Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Thi kendes for ret: Jura skyldig i studierod

ELITESTUDIE? - Studieadministrationen får dumpekarakterer, BA-uddannelsen får en halvsur smiley, og ansatte føler sig elendigt behandlet. Møgsagerne står i kø på Det Juridiske Fakultet, men ledelsen siger, de retter op.

En høj adgangskvotient, karakterræs, lav ledighed og et velbetalt job i advokatbranchen eller en karriere i ministeriet efter studierne.

Jurauddannelsen på Københavns Universitet betragtes normalt som et elitestudie med styr på tingene, men på det seneste er der kommet dybe ridser i den ellers velpolerede overflade.

Den måbende offentlighed begyndte for alvor at spørge, hvad i alverden, der foregår på Jura, da det kom frem i medierne, at ekstern lektor Michael Bjørn Hansen havde stævnet sin studerende Kristian Hegaard, fordi denne havde klaget over undervisningen.

Lektoren endte med at tabe sagen i byretten, men forinden havde den nyuddannede jurist Leif Donbæk i læserbrev med overskriften »Vi er til grin i hele Danmark« bønfaldet aktørerne om at droppe sagen.

Ifølge Michael Bjørn Hansen var det aldrig kommet så vidt, hvis fakultetsledelsen havde gjort sit arbejde ordentligt.

»Det er grotesk, men jeg gav dem muligheden for at behandle klagesagen internt, og da der overhovedet ikke blev lyttet, besluttede jeg mig for at stævne den studerende. Som sagen stod, var det mig påliggende at vise, at udsagnene om mig var usande, og at jeg tog problemet alvorligt,« siger han og fortsætter:

»Jeg har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for det her universitet i 37 solide år, så lidt respekt og støtte havde været på sin plads. Ledelsen er sovset ind i regulativer, retningslinjer og manualer, og det har altså intet med rigtig ledelse at gøre,« siger Michael Bjørn Hansen, der endte med at blive afskediget som følge af sagen.

Kvaliteten halter

Men spørgsmålet er, om Hegaard-sagen kun er toppen af isbjerget. I september 2015 fik bacheloruddannelsen på Jura kun en betinget positiv akkreditering.

Det svarer til en halvsur smiley, og det betyder, at studiet ikke lever op til kvalitetskravene til en universitetsuddannelse, og at fakultetet skal til at genansøge om godkendelse.

Af afgørelsen fra Akkrediteringsrådet fremgår det, at »de studerende har begrænset adgang til det juridiske forskningsmiljø bag uddannelsen gennem undervisning og vejledning, hvilket betyder, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad får en forskningsbaseret uddannelse.«

»Rådet finder det endelig problematisk, at der efter akkrediteringspanelets vurdering ikke er en tilstrækkelig administrativ understøttelse af uddannelsen. Denne vurdering bygger i særdeleshed på panelets besøg på uddannelsen, hvor studerende og undervisere fortalte, at de oplever, at den studieadministrative understøttelse af uddannelserne ikke er velfungerende og tilstrækkelig, og at de oplever, at udfordringerne har stået på gennem længere tid,« fremgår det.

»Kan det gå galt, går det galt – Kan det ikke gå galt, skal det nok gå galt alligevel« – studerende om Juras studieadministration Jura, fra de studerendes Facebookgruppe

Debatten i de studerendes lukkede Facebookgruppe handler ofte om dårlige oplevelser med administrationen.

En studerende skriver: »Jeg er ved at have fået nok af vores administration. Der mangler helt klart ressourcer til at kunne køre Det Juridiske Fakultet: 1) De udviser ikke god forvaltningsskik. 2) Studievejledningen er blevet til Studievildledningen. 3) Hvis du bliver syg under studiet, kan du være sikker på manglende hjælp – og meget mystiske holdsætninger. 4) Kan det gå galt, går det galt – Kan det ikke gå galt, skal det nok gå galt alligevel.«

En anden skriver: »Er der andre herinde, der pga. den lange sagsbehandlingstid risikerer at må forlænge jeres studie? Så send mig gerne en pm (besked, red.)«

Svarene lyder blandt andet: »Jeg er også halvandet år forsinket på grund af ventetider på svar og dermed endte jeg med at komme på en anden studieordning og skulle slette fag og have nye obligatoriske fag – det er en tegneserie værdig.«

En studerende skriver: »Min tid er forlænget med 1,5 år – takket være ringe administration, heriblandt forlænget sagsbehandling.«

De studerendes årlige tilfredshedsundersøgelser afslører, at utilfredsheden er udbredt.

