Taltærskeri

Det er med en vis undren at institutleder John Renner Hansen i disse dage må vende hver en krone for ikke at skulle fyre folk på Niels Bohr Institutet (NBI) næste år.

»Det er ikke til at holde ud. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at undgå fyringer, men det kommer selvfølgelig til at sætte sine spor at vi næste år skal spare fem procent af vores stab væk, og det virker helt uforståeligt set i lyset af at politikerne ønsker at satse på forskning og undervisning,« siger John Renner Hansen.

Institutlederen på Fysik er langt fra ene om sine frustrationer. Rundt omkring på institutter, fakulteter og i Fællesadministrationen bliver der i øjeblikket regnet på hvor der kan skæres på næste års budget.

Universitetet skal nemlig spare 55 millioner kroner som følge af finansloven. Dertil kommer en øget afsætning af midler til bestyrelsens strategiske pulje – 23 millioner.

Ifølge de nuværende regnestykker er det især Jura, Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Fællesadministrationen der skal spare store summer.

Derudover kommer universitetets helt store udgiftspost; huslejeudgifter. KU mangler næste år 30-40 millioner kroner mere til husleje end vi modtager til formålet fra staten primært fordi universitetet ifølge normen bruger for meget plads.

At statens huslejebevilling næste år falder yderligere, gør ikke situationen bedre.

Sidste uges streg i regningen var uddelingen af de såkaldte UMTS-midler der kommer fra salg af statens mobiltelefonlicenser. Universitetet havde regnet med at cirka 35 millioner ville gå direkte til den frie forskning på KU.

I stedet er pengene gået til forskningsrådene hvor alle landets universiteter så i fri konkurrence kan søge penge til øremærkede projekter, men det betyder ikke flere penge til fx grundforskning i fysik og da slet ikke til undervisning, mener John Renner Hansen.

»Det er fint at forskningsrådene får flere penge. Det kan vi kun støtte. Men langt de fleste penge går til områder hvor den basale grundforskning har svært ved at konkurrere da der er langt fra forskning til faktura.

Det er ellers oftest i grundforskningen der kommer de helt store gennembrud der virkelig rykker. Men de har for tiden meget trange kår. Vi har stillinger der nu må forblive ubesatte, og det er et utroligt dårligt signal at sende til de dygtige unge forskere som skal gøre fremtidens Danmark til det førende land inden for viden og forskning,« siger John Renner Hansen.

På Naturvidenskab er det udover Fysik især Kemi, Geologi og museerne der skal holde for.

Tørre tal
Juridisk Fakultet skal skære 14 procent. Dekan Vagn Greve kan i øjeblikket ikke oplyse præcis hvor og hvordan Jura vil spare penge.

»Men vi er nødt til at berede os på de barske realiteter, for det er klart at vi kan ikke skære så meget uden alle kommer til at mærke det,« siger han.

Fakultetet planlægger blandt andet at reducere antallet af deltidslærere. Det betyder større hold eller mindre undervisning.

Også Vagn Greve lufter sin undren over at skulle skære i en tid hvor forskning og uddannelse om noget er i vælten.

»De penge der gives ekstra til forskning, begunstiger jo kun bestemte fag og ikke undervisningen. De tørre fag (Humaniora, Jura, Samfundsvidenskab og Teologi, red.) står specielt svagt når forskningsmidlerne bliver øremærket mere teknologiske formål, men også den generelle reduktion af taksterne til uddannelse rammer os ekstra hårdt fordi 2/3 af vores indtægter her på fakultetet kommer fra de studerende,« siger Vagn Greve.

De øvrige tørre fag klarer sig foreløbigt uden alarmerende røde tal på bundlinien.

Fyringer i farvandet
Siden finanslovforslaget blev offentliggjort og der ikke faldt store summer af til universiteterne, har det ligget i luften at en fyringsrunde er under opsejling på KU.

I løbet af efteråret er ni
TAP’er blevet afskediget i den juridiske fakultetsadministration og på H.C. Ørsted Institutet.

Bestyrelsesmedlem for det teknisk-administrative personale (TAP), Ingrid Kryhlmand, er utilfreds med at fakulteter og institutter starter med at fyre folk før universitetets endelige budget for 2006 er vedtaget i bestyrelsen.

»Vi må væk fra de her lappeløsninger hvor man bare skubber sine problemer over på andre. Den service der bortfalder når man begynder at fyre
TAP’er rundt omkring, skal jo varetages af nogle andre.

Og det giver jo ikke mening hvis VIP’erne må påtage sig flere administrative opgaver. Det er på tide at vi betragter KU som en fælles arbejdsplads hvor vi finder nogle fælles løsninger på nedskæringerne,« siger Ingrid Kryhlmand der også er fællestillidsrepræsentant for kontorpersonalet på KU.

Forskning er ikke uddannelse
De studerende har dog ikke tænkt sig at vente på at budgettet ligger klar i midten af december. De har allerede søsat en Tre procents-kampagne som skal gøre opmærksom på de nærmest rituelle årlige besparelser på undervisningen også kaldet grønthøstermodellen.

»Igennem de sidste syv-otte år er realiteten at politikerne via grønthøstermodellen har skåret ned på undervisningen med cirka tre procent om året.

Samtidig er der kommet flere ressourcer til den øremærkede forskning, men de penge smitter ikke af på undervisningen. Derfor vil vi gøre studerende og andre opmærksomme på hvad det er der foregår.

Jeg tror det virker forvirrende på mange studerende at de får mindre undervisning samtidig med at politikerne snakker om at satse på forskning og uddannelse,« siger Jesper Johansen, formand for Forenede Studenterråd på KU.

Et af de steder hvor der bliver høstet undervisning er på medicinstudiet. Her vil antallet af konfrontationstimer blive skåret ned, små hold skal gøres større, og en enkelt forelæsningsrække bliver fjernet, oplyser studieleder Pernille Due.

Institutter og fakulteter har frist til 24. november til at komme med bud på hvordan de vil spare. Rektor Ralf Hemmingsen har opfordret til ikke at skære mere på uddannelserne.

Først efter hovedområdernes tilbagemelding tager rektor og bestyrelse stilling til hvordan næste års fordeling af universitetets 2,9 milliarder skal foregå.