Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Det fyger med rapporter og tal, og flere og flere vil have del af pengene, som politikerne forhandler om at fordele i netop disse dage
Skal globaliseringspuljen bruges til at udskifte de håbløst forældede laboratorier på universiteterne med nye, eller til at sætte taxametertilskuddet op, så de studerende på Samfundsvidenskab og Humaniora kan få mere undervisning?
Skal pengene øremærkes til specifikke forskningsformål eller fordeles som basismidler, som universiteterne selv kan råde over?
Og hvad med professionshøjskolerne, der fattes penge til deres videnscentre, de unge på de kortere uddannelser, der ikke kan få en praktikplads, eller det trængte erhvervsliv, der vil have en hjælpende hånd til iværksætteri og innovation?
Sjældent har køen af værdigt trængende, der vil have del i de godt to milliarder kroner i globaliseringspuljen til fordeling i 2010, været længere, og sjældent er det føget gennem luften med så mange tal og rapporter.
Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, mener, at alle forslagene er gode og reelle, men han peger på, at globaliseringspuljen er tænkt som en fremtidsinvestering i forskning og udvikling og ikke skal bruges til at løse problemer her og nu.
»Globaliseringsmidlerne er efterhånden de eneste ledige penge i systemet, så alle vil pludselig have alt muligt finansieret via puljen. Det svarer til, at man nærmer sig juleaften, og alle opdager, at der kun er en skål risengrød til deling. De kaster sig derfor alle over grøden på en gang, men politikerne skal holde fast i ambitionen om, at det er en fremtidsinvestering, og ikke bruge pengene på formål, der slet ikke hører hjemme i denne sammenhæng,« siger Jens Oddershede.
Han peger på, at regeringen i sit udspil til finanslov for 2010 lægger op til en beskæring af universiteternes basismidler til forskning på 170 millioner kroner og en samlet reduktion af universiteternes bevillinger fra 2009 til 2010 på 470 millioner kroner.
Det er derfor afgørende for Danske Universiteter, at politikerne i forhandlingerne om de resterende midler giver universiteterne et tilstrækkeligt råderum i form af basismidler.
Talkrigen om globaliseringspuljen startede for alvor i juni i år, da McKinsey-rapporten blev udgivet. Konsulentfirmaet var i forlængelse af finanslovforhandlingerne i 2008 blevet bestilt til at lave en analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering.
Rapporten dokumenterede, at taxameteret for humaniora og samfundsvidenskab er 11.500 kroner for lavt, men den viste også, at universiteternes administrative omkostninger er dobbelt så høje som en række private virksomheder.
Videnskabsminister Helge Sander (V) valgte at fokusere på sidstnævnte, da han skulle kommentere resultaterne.
Rapporten blev kritiseret af stort set alt og alle i universitetsverdenen, og Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) har været blandt de mest højrøstede.
Forbundet har i samarbejde med Dansk Industri (DI) og en række andre organisationer kørt en kampagne for at få hævet taxametret til samfundsvidenskab og humaniora. De spurgte blandt andet 2000 studerende, hvad de mener om deres uddannelse, og et stort flertal svarede, at de ønsker at modtage mere undervisning – og undervisning af en bedre kvalitet.
Tænketanken DEA (Danmarks Erhvervsforsknings Akademi) lavede ligeledes en undersøgelse, der viste, at de svenske universiteter modtager et højere taxameter end de danske.
Ifølge Wenche Marit Quist, chefkonsulent i DJØF, er det ikke et tilfælde, at forbundet og de andre organisationer har sat alle sejl op til årets forhandlinger om fordelingen af puljen.
»McKinsey-rapporten åbnede en masse døre, så det er første gang, at vi oplever en vis politisk forståelse for at sætte de studerendes vilkår på dagsordenen. Det er jo alment forståeligt og helt absurd, at de studerende kun får fire timers undervisning om ugen. Jeg tror simpelthen ikke, at politikerne har vidst, hvor slemt det står til,« siger Wenche Marit Quist.
Hun beklager, at det er endt med at blive en kamp på tal, da det i virkeligheden drejer sig om at forbedre vilkårene for de studerende.
»Det er en skam, at det er gået sådan, men på den anden side er vi jo nødt til at slå igen. Det virker som det har været videnskabsministerens ønske at skabe fronter mellem de forskellige fagområder,« siger Wenche Marit Quist.
Hun tilføjer, at det største arbejde har været at sætte sig ind i det store talmateriale fra Videnskabsministeriet.
Blandt andet reagerede DJØF, da Forskningsbarometer 2009 udkom sidst i september i år. Rapporten viste, at Danmark investerer langt mindre i naturvidenskab og teknisk videnskab og bruger flere penge på humaniora og samfundsvidenskab end flere af de øvrige OECD-lande.
»Det er en skæv dansk forskningsprofil, som bør gøre indtryk, både politisk op til de forestående globaliseringsforhandlinger og på universiteterne, hvor man drøfter de kommende års prioriteringer,« udtalte videnskabsminister Helge Sander i forbindelse med offentliggørelsen.
Rapporten blev efterfølgende kritiseret for, at kun 19 lande var med i sammenligningen, og store lande som England, Sverige, Holland, Frankrig og USA er slet ikke medtaget. Japan og Korea havde tilmed opgivet deres investeringer i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning til nul kroner, men var alligevel inkluderet i sammenligningen.
Hvis de to lande var trukket ud, var humanioras andel af Danmarks totale forskningsinvesteringer kun ét procentpoint over OECD-gennemsnittet.
»Der var så oplagte fejl i forskningsbarometret, at vi blev nødt til at reagere. Det var ikke et led i en større strategi, men vi måtte have de korrekte fakta på bordet, og det virkede pudsigt, at ministeren kunne se så forskelligt på tallene i forhold til alle andre,« siger hun.
Helge Sander fastholdt trods kritikken, at Danmark har en skæv forskningsprofil, og han afviser, at han har brugt McKinsey-rapporten og Forskningsbarometer 2009 til at fremme sin egen politiske dagsorden.
»Det er længe forberedte rapporter, der har været bred politisk enighed om at få. De andre undersøgelser som organisationerne har fået lavet, har vel mere karakter af naturlig og legitim lobbyisme i forbindelse med de aktuelle globaliseringsforhandlinger,« siger han og tilføjer.
»Jeg er bestemt af den overbevisning, at tal og rapporter gør indtryk, både i den offentlige debat, i centraladministrationen, regeringen og Folketinget. Men politisk er vi jo nødt til at bevare overblikket og vurdere helheden – og ikke mindst de økonomiske rammer og prioriteringer – mens aktører med særinteresser naturligt nok blot forfølger deres egne mål. Det med at se forskelligt på de samme tal er nu en klassiker. Er glasset halvtomt eller halv fuldt?« spørger videnskabsministeren.
Ifølge Politiken så det ud til, at forhandlingerne ville køre fast den 27. oktober.
Socialdemokraterne og de radikale krævede nemlig, at regeringen opgav sit forslag om at skære i børnechecken til de 15-17-årige for at sætte sig til forhandlingsbordet.
Forhandlingerne var i forvejen gået i hårdknude over finansieringen af nybyggeri og renovering af universiteternes laboratorier. Regeringen vil tage tre milliarder fra globaliseringspuljen til den post, men også det afviste Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.
clba@adm.ku.dk