Tænketanke rekrutterer idékæmpere på KU

Fremtidens kamp på ideer skal vindes med de studerende under fanerne, det har de ideologiske troppeførere sandet. Senest den nyoprettede tænketank Cevea (centrum-venstre akademiet) som til november lancerer en uddannelse der skal uddanne fremtidens progressive meningsdannere og ruste venstrefløjen til at udfordre det Cevea kalder den borgerligt-liberale samfundskonsensus.

Uddannelsen er inspireret af den liberale tænketank Cepos som i flere år har afviklet uddannelser på det såkaldte Cepos Universitet. Uddannelserne har studerende fået merit for på Københavns og Aarhus Universitet, og det regner Cevea også med vil blive aktuelt for deres uddannelse, fortæller uddannelsesleder Anders Dybdal som i september har været ude på Københavns Universitet for at rekruttere studerende.

Ideologi eller faglighed?

Cepos er imidlertid blevet kritiseret for til tider at ofre fagligheden til fordel for et ideologisk projekt, men Anders Dybdal forsikrer om at Ceveas faglige niveau vil være højt. »Det bliver slet ikke noget problem,« forklarer han. »Vi stiller store krav til de studerende og til pensum, og kurserne afsluttes med en eksamen på universitetsniveau, hvilket Cepos’ ikke gør.

Al undervisningen skal desuden kvalitetssikres af et uddannelsesråd bestående af blandt andre universitetsprofessorer,« siger Anders Dybdal og tilføjer at uddannelsen, udover at give en indføring i filosofi og samfundsteori, også vil lære de studerende at anvende deres viden til at påvirke samfundsdebatten. »Hvor universiteterne er meget teoretiske, vil vi koble teori og praksis. Vi vil for eksempel lære folk at holde taler, skrive gode indlæg og i det hele taget at sætte en dagsorden.«

Frihed for underviseren

Og at sætte en dagsorden, det formår Cepos i høj grad fra hovedkvarteret på en af de gode adresser nær Kongens Nytorv. Her holder tænketankens universitet også til, og her vil 28 studerende i løbet af efteråret modtage forelæsninger om økonomi, politik og filosofi med udgangspunkt i ideer om det frie marked. Uddannelsen bestås ved at følge undervisningen samt aflevere tre skriftlige opgaver.

Flere af Cepos’ undervisere har tilknytning til Københavns Universitet. Projektleder for Cepos Universitetet, Henrik Gade Jensen, har i mange år undervist som ekstern lektor på KU, og han mener at tænketanke som Cepos tilbyder et undervisningsklima som man ikke finder på universitetet.

»Når undervisningen foregår i privat regi, kan underviserne få et helle fra hele den bureaukratiske omklamring og politiske korrekthed som hersker på universitetet,« udtaler han. »Og for de studerende er det også altid mere inspirerende at møde undervisere som er engagerede og som kan sige hvad de vil.«

Åbenlys ideologi

Da Universitetsavisen besøger Cepos Universitetet, er det til en forelæsning lørdag formiddag med cheføkonom Mads Lundby Hansen, som også tidligere har undervist på KU. Og han lægger ikke fingre imellem i sin kritik af den danske velfærdsstat hvor han mener de offentlige udgifter er løbet ud af kontrol.

»Før eller siden må politikerne erkende at en semiprivatisering af velfærden er nødvendig,« fortæller han og siger at han helst så en total afskaffelse af efterlønnen og beskæringer af offentlige understøttelser. Det er næppe en stil mange universitetsundervisere ville lægge for dagen. Og det gjorde Mads Lundbye Hansen da heller ikke selv som underviser på KU, forklarer han til Universitetsavisen efter forelæsningen.

»Der er en kæmpe forskel på min undervisning her og på universitetet. Den retorik jeg bruger her, kunne jeg aldrig finde på at bruge på KU,« siger han og tilføjer at hans forelæsninger på KU var mere nuancerede, men at han altid var åben omkring sit ideologiske standpunkt så de studerende vidste hvad de skulle forholde sig til.

Anne Hansen læser statskundskab på KU og deltager i efterårets Cepos Universitet. Hun er også konservativ folketingskandidat og er derfor med egne ord ikke enig i alt hvad Cepos står for, men kan lide tankesættet. Hun mener ikke at det stærke ideologiske islæt nødvendigvis går ud over fagligheden. »Selv om undervisningen er præget af en liberalistisk tankegang, bygger den stadig på solid forskning,« siger hun og opfordrer i samme åndedrag flere fra venstrefløjen til at ansøge om at blive optaget på Cepos Universitetet »så Cepos kan blive udfordret lidt.«

Oprustning

Cepos Universitetet er sponsoreret af Saxo Bank som i sagens natur er interesseret i gode betingelser for erhvervslivet og for investorer, og som ifølge projektleder Henrik Gade Jensen er en meget »idealistisk bank«. Og han anerkender da også at CEPOS Universitetet godt kan ses som en oprustning til fremtidens idékamp.

