Tandlæge giver pårørende ro i sjælen

Birgitte Sejrsen der er retsodontolog på Retsmedicinsk Institut, er for nyligt taget til Thailand. Der skal hun sammen med politi og retspatologer identificere ligene af de mange ofre for flodbølgen.

Der er brug for deres ekspertise længe endnu. Flodbølgen har kostet omkring 400.000 mennesker livet, og listerne af savnede er stadig lange.

Birgitte Sejrsen har tidligere været i Thailand hvor hun både arbejdede med at indsamle og indtaste de mange oplysninger der bliver registreret i felten.

Denne gang skal hun tættere på og undersøge hundredvis af lig hver dag.
»Jeg blev ikke afskrækket første gang, og jeg har det fint med at skulle af sted igen. Hvornår får man ellers lov at lave så meget retsodontologi?« spørger Birgitte Sejrsen.

Identifikation på samlebånd
Den norske stat har doneret en form for nødhospitaler til processen med at identificere de mange døde, fortæller Birgitte Sejrsen.

Nogle lange barakker som består af containere der er forbundet så de danner et langt rør.

I rørets ene ende kommer de nedfrosne lig ind og passerer så de mange led i identifikationsprocessen. Fra fingeraftryk til retspatologisk undersøgelse til udtagelse af dna-prøver.

»Vi arbejder altid to tandlæger sammen. En der laver undersøgelsen af liget, og en der noterer. Nogenlunde som ved et ordinært tandeftersyn,« forklarer Sejrsen.

De noterede fund bliver senere sammenlignet med tandlægejournalerne for de savnede for at sikre identifikation.

Birgitte Sejrsen siger at det går godt for de skandinaviske lande med at identificere ligene blandt andet fordi vores tandlægejournaler er så gode.

»Det er jo bestemt ved lov i Danmark at tandlæger skal gemme journaler i mindst ti år,« siger Birgitte Sejrsen.
Der kan dog opstå problemer med specielt de unge skandinaver fordi de har så gode tænder.

»På nogle var der måske kun en antydning af en rest af plast på forsiden af en tand, men det er nok til at indikere at de har fået en tandretning på et tidspunkt og derfor har røntgenbilleder liggende i systemet,« forklarer hun.

Det er dog en langsommelig proces hvor der ofte går flere uger fra den første ide om et match til en egentlig identifikation.

Lange udsigter
Alle de involverede i arbejdet med identifikation i Thailand har brugt det samme computersystem. Systemet er udviklet i Danmark og benyttes allerede af Interpol.

»Det har været en hel fantastisk verdensomspændende mulighed. Det er en positiv effekt af den frygtelige katastrofe som kommer til at fremme international udveksling af sager betydeligt,« siger Birgitte Sejrsen.

Denne effektivisering kan måske sætte hastigheden op, men vejen er stadig lang.

»Den danske gruppe af savnede er nu nede på omkring 11, men der er stadig mange flere der mangler at blive identificerede,« siger Birgitte Sejrsen.

»Jeg hørte for nyligt om en svensk politimand der udtalte at han havde afsat halvandet år i kalenderen til identifikationsarbejdet og efterbehandlingen,« siger Sejrsen.

Hun er klar til at komme af sted og forsøge at gøre en forskel selv om familie og venner har ondt af hende.

»For os der er uddannet til at arbejde med lig, er det her en enorm faglig udfordring. Det er ikke os man skal have ondt af, for vi er en del af en helhed med en fantastisk korpsånd,« siger Birgitte Sejrsen.