Taxametersystem sendes til eftersyn kort før valg

Taxametersystemet, der fordeler penge til universiteterne efter hvor mange studerende, der består eksaminer – og på hvilke fag – har siden sin indførelse med Universitetsloven i 2003 været en yndet boksebold blandt lovens kritikere.

Og taxametersystemet er ingenlunde perfekt, anerkender videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), der nu vil undersøge alternativer. Sådan bedyrer ministeren i dag i en pressemeddelelse, der vel er sidste chance for at forsøge at gøre universiteterne til valgtema.

Kritikken forstummer ikke

»Jeg ønsker, at universiteterne skal have større fokus på at uddanne unge, der matcher samfundets behov. Eksempelvis ved mere entreprenørskab, større fleksibilitet, flere udlandsophold og tættere samarbejde med virksomheder i løbet af studietiden. Det nuværende taxametersystem tager ikke højde for studerendes beskæftigelsesmuligheder,« skriver videnskabsministeren blandt andet.

LÆS: Faktura-tænkningen fortsætter

Viljen til at genoverveje taxametermodellen kan umiddelbart lyde som en imødekommelse af en længe ytret kritik, der kan få de uvenlige akademikere på universitetet til at se lidt formildende på ministeren op til valget. Men Sahl-Madsens udmelding er ubetydelig og bringer intet nyt til torvs, mener Sune Auken lektor på Dansk og mangeårig kritiker af taxametersystemet:

»Det er klassisk universitetspolitisk bullshit.«

Ikke tid til lovændring

Ifølge Sahl-Madsen skal en intern arbejdsgruppe i ministeriet nu undersøge, om taxametersystemet kan indrettes, »så det i højere grad medvirker til at understøtte regeringens vækstdagsorden og samtidig bevarer et ubureaukratisk system.«

Men problemet er, at taxameterkritikere som Sune Auken imod at universitetet skal fremme en vækstdagsorden, og at bemærkningen om at »bevare« et ubureaukratisk system næppe fremkalder andet end halvkvalte host fra det universitetspersonale, der i forvejen føler sig fladmast under dynger af fondsansøgninger og registreringspapirer.

Det, og så det faktum at der maksimalt er knap tre måneder til et folketingsvalg, hvor videnskabsministerens eget genvalg virker usikkert, og at ingen sandsynligvis har i sinde at sætte sig og forhandle om detaljerede lovændringer nu.

Minister har længe været opmærksom på kritik

I Videnskabsministeriet mener man dog godt at kunne nå at drøfte taxametersystemet og opnå nogle resultater, hvis valget først kommer i oktober eller november.

Den interne arbejdsgruppe er tænkt til at skulle mødes med universiteterne, med studenterrepræsentanter (som DJØF, DM, DSF med flere) og med erhvervslivet (DI, DE og DEA).

Hvis arbejdsgruppen anbefaler lovændringer vil disse ganske vist først kunne implementeres efter valget, oplyser Charlotte Sahl-Madsens pressemedarbejder, og selv om hun ikke vil afvise, at dette også er et indspark i valgkampen, så indskærper hun, at ministeren siden sin tiltrædelse i 2010 har været opmærksom på kritikken af og visse mangler i taxametersystemet.

Et ekko af Dansk Erhverv?

Ifølge universitetspolitisk iagttager og debattør, professor i sociologi Heine Andersen, kan videnskabsministeren have hentet inspiration i interesseorganisationen Dansk Erhverv, som allerede har argumenteret for en ‘intelligent taxametermodel’, der skal tilgodese universiteter, “der uddanner til lav ledighed og høje lønninger,” som Emilie Wedell-Wedellsborg, Dansk Erhverv har formuleret det i et debatindlæg i Politiken fra juli måned.

Men hvis ministeren er lydhør over for erhvervslivet, er der til gengæld ikke meget, der tyder på, at hun ønsker at komme taxametermodellens øvrige kritikere i møde med sin arbejdsgruppe, vurderer Heine Andersen.

»Hovedkritik af taxametret har været, at det ikke dækker de faktiske omkostninger, at det truer kvaliteten, at det er bagudbetalt i forhold til institutionernes udgifter, og at dette gælder specielt for samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Men det ser umiddelbart ud som om, at arbejdsgruppen ikke går meget ind på disse kritikpunkter,« siger han.

Universitetet er ikke bare en vækstmotor

Sune Auken har heller ikke den store tiltro til ministerens erklærede gode intentioner.

»Taxametersystemet er totalt defekt, og det bliver ikke mindre defekt af, at man indsætter endnu et arbitrært kriterium. Man tror stadig, at universitetets primære funktion er at være vækstmotor for samfundet, selv om vi ved, at det er en meget lille del af et universitets virke, og det desuden skader universitetets egentlige kernefunktion.«

Det grundlæggende problem er ifølge Sune Auken, at studier, der er så underbemidlede at de knap kan opretholde undervisning, må afgive midler til de studieretninger, politikerne vurderer som samfundsrelevante.

»Og det lyder meget, meget lidt overbevisende, at nogen skulle sætte sig til at ændre afgørende ved det nu,« mener han.

En dark horse i valgkampen

Om videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen får mulighed for at gøre de kritiske forventninger til skamme inden valget vil vise sig, men måske kan taxametermodellen blive valgkampens uventet varme emne.

Ministeren slutter i al fald sin pressemeddelelse med en opfordring:

»Jeg er meget åben for nye forslag fra alle sider.«

ser@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk