Tabte byggesager kan koste Københavns Universitet over 400 stillinger

Et nederlag i en voldgiftssag mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen lover ikke godt for universitetets økonomi.

Bygningsstyrelsen vandt i sidste uge en intern voldgift om Pharma Science-bygningen på Nørre Allé, og det betyder, at Københavns Universitet skal betale en højere husleje, end der var udsigt til, da man planlagde byggeriet

Indtil videre har universitetet ellers nægtet at betale den fulde husleje, ud fra betragtningen om at bygherren, Bygningsstyrelsen, var ansvarlig for de fejl og meromkostninger, der opstod under den kaotiske byggeproces.

Det fik styrelsen til at lægge sag an mod universitetet, og i voldgiften fik den medhold i, at Københavns Universitet skal betale den fulde husleje ud fra den endelige byggesum.

Ifølge Danmarks Radio er Pharma Science-bygningen blevet over 50 millioner kroner dyrere end planlagt.

Vi kigger ind i et kæmpe økonomisk problem på Københavns Universitet

Jesper Olesen, universitetsdirektør, Københavns Universitet

»Jeg ved ikke, om vi skal kalde afgørelsen overraskende, fordi vi vidste sådan set godt, at SEA-ordningen (den statslige huslejeordning, universiteterne er underlagt, red.) ikke er til gavn for Københavns Universitet. Den medfører, at vi ender med regninger, som vi ikke mener er rimelige,« siger universitetsdirektør Jesper Olesen.

Bygningsstyrelsen erklærede sig omvendt tilfreds med afgørelsen:

»Afgørelsen er tilfredsstillende, da den interne statslige voldgift fastslår, at aftalegrundlaget er utvetydigt, og at beregningsgrundlaget i den dialogbaserede aftale er de samlede forbrugte byggeudgifter. Det er vores påstand, og det er derfor tilfredsstillende, at voldgiften gav os medhold,« sagde Signe Primdal Lyndrup i en pressemeddelelse.

Københavns Universitet har også tabt en anden voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om huslejen på i alt 19 lejemål. I en delkendelse slog voldgiften her principielt fast, at huslejerne skal reguleres efter en fast procentdel af ejendommens værdi – en procentdel, som Københavns Universitet siger ligger langt over markedspriserne.

Store sager truer i horisonten

Hvis afgørelserne er et fingerpeg om udfaldet i de resterende sager mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet (der er i alt fire), bliver det dyrt for universitetet. Rigtig dyrt.

Et er nemlig regningen for Pharma Science-bygningen. Noget andet er de forventeligt langt større regninger for byggeskandalerne i Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen, der truer i horisonten.

Som Danmarks Radio tidligere har fortalt, så er budgetoverskridelserne i Mærsk- og Niels Bohr-byggerierne i en helt anden størrelsesorden end i Pharma Science-sagen. Alene Niels Bohr Bygningen er mindst blevet to milliarder kroner dyrere end budgetteret.

Jesper Olesen siger, at han udtaler sig med forbehold, for han og Københavns Universitets advokater har endnu ikke tygget sig igennem alt materialet fra voldgiften. Men lige nu er det usikkert, om universitetet overhovedet ser en idé i at gå videre med de øvrige sager.

Sker det ikke, eller taber Københavns Universitet alle sagerne, er prognosen dyster:

»Så kigger vi ind i et kæmpe økonomisk problem på Københavns Universitet,« siger Jesper Olesen og sætter tal på:

»Alene huslejestigningerne vil næppe koste os under 400 stillinger. Så mange stillinger kan man ikke skære, uden at man også må lukke uddannelser og fag.«

Så både forskning og uddannelse vil lide under det?

»Ja, det kan der simpelthen ikke herske nogen tvivl om. Og det bliver ikke i småtingsafdelingen.«

1.600 stillinger kunne betales af årlige merudgifter

Bygningsudgifterne stopper dog ikke her – så langtfra.

Ét er nemlig, at Københavns Universitet skal betale en højere husleje, fordi en stribe skandaler har sendt byggesummerne på himmelflugt. Universitetet har også et efterslæb på vedligeholdelsen af bygningerne – hvilket SEA-ordningen dikterer, at det selv skal betale for – mens en regning for den eksternt finansierede forskning, der foregår på universitetet, også skal betales. De fleste fondsbevillinger dækker nemlig langt fra de fulde omkostninger af at bedrive forskning i bygningerne.

Samtidig siger Jesper Olesen, at universiteternes husleje ligger for højt sammenlignet med markedspriserne. Godt nok blev det såkaldte afkastkrav til staten for lejen af bygningerne ved årsskiftet sat ned fra 7 til 5,5 procent, men det beløb, universiteterne vandt i lavere husleje, blev modregnet i deres samlede bevilling.

Så mange stillinger kan man ikke skære, uden at man også må lukke uddannelser og fag.

Jesper Olesen, universitetsdirektør, KU

I alt betaler Københavns Universitet i dag 6,5 procent af bygningernes værdi i husleje til staten.

»Alt det her gør sammen med fordyrelserne, at vi taler om et worst case-scenarie, hvor de årlige merudgifter kan nærme sig 800 millioner kroner om året. Så kan du gange 800 med to, og så har du cirka antallet af årsværk, vi taler om,« siger Jesper Olesen.

De kommende voldgiftssager er altså nok vigtige for Københavns Universitet, men problemerne kan ikke reduceres til enkelte byggerier. Selve SEA-ordningen er »så meget til ugunst for universiteterne, som den overhovedet kan være,« siger Jesper Olesen.

Derfor er der ifølge universitetsdirektøren en vis signalværdi i det nederlag, Københavns Universitet netop har lidt i sagen om Pharma Science. Og muligvis også kommer til at lide i de kommende sager, hvis de altså bliver gennemført.

»Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, om man vinder eller taber, men selv i det her tilfælde, hvor vi ikke har vundet, så demonstrerer sagen meget godt, hvilke konsekvenser ordningen har. Det er en problemstilling, der skal løses politisk. For universiteterne sidder i huslejer, der måske er de højeste i staten og langt fra noget, der findes på det fri marked. Pengene, som skulle været brugt til forskning og uddannelse, går til mursten.«

Bygningsstyrelsen har tidligere bestridt, at universitetets huslejer skulle ligge markant over markedsniveau i en tekst på styrelsens hjemmeside.