Synspunkt - Vi er ikke i lommen på nogen

I Claus Emmeches verdensbillede kan universiteternes ledelse ikke længere udtale sig om, hvad universitetet mener, da vi ikke repræsenterer de ’forskningsførende lag’.

Gad vidst, om Claus Emmeche har samme opfattelse af retten til at udtale sig på institutionens vegne for eksempelvis rektorer på gymnasier, ledere af daginstitutioner og hospitalsdirektører?

Det er i hvert fald ikke den sædvanlige opfattelse af, hvem der både kan og har pligt til at tegne offentlige så vel som private institutioner. Det vidner også om betydelig selvforståelse, når han så skråsikkert udtaler sig om, hvad den menige medarbejder på universitetet mener. Hvilken legitimitet baserer han det på?

Danske Universiteter er en paraplyorganisation for Formandskollegiet og Rektorkollegiet, som består af henholdsvis formænd og rektorer for de otte danske universiteter. Danske Universiteter har besluttet, at Rektorkollegiets formand også er talsmand for Danske Universiteter.

Det er i den kapacitet og med den legitimitet, at jeg forsøger at skytte universiteternes interesser i et farvand med mange interessenter. Jeg føler mig ikke i lommen på hverken den ene eller anden part – bortset fra de danske universiteter. Og med dette mener jeg alle medarbejdere og studerende ved universiteterne.

Hvis Claus Emmeche havde gjort sig den umage at studere lidt flere af mine udtalelser, så kunne han måske have undladt sine insinuerende kommentarer om min loyalitet og partiskhed.

Det er naturligvis helt i orden, at han ikke er enig med den holdning, jeg har givet udtryk for om den nye model til fordeling af basismidler. Det er der selvfølgelig plads til i den debat, vi må have om alle centrale beslutninger i vores sektor. Men derfra og til at beklikke Danske Universiteters ret til at udtale sig på universiteternes vegne og min personlige loyalitet, det er et langt skridt.

Og så til den konkrete sag. Det har været magtpåliggende for Danske Universiteter, at indikatoren for forskningskvalitet skulle kunne anvendes på alle fagområder på de danske universiteter, og det skulle være en metode, der var så lidt ressourcekrævende som muligt.

Det var ikke en option at anvende metoder, som alene kunne anvendes i de ’våde’ videnskaber. Vi har ikke været i stand til at anvise en anden vej, end den valgte, og indtil videre har jeg heller ikke hørt om forslag til løsninger på denne problemstilling fra Claus Emmeche eller andre modstandere af forskningsbibliometrien. For blot at sige, at det ikke kan lade sig gøre, er vel svært at forklare den befolkning, som betaler for vores aktivitet?

Jeg medgiver, at vi stadig har betydelige udfordringer, før vi har en velfungerende forskningsbibliometri. Vi er i færd med at løse problemstillingen om bogudgivelser på dansk, og der er andre påtrængende opgaver. Derfor vil bibliometrien også blive indfaset over tre år i modellen til fordeling af basismidler.

Jeg håber meget, at også Claus Emmeche og hans ligesindede vil bistå universiteternes ledelse med at finde den bedst mulige løsning på disse udfordringer. Det er i hvert fald, hvad jeg fortsat agter at gøre på vegne af de danske universiteter.

Disput – Læs også Claus Emmeches kritik af Danske Universiteter og Jens Oddershede.