Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Terrorangrebene den 11. september brød med traditionelle krige imellem lande. USA gik efterfølgende i krig mod al-Qaeda i Afghanistan og overtrådte til tider basale folkeretlige regler. Cand.jur. Anders Henriksen rejser i sin ph.d.-afhandling spørgsmålet om hvordan vi sikrer at væbnet bekæmpelse af international terrorisme ikke krænker folkeretten
Hvad handler din afhandling om?
»Jeg undersøger den amerikanske påstand om at terrorangrebene den 11. september var en krigshandling i retlig forstand. For det første vurderer jeg om angrebene udgjorde et ’væbnet angreb’. Hvis de var det, udløste de en amerikansk ret til væbnet selvforsvar. For det andet undersøger jeg tilbageholdelsen af personer på Guantanamo som fjendtlige kombattanter, og om tilbageholdelsen i et krigsperspektiv er foreneligt med folkeretten. For det tredje vurderer jeg om retsforfølgelsen af personerne på Guantanamo er forenelig med folkeretten.«
»Jeg forsøger i praksis at opstille en definition på krig med udgangspunkt i de eksisterende definitioner som de kommer til udtryk i forskellige konventioner. Og jeg mener at kunne konkludere at krig i folkeretlig forstand er kontinuerlig voldsanvendelse af en vis intensitet og varighed der udøves af to parter der er militært organiserede.«
»På baggrund af min definition på krig konkluderer jeg at terrorangrebene den 11. september udgjorde en krigshandling i en krig mellem USA og internationale terrorister med tilknytning til al-Qaeda. Det betyder at USA havde ret til selvforsvar ved en militæroperation imod medlemmer af al-Qaeda. USA havde ret til at tilbageholde visse medlemmer af al-Qaeda som fjendtlige kombattanter og egentlig også ret til at retsforfølge dem ved militærdomstole.«
»Men jeg konkluderer også at USA, som jeg ser det, ikke til fulde holdt sig ikke inden for rammerne af retten til selvforsvar. Udover at forfølge al-Qaeda væltede man også regeringen i Afghanistan selvom det jo ikke var den der stod bag terrorangrebene, og selvom man, som jeg ser det, ikke har fået lavet den fornødne forbindelse mellem regeringen i Afghanistan og al-Qaeda. USA har efter alt at dømme også spærret mange folk inde på Guantanamo som ikke har tilstrækkelig forbindelse til al-Qaeda, og man har ikke givet disse personer en ordentlig prøvelse af om de tilhører al-Qaeda. Desuden agter man at retsforfølge dem for nogle militærkommissioner som ikke overholder gældende rettergangsgarantier.«
»Det vil sige terrorangrebene den 11. september var krigshandlinger, men den måde USA har udkæmpet krigen på, har ikke altid været forenelig med folkeretten. USA har på den måde overtrådt dele af krigens regler.«
Hvad betyder det for folkeretten at USA har overtrådt krigens regler?
»Man kan altid diskutere om USA’s krig imod terror er lovlig eller ulovlig, og nogle vil uden tvivl være uenige i nogle af mine konklusioner, men i virkeligheden er denne krig langt hen ad vejen et symptom på at de sikkerhedspolitiske præmisser har ændret sig, og at moderne trusler er anderledes end de var før i tiden. Det er faktisk en af de vigtigste pointer i min afhandling.«
»Truslerne er i dag meget mere grænseoverskridende. Moderne sikkerhed handler ikke længere om at vi i vores del af verden skal holde Warszawapagten fra porten, men i stedet at vi skal sprede demokrati og eksportere menneskerettigheder. Det betyder en helt anden form for konflikter som vi for eksempel har set i Irak og Afghanistan hvor vi har forsøgt at skabe demokrati.«
»Det nye trusselsbillede og den nye sikkerhedspolitik er til tider svær at forene med FN-pagten og den traditionelle udlægning af folkeretten hvor FN-pagten først og fremmest skal undgå at en stat angriber en anden stat. Og når staterne så alligevel er i krig, så regulerer Geneve-konventionerne denne krig. Men det er jo ikke det vi så i krigen mellem USA og den private aktør, al-Qaeda, som går ind over grænserne og har baser i forskellige lande. Krigen mellem USA og internationale terrorister er, som jeg ser det, reelt et symptom på et moderne og ændret trusselsbillede hvor dele af den traditionelle folkeret ikke altid er så tidssvarende.«
Hvad håber du at opnå med din forskning?
»Jeg synes at det har været interessant at se på om krigen mellem USA og internationale terrorister har sat dele af krigens regler under pres, og om juraen er i stand til at ændre sig i takt med sikkerhedspolitiske forandringer. En af mine pointer er at vi bliver nødt til at diskutere hvordan vi skal regulere moderne krig og moderne trusler. Vi skal eksempelvis lære af erfaringerne fra Guantanamo og i fremtiden sikre os at tilbageholdte personer får en ordentlig prøvelse af om de nu også tilhører en aktør i en igangværende krig eller ej.«
Den 32 årige cand. jur. Anders Henriksen arbejder på Dansk Institut for Militære Studier hvor han forsker i forsvarets rolle og udfordringer i moderne tid. Anders Henriksen forsvarer den 3. december sin ph.d.-afhandling Den amerikanske krig mod terror – legalitet og tendenser. Var terror-angrebene den 11. september 2001 ‘krigshand-linger’?