Jura scorer væsentligt lavere end de andre KU-fakulteter, når det kommer til vurderingen af den administrative service. I år svarer 69 procent, at den administrative understøttelse af deres uddannelse ikke er god. 67 procent mener ikke, at de får svar inden for rimelig tid, når de søger om merit eller dispensation.

Kulturen er syg

Flere tidligere studerende på Jura mener, at studieadministrationen sejler. Fx Leif Donbæk, der blev færdiguddannet i august, og som fortæller, at han har arbejdet for større danske virksomheder og har besøgt juridiske fakulteter på andre universiteter.

»Jeg har aldrig oplevet et sted med så lidt styr på tingene som på Jura på KU. Det er talentløst på et imponerende niveau,« siger han.

Leif Donbæk nævner som friske eksempler, at administrationen glemte at sende hans studievenindes speciale til vejlederen, da det skulle bedømmes.

Hans eget specialeforsvar blev 45 minutter forsinket, fordi censor var sat på til at bedømme to forsvar samtidig.

»Jeg har aldrig oplevet et sted med så lidt styr på tingene som på Jura på KU. Det er talentløst på et imponerende niveau« – Cand.jur. Leif Donbæk, færdiguddannet i august 2016

Han mener, at der har udviklet sig en syg kultur på Jura:

»De har en ide om, at vi studerende er til for administrationen og ikke omvendt. For dem er vi et irritationsmoment, der forstyrrer deres arbejde. Jeg tror ikke, at der findes en eneste studerende, der ikke har mindst to-tre vanvittige historier om administrationen fra deres studietid,« siger Leif Donbæk.

En af dem, er jurastuderende Helene Frausing der i 2013 berettede til Uniavisen, hvordan hun efter aftale havde udskudt faget Folkeret, for så at opdage at faget ikke længere blev udbudt, og at hun tilmed kun havde et eksamensforsøg, selv om man har krav på tre:

»Hvis nogen havde fortalt mig, hvordan det ville være (at læse på Jura, red.), var jeg sandsynligvis vendt om og gået igen,« sagde Helene Frausing, der siden er blevet kandidat.

Utilfredsstillende, men tingene sejler ikke

Ifølge Mikkel Wrang, medlem af studienævnet for Konservative Jurister, påpeger akkrediteringsrapporten en række problemer, som de studerende har prøvet at råbe op om i årevis, men det er hans indtryk, at fakultetet nu tager kritikken seriøst.

Han har selv siddet med i en arbejdsgruppe, der skulle finde initiativer, der kan rette op på forholdene.

»Når du har været på udveksling, opdager du, hvordan det gøres andre steder. Fakultetet burde se de studerende som kunder, som skal have en god service« – Mikkel Wrang, medlem af studienævnet for Konservative Jurister

Mikkel Wrang tilføjer, at han ikke skal forsvare fakultetet, men at han ikke synes, at tingene ligefrem sejler.

»Men når du har været på udveksling, opdager du, hvordan det gøres andre steder. Fakultetet burde se de studerende som kunder, som skal have en god service,« siger han.

Hård ledelsesstil går ud over forskningsmiljøet

Kritikken af fakultetet stopper ikke ved administrationen og den manglende studenterkontakt til forskningsmiljøet.

David Jenkins er tidligere lektor på stedet. Han langer ud efter en hård ledelsesstil, der i løbet af de seneste år er blevet en udfordring for fakultetets forskning.

»Den akademiske frihed på Jura er ikke bare truet, den er væk,« siger han og uddyber:

»Fakultetet er topstyret, ugennemsigtigt og præget af logikker fra det private erhvervsliv. Der er ikke tolerance over for kritik og udfordrende spørgsmål, hvilket ellers historisk set har været en del af universitetets ledelsesstil.«

En blanding af besparelser og usund ledelseskultur har fjernet fokus fra fakultetets raison d’être: at bedrive god forskning og uddanne dygtige jurister, mener han.

Det fik David Jenkins til at kritisere fakultetets top. Men det skulle han aldrig have gjort. I februar blev han fyret, og selv mener han, at afskedigelsen er forårsaget af hans eksplicitte kritik:

»Jeg kan kun gisne om det, men min klare overbevisning er, at ledelsen ville af med mig, fordi jeg var for åbenmundet,« siger han.