»Det er klart at det ikke er uvigtigt hvordan fremtidens meningsdannere tænker. De har jo stor indflydelse på Danmarks fremtid,« siger han, men afviser at Cepos fungerer som en ideologiskole. »Vores undervisning er ikke propaganda eller ideologi. Vi kalder det frimarkedstænkning, og det handler blandt andet om ideologi,« siger han og tilføjer:

»Man kan beskæftige sig lige så lødigt med Friedrich Hayek eller Robert Nozick (liberalistiske filosoffer, red.) som med Foucault, Bourdieu eller Derrida«. Faktisk mener Henrik Gade Jensen at de studerende får en snævrere horisont på det ‘almindelige’ universitet end de gør hos Cepos. »På universitetet finder det akademiske arbejde ofte sted inden for et diskursteoretisk paradigme som er meget snævrere end vores,« fortæller han og anerkender dog at det hovedsageligt er folk af borgerlig observans som deltager i Cepos Universitetet.

Rødlige nuancer

Men hos Cevea er man ikke enig i at Cepos’ uddannelse er tilstrækkeligt bred, og uddannelsesleder Anders Dybdal siger at centrum-venstre tænketanken vil forsøge at udstyre sine studerende med en bedre og mere varieret ideologisk ballast end sin liberalistiske modpart.

»Cepos’ uddannelse har fået megen kritik for at være filosofisk ensidig, ja nærmest indoktrinerende. Vores styrke skal være en mere varieret teori,« siger han og fremhæver som eksempel at en af Ceveas forelæsninger er en debat med Cepos-direktør Martin Ågerup.

Men ikke desto mindre bliver forelæsningsrækken holdt i de lyserøde nuancer hvor undervisere som økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC, forfatteren Hanne-Vibeke Holst og Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, vil optræde. En broget flok, og det samme er pensumlisten som blandt andet rummer de marxistiske filosoffer Michael Hardt og Antonio Negri, journalisten og globaliseringskritikeren Naomi Klein og sociologen Ulrich Beck, siger Anders Dybdal og fortæller at Cevea selv har opgjort deres uddannelse til 10 ECTS, men at det er op til det enkelte universitet at tage stilling til meritten.

Blåstempling fra KU

På Københavns Universitet ser man ikke noget problem i at lade stærkt ideologiske organisationer som Cepos og Cevea få del i universitetets ECTS-point. Så længe det akademiske niveau er i orden.

»Man skal jo se på hvad kurset indeholder af eksamen, pensum og så videre, og hvis niveauet er højt nok, ser jeg ikke noget problem i det,« siger Peter Erling Nielsen, studieleder på Økonomi som sidste år gav merit til en studerende fra Cepos Universitetet. Han fortæller at der senere var nogle der mente det var en ren provokation at kalde Cepos’ uddannelse for et ‘universitet’, man han mener at verden er blevet for kommercialiseret til at man knivskarpt kan definere hvad der er et universitet, og hvad der ikke er.

»Desuden var det dygtige folk fra Københavns Universitet som underviste hos Cepos, så vi havde en god fornemmelse for det,« fortæller han om kurset som udløste fem ECTS-point på økonomistudiet.

Institutleder for Statskundskab på KU, Lars Bille, mener også at en eventuel meritoverførsel afhænger af den enkelte ansøgning, og han synes ikke det nødvendigvis er problematisk at undervisere på KU offentligt tager et ideologisk standpunkt ved at tilknytte sig en tænketank som Cepos eller Cevea. Det kan endda være en fordel, mener han. »Hvis folk toner rent flag, kan jeg ikke se at man får noget skudt ind ad bagvejen,« siger Lars Bille.

»Omvendt vil alt hvad man siger blive tolket ud fra den udmelding, og det er jo heller ikke fair. Det er en evig diskussion om hvorvidt samfundsvidenskab er en 100 procent objektiv videnskab, eller om der altid vil være en politisk dimension i den tolkning man lægger ned i stoffet,« forklarer han.

McDonald Universitet

Som forskningsinstitutioner udfylder tænketanke noget af den rolle universiteterne også har, så måske er tænketankenes opblomstring et udtryk for at universiteterne ikke gør deres job godt nok? Det afviser Lars Bille med henvisning til at universiteter opererer på helt andre præmisser.

»Universitetet er bundet op på nogle videnskabsetiske og metodiske standarder som tænketanke ikke er underlagt, men først og fremmest skal universitetet være uafhængigt,« understreger Lars Bille og tilføjer at selv om der ikke eksisterer en decideret KU-tænketank, er det ikke ensbetydende med at KU ikke bidrager til den offentlige debat.

»KU bidrager en masse med de indlæg som forskere fra forskellige fag kommer med, og jeg mener nok at vores institut bidrager stort i den henseende,« siger Lars Bille. I modsætning til KU har både Aalborg Universitet og Syddansk Universitet tidligere afvist at give ECTS-point for en tænketanksuddannelse. I Aalborg lød begrundelsen at man kun gav point til uddannelser fra videregående uddannelsesinstitutioner, og at man heller ikke ville give merit for en uddannelse på McDonald’s universitetet.

ser@adm.ku.dk