Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Terrorprinter-sager vil ikke ramme KUA efter 2015

PRINTER - Studerende vælger at tage printeren med på universitetet, i stedet for at skrive i hånden. Det er godt for deres lærere, som har svært ved at tyde håndskrevne tekster, mener ekspert. Men tilbagegangen for håndskriften kan i visse tilfælde vække samfundets angst for terror.

Den massivt mediedækkede politijagt på KU-studerende Alisiv Ceran 28. august rejser ikke bare spørgsmålet om, hvorvidt ‘mellemøstligt udseende’ unge mænd bør overveje at tage cyklen i stedet for at risikere, at medpassagererne i S-toget bliver bange for, at de er terrorister og alarmerer politiet og TV2 News.

Sagen sætter også fokus på, at unge mennesker tilsyneladende helt frivilligt vælger at slæbe deres printere med ud på længere togrejser blot for at kunne passe deres studier.

KUAs printere tilgås på nettet, og nettet er forbudt

Alisiv Ceran havde nemlig taget sin printer med ud på KUA i en kuffert, fordi han skulle aflægge skriftlig prøve og havde brug for at kunne skrive sin opgave ud før aflevering. Det var kufferten med printeren og Alisiv Cerans nervøsitet over, hvorvidt det sarte stykke elektronik ville overleve togrejsen, der var med til at gøre de medrejsende urolige.

Studerende, der skriver deres eksamensopgave på computeren, er nødt til at have printer med på KUA, fordi fakultetet ikke tilbyder dem at printe på universitetets egne maskiner.

Årsagen, forklarer souschef i Fakultetsservice Henrik Friis, er, at universitetets printere er koblet op på internettet, og til eksaminer uden hjælpemidler, må de studerende ikke have adgang til at hente informationer på nettet.

I øvrigt er der også et simpelt alternativ til at skrive opgaven ud på egen medbragte printer. »Har man ikke printer med, må man skrive i hånden,« siger Henrik Friis.

Han vurderer dog, at der ikke er mange, der gør brug af denne mulighed.

Heller ikke Alisiv Ceran, sagens hovedperson, for hvem det at skrive i hånden er »et helvede,« skriver han til Uniavisen.

»Det tager evigheder, og jeg har en grim skrift. Det er meget nemmere at redigere på computer, nemmere at have et overblik og hurtigt ændre nogle sætninger (cut & paste); kort sagt, computer er bedre.«

Nutidens lærer er dårligt rustet til at læse uprintet tekst

Selv de filologisk skolede studerende på Det Humanistiske Fakultet vælger i vid udstrækning at bruge printeren (selv om det, som vi har set, kan oppiske samfundets terrorfrygt).

»Jeg har også studerende, der kommer slæbende, dels med en taske fuld af bøger, dels med en printer, når de skal aflægge prøve,« siger Anne Mette Hansen, som er lektor på Nordisk Forskningsinstitut og ekspert i middelalderlige nordiske håndskrifter.

Anne Mette Hansen beskæftiger sig blandt andet med at tyde forskellige former for håndskrift. Hun kan godt forestille sig, at en håndskrevet opgave kan være vanskeligere at læse for en nutidig censor, end en printet opgave ville være.

»Jo mindre, vi selv skriver i hånden, jo mindre tilbøjelige er vi til at kunne læse andres håndskrift.«

Det vil altså sige, at studerende, der medbringer en printer ligesom Alisiv Ceran, er med til at gøre livet lettere for deres lærere.

»Jeg kunne godt forestille mig, at nogle af dem, der skulle rette de her opgaver, ville få problemer. Hvis håndskrift blev brugt mere, kunne man måske tænke sig, at der blev stillet krav om, at de studerende skulle bruge formskrift og ikke skråskrift, hvis de vil benytte en sammenhængende skrift,« siger Anne Mette Hansen.

Hun mener, at håndskriftens tilbagegang betyder, at vi vil komme til at mangle en mangfoldighed i tekstens udtryk og noget af den menneskelige faktor, der er forbundet med den.

Men hun påpeger, at også de ikke-håndskrivende har mulighed for at variere deres udtryk.

»Der findes jo forskellige fonte, og mange kan lide at eksperimentere og foretrækker fx Palatino eller Verdana frem for Times New Roman og gør den til en del af deres personlighed på sammen måde som håndskriften er det. Typografi er også et håndværk, og et æstetisk virkemiddel,« siger hun.

Snart slut med at rejse med printer

Traditionen med at tage en printer med i toget står for fald, ligesom det håndskrevne ord.

I 2015 vil der ikke længere være behov for at have egen printer med på KUA, for da holder fakultetet helt op med at have stedbundne skriftlige eksaminer, såkaldte præsensprøver.

»Vi har meget få af disse præsensprøver tilbage,« siger souschef Henrik Friis.

I stedet skal humaniora-studerende tage eksamen på Peter Bangs Vej, hvor der er printere, som kan bruges uden om internettet.

»Det lyder perfekt,« er Alisiv Cerans kommentar. »Så skal man ikke pines til at medbringe sin printer. Jeg takker på alle studerendes vegne (smiley).«

chz@adm.ku.dk

Artiklen er opdateret 3/9-14

Seneste