Sylvester læser på det nye Sino Danish Center i Beijing

Det nye Industriens Fonds Hus, der fremover skal huse Sino-Danish Center – det dansk-kinesiske universitetscenter i Beijing, åbnede den 25. september.

Åbningen blev indviet med en løbetur på den kinesiske mur. Kronprinsen løb med. Uddannelsesminister Søren Pind (V) deltog også.

Men vigtigere endnu: De danske og kinesiske studerende, der skal bruge det nye studiecenter trak også i løbetøjet for at fejre åbningen af deres nye akademiske hjem.

Én af dem er Sylvester Langvad, der for et par måneder siden besluttede, at han lige så godt kunne læse nanoteknologi i Beijing som i København.

Uniavisen har talt med Sylvester om hans oplevelse af studiet og livet i Beijing her to måneder inde i hans ophold.

Interview under billedet. 

Hvad fik dig til at vælge at læse på Sino-Danish Center?

Nanoscience & Technology-kandidaten på SDC lægger sig meget tæt op af NanoScience-kandidatuddannelsen på KU, så det var for mig snarere et ‘hvorfor ikke’ fremfor et ‘hvorfor’. Her fik jeg muligheden at modtage den undervisning, jeg alligevel skulle have hjemme i Denmark, men et helt fremmed og spændende sted i stedet for. Jeg valgte kun at tage et semester – primært på grund af kæresten derhjemme, men jeg havde også allerede aftalt at skrive min kandidatafhandling i København.

Hvor langt er du nu?

Jeg er ca. halvvejs med den første blok, så er jeg allerede omtrent en fjerdedel gennem mit ophold her. Det er lidt en kliché at sige det, men tiden er virkelig fløjet afsted.

Hvad får du på SDC i Beijing, som du ikke kunne have fået i DK?

Venner for livet. Endnu en kliché, men det er ikke helt løgn. Jeg har virkeligt mødt nogle fantastiske mennesker, som har gjort stort indtryk på mig allerede i de to måneder, jeg har været her. Selve nanoteknologi-undervisningen er på mange måder det samme som i Danmark. Vi bliver dog tilbudt visse seminarer og virksomhedsbesøg her, som vi ikke ville opleve i Danmark. Jeg er også spændt på konceptet om at trække på viden fra undervisere både fra Danmark og Kina, men det sker først rigtigt i næste blok.

(Interviewet fortsætter under billedet)

Hvad har været det sværeste ved at være der?

Hmm, for mig var det sværeste ved rejsen beslutningen om at tage afsted, og jeg har ikke fortrudt det i et eneste sekund. Der var lige et par bureakratiske krumspring, der skulle ordnes, når man kom herned, men det har ikke været noget slemt. Vores kinesiske medstuderende har været meget hjælpsomme, fx når vi gentagende gange har modtaget kinesiske sms’er.

Hvad har været det bedste?

Det er jo så klart eventyret og menneskerne. På mange måder er vores kinesiske medstuderende på nanoteknologi mere lig os end de danske på CBS – og så igen på mange måder ikke, men det er en fantastisk oplevelse at komme ud og leve sammen med helt nye mennesker, som har nye måder at gøre tingene på. Det er heller ikke helt dårligt, at man efter forelæsning kan tage ud og spille tennis for foden af et bjerg med udsigt til den kinesiske mur, eller at man slipper for at lave mad og vaske op hver dag.

Til sidst vil jeg også sige, at hvis man trænger til et friskt pust, så har denne her tur virkeligt givet mig ny energi og gåpåmod til at studere. Jeg var glad for mit studie hele vejen gennem min bachelor, men jeg kan alligevel mærke, at jeg føler mig langt mere oplagt til at studere, nu hvor jeg er i Kina.

(Interviewet fortsætter under billedet)

Hvorfor skulle andre, der måske overvejer det, tage springet og tage af sted?

Hvis man allerede går og overvejer det som en mulighed, så vil jeg sige: gør det! Hvis man ikke overvejer det, så overvej det lige. Hvis man ikke har noget at miste ved at tage afsted, så er det en fantastisk mulighed. Hvad enten man er til videnskabelige seminarer, nye venner, eller det som de på Innovation Management kalder for ‘networking’, så har man muligheden her. Fik jeg nævnt, at maden herovre er virkelig god? Det er dog et plus at kunne lide ris.