»Fakultetet er topstyret, ugennemsigtigt og præget af logikker fra det private erhvervsliv. Der er ikke tolerance over for kritik og udfordrende spørgsmål, hvilket ellers historisk set har været en del af universitetets ledelsesstil« – David Jenkins, tidligere lektor på Jura

En påstand, ledelsen på Jura dog i en tidligere artikel på uniavisen.dk har afvist: David Jenkins blev fyret på grund af budgetbesparelser.

Han afviser, at han står alene med kritikken og siger, at han tager bladet fra munden for at lufte en utilfredshed han i årevis har delt med en række nu tidligere kolleger:

»Folk er bange for at åbne munden, for de har set hvad der sker med folk, der kritiserer ledelsen. Men bag lukkede døre har jeg talt med masser af kolleger, der klager over ledelsen – de tør bare ikke stå frem af frygt for at miste deres job.«

Ledelsen tager problemerne alvorligt

Stine Jørgensen, prodekan for uddannelse på Jura, har set kritikken fra de tidligere ansatte, men hun kan ikke udtale sig om konkrete personalesager, siger hun. Hun tilføjer, at der er få klagesager over undervisningen, og at de fleste bliver taget i opløbet. Sagen der endte i byretten, er enestående.

Dekanatet tager Akkrediteringsrådets kritik meget seriøst.

»De peger på, at der er indbygget nogle udfordringer ved at optage 800 studerende årligt, når der er 140 fastansatte. De mange eksterne undervisere vi har ansat, betyder på den anden side, at vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet og dermed den laveste ledighed blandt landets jurauddannelser,« siger Stine Jørgensen.

»De studerende er utilfredse, fordi der har været grund til det, men vi har iværksat en række processer, som skal forbedre servicen« – Stine Jørgensen, prodekan for Uddannelse på Jura

Hun forklarer, at fakultetet har lavet en strategi med ni indsatsområder, der skal sikre, at Jura får en positiv akkreditering næste gang, i december.

Et af punkterne er, at man nu har defineret, hvilke arbejdsopgaver man vil bruge fastansatte forskere og eksterne lektorer til. Vejledning i forbindelse med bachelorprojekter skal primært varetages af forskere. Målet er, at 69 procent af alle bachelorprojekter skal være vejledt af en fastansat forsker i år og 80 procent til næste år. Det er også besluttet, at de fastansatte skal undervise mere.

»Vi har igangsat en forandringsproces som følge af den kritik vi fik. Vi bruger stadig eksterne undervisere, men bare mere fokuseret,« siger prodekanen.

Forstår frustrationen

Stine Jørgensen forstår godt, at mange studerende ikke er tilfredse med studieadministrationen.

»De studerende er utilfredse, fordi der har været grund til det, men vi har iværksat en række processer som skal forbedre servicen. Utilfredsheden kan have noget at gøre med de fysiske rammer, der betyder, at de studerende er adskilt fra forskerne og administrationen. De føler sig fremmedgjorte, men vi arbejder på at skabe mere personlig kontakt og være mere synlige, så de studerende ikke bliver mødt af en lukket dør,« siger Stine Jørgensen.

»Vi behandler utroligt mange dispensationssager, og det manifesterer sig i sagsbehandlingstiden, men når det er sagt, så skal vi have ventetiden ned. Der er for mange studerende, der venter i mere end seks uger på en afgørelse« – Stine Jørgensen, prodekan for Uddannelse på Jura

Hun tilføjer, at fakultetet har oplevet en voldsom stigning i antallet af dispensationsansøgninger fra cirka 200 i 2009 til cirka 1.400 i år. Størst steg tallet i 2014, formentlig som følge af fremdriftsreformen.

»Vi behandler utroligt mange dispensationssager, og det manifesterer sig i sagsbehandlingstiden, men når det er sagt, så skal vi have ventetiden ned. Der er for mange studerende, der venter i mere end seks uger på en afgørelse,« siger hun og fortsætter:

»Vi afholder cirka 26.000 eksaminer om året, så fejl sker, men vi skal forsøge at lære af dem. Vi har en kompleks administration, men vi havde større planlægningsmæssige udfordringer for tre-fire år siden.«

Er Jura stadig et elitestudium?

»Vi er et massestudium, men de studerende kommer ind med et meget højt snit, og vi har måske ikke været gode nok til at forklare dem, hvad det vil sige at læse Jura, så der mangler noget forventningsafstemning,« siger Stine Jørgensen.

arn@samf.ku.dk, clba@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste