Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
VERDEN UDENFOR - Syv år efter aftagerpanelerne blev indført for at sikre studierelevansen gennem dialog med arbejdsmarkedet, er der i praksis stor forskel på, hvor godt panelerne fungerer fra uddannelse til uddannelse. Universiteterne kan blive langt bedre til at dele erfaringerne, lyder det fra tænketanken DEA, som har undersøgt aftagerpanelerne.
Seneste store krydsning i debatten om uddannelsernes kvalitet og relevans kom, da Danmarks Akkrediteringsinstitution i sidste uge offentliggjorde et notat, som konkluderede, at næsten halvdelen af uddannelserne manglede relevans.
Den konklusion byggede i særdeleshed på, at alt for mange uddannelser har en dårlig kontakt til erhvervslivet, en kontakt som skal sikres igennem de lovpligtige såkaldte aftagerpaneler, som er blevet en central brik i puslespillet om universiteternes fremtid.
Men der er stadig store udfordringer, før aftagerpanelerne i praksis skaber den værdi, som de er tiltænkt, konkluderer tænketanken DEA, som i en ny undersøgelse har kortlagt universiteternes arbejde med aftagerpaneler:
»Det er ikke længere nogen fair undskyldning, at det her er nyt. Man burde være nået længere på uddannelserne, og man kunne sagtens blive bedre til at dele erfaringerne fra de steder, hvor det fungerer rigtig godt,« siger Jannik Schack, politisk chef i DEA.
»Men der har også været meget store forventninger fra start, og skiftende ministre har siden 2007 italesat aftagerpanelerne som den bedste måde at styrke erhvervsrelevansen på. Det har nok givet for store forventninger, for aftagerpanelerne er ikke det eneste instrument til at sikre uddannelsernes relevans,« siger Jannik Schack.
Aftagerpanelerne blev lovpligtige i 2007 for at sikre uddannelsernes dialog med eksterne repræsentanter for arbejdsmarkedet for at sikre relevansen og kvaliteten af uddannelserne og udvikle prøve og eksamensformer. Uddannelserne kan selv beslutte om aftagerpaneler skal oprettes på Universitets- Fakultets, Institut eller uddannelsesniveau.
DEA’s undersøgelse bygger på kvalitative interview med personer fra universiteterne involveret i aftagerpanelerne samt en rundspørge blandt panelansvarlige.
Ifølge DEA skal man ikke måle aftagerpanelernes succes igennem beskæftigelsesgraden på de enkelte uddannelser. Udfordringen for at forbedre panelerne handler især om at få dem besat med de rigtige medlemmer.
»Der, hvor vi især kan se problemer, er, at man ikke kommer langt nok ud i castingen af medlemmer til panelerne. Mange medlemmer af panelerne er organisationsrepræsentanter og branchelobbyister, som man forventer kan tale på branchens vegne. Det kan de bare ikke, for de er ofte ikke de direkte aftagere af de nyuddannede. Så en vigtig udfordring er, at man skal holde op med kun at inddrage Tordenskjolds soldater og springe over, hvor gærdet er lavest. Man skal helt ud og inddrage dem, som ansætter de nye dimittender,« siger Jannick Schack og opfordrer og universiteterne til at eksperimentere lidt mere med sammensætningen for at sikre mangfoldigheden i panelerne.
I jeres nye undersøgelse bruger I selv overskriften gevinst eller gummistempel – hvor ser du gummistemplet?
»De steder, hvor aftagerpanelerne ikke fungerer, hører vi ofte, at der mangler strategisk eller ledelsesmæssigt fokus, og panelerne udelukkende inddrages for at opnå akkreditering. Det får medlemmerne af panelerne til at undre sig over, om de bare er der for at sætte flueben ud for nogle lovkrav. Så gummistemplet er tit et strukturelt problem med mangel på ledelsesforankring,« siger Jannik Schack.
Han tilføjer, at det overraskede ham, at flere universiteter – blandt andet KU – ikke har noget samlet overblik over, hvor mange aftagerpaneler, der er tilknyttet universitetet.
»Der ligger også en udfordring i at bruge aftagerpanelerne rigtigt – og det er ikke nemt. Men i for mange tilfælde bliver panelmedlemmer bedt om at forholde sig til nogle meget uddannelsestekniske ting som de ikke har mulighed for at svare kvalificeret på. Hvis du for eksempel blot får præsenteret en studieordning og så skal forholde dig til spørgsmålet om, hvad du siger til, at vi laver denne her uddannelse? Det er især en udfordring på de uddannelser, som er meget brede, for jo mere specifik fagligheden er, jo nemmere er det for aftagerpanelernes medlemmer at vurdere relevansen,« siger Jannik Schack.
bjarke.windahl.pedersen@adm.ku.dk