Tandlægeskolen i politisk klemme

Tandlægeskolen på Københavns Universitet (KU) står overfor voldsomme besparelser de kommende to år. Fem millioner kroner skal skæres af budgettet i 2011 og yderligere fem millioner kroner i 2012. Nedskæringerne kommer efter, at der også var en budgetstramning på 4,3 millioner kroner i 2008.

Ifølge institutleder Lone Schou er dekanatets sparekrav ufravigeligt. Det begrundes med, at Tandlægeskolens uddannelsesindtægter, de såkaldte STÅ, på 11 millioner kroner er for lave i forhold til de faktiske årlige udgifter på 28,5 millioner kroner, det koster at uddanne tandlæger.

LÆS: Tandlægestuderende vil aktionere mod besparelser.

Den anden begrundelse er, at skolen kun i meget begrænset omfang formår at tiltrække eksterne forskningsmidler fra eksempelvis forskningsråd, fonde og private virksomheder sammenlignet med de andre institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (Sund).

Tilskuddet dækker ikke

Lone Schou mener, at den danske uddannelses- og forskningspolitik bærer hovedansvaret for den alvorlige økonomiske situation, Tandlægeskolen befinder sig i.

Det er nemlig politikerne, der har fastsat STÅ-taksten, altså den støtte, de videregående uddannelsesinstitutioner får for at uddanne studerende. Odontologi får den højeste takst på 98.100 kroner per STÅ, men ifølge Lone Schou kan det umuligt dække skolens reelle omkostninger.

»Taxametret passer simpelthen ikke,« siger hun og henviser til, at de studerende på Tandlægeskolen består eksamener svarende til 370 STÅ årligt.

KU bruger ikke flere penge end Aarhus

Hvis økonomien skulle balancere, ville det kræve, at skolen producerede 520 flere STÅ per år, og det er selvsagt umuligt med de begrænsninger, som de fysiske rammer og undervisningsressourcerne sætter.

LÆS: Klinikassistenter har fået nok af nedskæringer.

Lone Schou tilføjer, at der lige er blevet lavet en sammenligning mellem tandlægeskolerne i København og Aarhus, og de to skoler har stort set det samme udgiftsniveau per studerende.

Den trængte økonomi skyldes altså ikke, at skolen i København bruger flere penge end skolen i Aarhus. I Danmark findes der kun tandlægeuddannelser på KU og Aarhus Universitet.

Gratis patientbesøg belaster budgettet

En mulig løsning er, at taxametertaksten bliver hævet til minimum det dobbelt i forhold til i dag. Der findes i øjeblikket fire politisk fastsatte takster, der ikke tager hensyn til at Tandlægeuddannelsen på mange måder er helt unik og særligt udgiftskrævende.

LÆS: Det er en budgetmassakre.

Lone Schou peger på, at odontologi er den eneste uddannelse i Danmark, der driver sin egen hospitalsvirksomhed, og det belaster budgettet voldsomt.

Mens medicinerne for eksempel gennemfører deres praktikforløb på hospitalerne, så har de studerende på Tandlægeskolen i København 80.000 patientbesøg gratis årligt. Patienterne skal kun selv betale for materialerne.

Udfører social funktion

Både børne-/ungdomstandplejen i København og private tandlæger sender også patienter, der har brug for en særlig vanskelig behandling, videre til skolen, og de ringer ligeledes og får råd om behandlinger uden at betale for det.

Hvis behandlingen var blevet foretaget hos den privatpraktiserende tandlæge, havde den offentlige sygesikring betalt en del af prisen, men det er ikke tilfældet, når patienten sendes videre til Tandlægeskolen. Det offentlige sparer altså penge, hver gang Tandlægeskolen overtager en patient.

Tandlægeskolen har således ifølge institutlederen i årevis påtaget sig et kæmpe socialt ansvar ved gratis at behandle patienter, der ikke selv har råd, vel at mærke uden at blive kompenseret ordentligt for det bevillingsmæssigt.

Går glip af forskningsmidler

Tandlægeskolens andet store finansielle problem er, at politikerne i højere og højere grad fordeler forskningsmidlerne via store strategiske puljer, og her er tandlægeforskningen ikke blevet tilgodeset med penge.

Ifølge Lone Schou har det også historisk set været yderst vanskeligt at få private virksomheder til at sponsorere dansk tandlægeforskning. De fleste firmaer er internationale og har kun små afdelinger i Danmark.

Patientafgift skal indføres

Det er alligevel planen, at Tandlægeskolen skal øge sine indtægter med to millioner kroner, så det altså kun bliver nødvendigt at spare otte millioner kroner.

»Jo mere vi kan øge vores indtægter, jo færre medarbejdere skal vi afskedige,« siger Lone Schou.

Det er blandt andet meningen, at der skal indføres et hygiejnetillæg på cirka 300 kroner som alle patienter, der bliver behandlet på skolen, skal betale.

Derudover indføres der en såkaldt stoleafgift. Det er en betaling for at benytte skolens tandlægestole til andet end undervisning. For eksempel hvis en forsker får økonomisk støtte til et forskningsprojekt, hvori der indgår patientbehandling, og benytter skolens tandlægestole.

Skolen skal tilpasses virkeligheden

Desuden skal instituttet begynde at fundraise. Forskerne bliver derfor samlet i større forskningsgrupper, så de kan søge om større bevillinger sammen, og der skal udpeges nogle spydspidsområder indenfor forskningen, som instituttet vil satse på.

Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ulla Wever har desuden lovet at hjælpe med at trække flere eksterne midler hjem, som hun allerede har haft succes med på fakultetet.

»Vi må simpelthen tilpasse Tandlægeskolen til den nationale forskningspolitik og begynde at agere, som institutter gør i dag,« siger institutleder Lone Schou.

Undervisningen skal tilpasses

Hun tilføjer, at 10 millioner kroner er et meget stort sparekrav, men det er alligevel meningen, at undervisningen ikke skal rammes af nedskæringerne.

»Vi kan ikke røre mere ved den kliniske undervisning. Vi har bedt studienævnet finde besparelser, der fastholder kvaliteten i undervisningen,« siger Lone Schou.

Det er således meningen, at den samundervisning, der foregår med de medicinstuderende det første halvandet år skal laves om, så den bliver særligt tilpasset de tandlægestuderende.

I dag følger de den samme undervisning, og det medfører et stort frafald, fordi en del af undervisningen ikke er lige så relevant for tandlæge- som for lægestuderende.

Desuden er der en del studerende, der ikke havde et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at læse medicin, som på den måde bruger odontologi som springbræt til senere at søge om at skifte til medicin.

Ansatte må vente på besked

Lone Schou kan endnu ikke sige, hvor mange medarbejdere, der skal afskediges som følge af nedskæringerne. Instituttet har udarbejdet en tilpasningsplan, der skal forelægges dekanen til godkendelse.

Når den endelige tilpasningsplan foreligger, skal der drøftes kriterier og afværgeforanstaltninger i samarbejdsudvalget. Efter en runde med afværgeforanstaltninger vil det stå klart hvor mange der skal afskediges.

»Det er en vanskelig situation, fordi mange af vores medarbejdere har været på skolen og gjort en stor indsats i rigtig mange år. Disse medarbejdere kan ikke bare gå ud og finde et nyt arbejde.«

»En mulighed vil være at søge til udlandet, andre vælger måske at gå på pension, mens vi eventuelt kan tilbyde nogle at gå ned på halvtid. Vi vil gøre dette vanskelige arbejde så hensynsfuldt som muligt og prøve at finde kreative løsninger for den enkelte,« siger Lone Schou.

clba@adm.ku.dk