskeren ikke søge om ny finansiering hos Vetenskapsrådet, forklarer henholdsvis en ordfører og generaldirektøren for Vetenskapsrådet, i en artikel i Dagens Nyheter fra i dag.

LÆS ARTIKEL: Hårdare tag mod fuskande forskare

De to forfattere til artiklen, professor Göran Hermerèn og generaldirektør for Vetenskapsrådet Pär Omling, skriver i deres artikel, at langt flere anmelder forskerfusk i Danmark end i Sverige, men ingen ved med sikkerhed, hvor udbredt forskerfusk reelt er.

Sverige bagefter med kontrol af forskerfusk

Sverige samarbejder internationalt med at udrede, hvor meget forskere fusker. Det sker blandt andet sammen med European Science Foundation (ESF), European Network of Research Integrity Offices (ENRIO) og OECD.

De to forfattere antager, at det kun er få forskere, der fusker i Sverige, men de skriver også, at selv ganske få eksempler på forskerfusk kan skade forskernes anseelse generelt, og at det på den måde bliver alvorligt for alle. Derfor er det nødvendigt at tage alle problemer med forskerfusk alvorligt.

Sverige skulle også have noget at indhente, skriver de to. Det er ganske enkelt nødvendigt at løfte udredningen af forskerfusk fra lokalt plan til en selvstændig instans, og med Vetenskapsrådets ekspertgruppe til udredning af forskerfusk viser Vetenskapsrådet mere tydeligt, hvor alvorligt de ser på problemet.

Central kontrol af forskerfusk nødvendig

Göran Hermerèn og Pär Omling skriver videre, at Sverige hidtil har haft den dårligste kontrol i Skandinavien med forskerfusk. Det svenske system til at udrede forskerfusk har ikke været tilstrækkeligt.

Internationale erfaringer har vist, at geografisk og psykologisk nærhed mellem den, som rejser mistanken og den, som bedømmer om der er sket forskerfusk, øger risikoen for, at problemer fejes ind under gulvtæppet. Derfor er det så vigtigt også i Sverige at få løftet vurderinger af forskerfusk op på et overordnet, centralt plan.

De to forfattere bemærker desuden, at USA meget tidligt blev opmærksom på problemerne med videnskabelig uredelighed. En forsker, som har modtaget midler til at finansiere sin forskning fra National Science Foundation, kan således få stoppet udbetalingerne eller få hele finansieringen inddraget, hvis der er tale om forskellige former for videnskabelig uredelighed.

anfj@adm.ku.dk