Teologistrid mellem Århus og København

Hvad skal man lære for at blive en god teolog: ledelse og kommunikation eller hebraisk og latin? Dette spørgsmål er blevet omdrejningspunktet for den ophedede debat der for øjeblikket foregår mellem de teologiske fakulteter på universiteterne i Århus og København.

I en tale bragt som kronik i Kristeligt Dagblad den 26. september i år forslår dekanen for Det Teologiske Fakultet i Århus, Carsten Riis, en modernisering at teologistudiet hvor man blandt andet gør de tunge sprogfag hebraisk og latin valgfrie og i stedet indfører fag som religionspsykologi, kommunikation og ledelse.

Forslaget er blevet mødt med voldsom modstand fra Københavns Universitet. Steffen Kjeldgaard-Pedersen der er dekan for KU’s teologiske fakultet, mener ligefrem at forslaget vil fjerne den teologiske kernefaglighed.

»Med forslaget vil vi se en nedskrivning af kravene og en devaluering af teologistudiet til et ikke-forskningsbaseret niveau. Det er ikke acceptabelt,« lyder det fra Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

Samtidig kritiserer han fakultetet i Århus for at gå enegang: »Der har hidtil været en forståelse fra begge fakulteter om at når man på det ene fakultet har ønsket ændringer, så drøftede man det med det andet. Aarhus Universitet har fuldstændig uden at drøfte det med os smidt et forslag på bordet som vil udvande det teologiske studium og udtynde det til ukendelighed.«

To lejre

Debatten har dermed skabt et tydeligt skel mellem de to teologiske fakulteter i København og Århus. Mens der i Århus har været opbakning bag ændringsforslagene, deler flere af underviserne på Københavns teologiske fakultet deres dekans kritik af forslaget.

En af de skarpeste kritikere af forslaget er professor og dr.theol. Niels Peter Lemche der i flere indlæg har beskyldt Carsten Riis for at »sælge ud« samt at ville indføre en teologi »der dikteres sin opgave af samfundet«.

Den hårde kritik får dog ikke den århusianske dekan til at ændre synspunkt. I stedet undrer han sig over de skarpe københavnske reaktioner. »Som nævnt har jeg ikke udtrykt meninger om de diskussioner og valg man træffer på fakultetet i København, så derfor kan det undre at det er blevet til så heftige angreb – og uden megen forbindelse til den internationale udvikling inden for teologiuddannelser,« lyder det fra Carsten Riis i et skriftligt svar til Universitetsavisen.

I sit forslag bakkes Carsten Riis op af biskoppen for Århus stift, Kjeld Holm, der tidligere har kritiseret teologiuddannelsen for ikke at appellere til unge mennesker. »Det her handler ikke om at udtynde studiet, som nogle udlægger det. Tværtimod ser jeg ændringerne som et forsøg på at placere studiet i en kontekst der stemmer overens med det omkringliggende samfund,« har Kjeld Holm udtalt til Kristeligt Dagblad.

Præstemangel

Debatten om indholdet af det teologiske studie har sit udspring i dette års katastrofalt lave optag på teologiuddannelserne i både København og Århus. Her har man samlet oplevet en nedgang fra 271 ansøgere i 1999 til rekordlave 97 ansøgere i år. Samtidig har teologi de sidste mange år kæmpet med en frafaldsprocent på op imod de 50 procent, og udviklingen har fået flere iagttagere til at råbe vagt i gevær og advare om kommende præstemangel.

Derfor kom de to universiteters rektorer på opfordring fra videnskabsminister Helge Sander med en redegørelse den 5. september om hvordan den negative udvikling kunne vendes. I første omgang sigtede redegørelsen ikke mod en ændring af selve indholdet i uddannelsen. I stedet ville man forbedre studiemiljøet og dermed mindske frafaldet med bedre vejledning, mere gruppearbejde samt indførelsen af mentorordninger. Dette blev der dog lavet om på med forslaget fra Carsten Riis hvorefter diskussionen primært har handlet om hvilke fag teologistudiet skal indeholde.

Studerende vil have hebraisk

Hverken de studerende i København eller Århus virker dog til at være begejstrede for udsigten til måske at slippe af med de tunge oldsprog. Det teologiske fagråd på KU der repræsenterer de studerende på uddannelsen, bakker op om deres fakultets holdning.

»Vi har diskuteret forslaget i fagrådet og er enige om at sprogene danner så vigtigt et grundlag for det teologiske studium at de ikke skal gøres valgfrie,« siger Anders Martin Lauritsen, formand for fagrådet på Teologi på KU.
Samtidig hilser han dog diskussionen velkommen da han finder det nødvendigt at se på hvordan man kan rette op på det faldende optag.

Også på Aarhus Universitet er fagrådet skeptiske over for forslaget om at gøre sprogfagene valgfrie. Dermed går man direkte imod forslaget fra universitetets egen dekan. »Det med at fjerne sprogene er vi som fagråd og studerende ikke synderligt positive over for. Mange synes at det er det der gør os unikke, i hvert fald græsk og hebraisk,« udtaler Lise Therkildsen, formand for Teolrådet i Århus.

Forsoning kan have lang udsigt

En løsning på striden kunne være at man indfører hver sin studieordning på de to teologiske fakulteter. Ideen, der er blevet luftet af flere debattører, vinder dog ikke opbakning på KU. »Jeg synes det er langt det bedste hvis der som hidtil findes to velfungerende fakulteter i Danmark hvorfra der udgår kandidater med kompatible uddannelser,« lyder det fra Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

Han forudser dog at det kan blive svært at finde en fælles løsning: »Det ulykkelige ved den her situation er jo at det kan se ud til at blive meget svært.«

Ifølge Carsten Riis skal spørgsmål omkring studieordningerne være op til det enkelte universitet, og han mener ikke at forskelle mellem de to fakulteter nødvendigvis skal ses som noget negativt. »Hvor langt disse forskelle kan og bør gå er bestemt et godt emne at tage op i den debat der løber. Vi er jo fælles om at ville uddanne rigtig gode teologer. Vejen dertil kan sagtens være noget forskellig,« slutter dekanen i Århus.