Terrorstramninger kan gøre livet surt for KU

Der venter Københavns Universitet (KU) og de andre danske universiteter nye administrative udfordringer og store ekstraomkostninger hvis regeringen vælger at følge en række forslag fra blandt andet Miljøstyrelsen til stramninger af kemikalielovgivningen som opfølgning på regeringens terrorhandlingsplan. En rapport foreslår at alle giftige stoffer skal registreres, og at der skal føres kontrol med hvor store mængder der bruges for at sikre mod tyveri.

Derudover bliver det ifølge anbefalingerne et krav at der er en lokal sikkerhedsansvarlig på hvert laboratorium. Jørgen Stage Johansen, arbejdsmiljøleder på Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA) på KU, forventer at de foreslåede stramninger vil give KU store administrative problemer uden at have nogen nævneværdig effekt i forhold til at forhindre terrorangreb.

»Vi har helt særlige forhold blandt andet med en masse studerende, og vi kan umuligt rende og registrere hver gang en person tager et kemikalie ned fra hylden. Hvis folk har en ond vilje, vil de jo ikke selv registrere hvor mange gram af et kemikalie de har taget,« siger Jørgen Stage Johansen.

Han har svært ved at forestille sig hvordan FARMA i praksis skal få undervisningen til at fungere hvis stramningerne bliver en realitet, men tilføjer at flere forslag forekommer fornuftige. KU er allerede i gang med registrering af alle kemikalier som led i projektet ´Sikker kemi på KU´. Projektets næste fase sætter fokus på opbevaring af kemikalier, og her bør man medtænke de foreslåede lovkrav, mener Jørgen Stage Johansen.

Store omkostninger

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i samarbejde med KU de sidste 20 år brugt i størrelsesordenen 20 millioner kroner på at lave beskrivelser af de farlige stoffer og udvikle og vedligeholde kemikaliestyringssystemet ‘Kemibrug’ som er en stor database med beskrivelser og brugsanvisninger på tusindvis af kemikalier.

Ifølge Lene B. Hjerrild, arbejdsmiljøleder på DTU, vil systemet skulle ændres for at kunne håndtere de nye krav, men den helt store udgift bliver laboratoriepersonalets indsats med at styre forbruget ude lokalt – en styring der nok bliver via stregkoder. Alene et institut på DTU har 1500 beholdere med akut giftige kemiske stoffer stående, og der er i alt 23 institutter på DTU, hvoraf mange i et eller andet omfang benytter kemikalier.

»Kemikalierne står i dag spredt rundt omkring på afdelingerne, så det bliver et kæmpe arbejde, men det er umuligt at sige hvad det vil koste i kroner og øre,« siger Lene B. Hjerrild. En konsekvens kan blive at låse kemikalierne inde i særlige opbevaringsrum med kortlæser og begrænse adgangen i fremtiden hvis man skal leve op til reglerne.

Ifølge Lars Fock, specialkonsulent i Miljøstyrelsen, er det for tidligt at sige præcist hvilke stramninger der kommer af kemikalieloven, men målet er at den nye lov skal være klar til sommeren 2009. »Vi er stadig på overvejelsesstadiet – det eneste vi skal, er at sikre en eller anden form for lagerstyring af gifte på laboratorier. Vi er ved at undersøge hvordan det gøres på en håndterlig måde uden store omkostninger,« siger han.

clba@adm.ku.dk