Tidligere KU-forskere forsvinder fra annalerne

»404 not found«.

Det er teksten, der møder den, der klikker ind på en afdød KU-forskers profil. Eller forsøger at gøre det, for den eksisterer ikke mere.

Det gælder ikke bare den stillingsbetegnelse og de kontaktoplysninger, der i sagens natur ikke kan bruges længere, det gælder også beskrivelsen af forskningsområderne og den publikationsliste, der havde hobet sig op over årene og var arrangeret i kronologisk rækkefølge på profilen.

Og det er langtfra et enkeltstående eksempel. Faktisk sker det samme for alle de KU-forskere, der bliver pensioneret uden en emeritus-tilknytning, bliver fyret eller afgår ved døden. De fordufter fra hjemmesiden.

Claus Emmeche, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, er stadig ansat på Københavns Universitet og har dermed sin profil i behold. Men han siger, at det er »fjollet«, at universitetet ikke bevarer forskerprofilerne.

»Forskere bliver konstant opfordret til at gøre deres egen forskning synlig, og de personlige sider er et af de steder, man kan præsentere sin forskning. Det er der en del forskere, der benytter sig af. Derfor virker det paradoksalt, at man nærmest pr. automatik lukker siderne, når forskerne ikke er her mere,« siger han og tilføjer, at flere af forskerne også uploader preprints på profilerne og på den måde tilbyder en vej uden om de store forlags betalingsmure.

Emmeche beskæftiger sig selv intensivt med videnskabshistorien og er derfor ofte interesseret i enkelte forskeres bidrag til et felt, også dem, der ikke bidrager mere. Derfor mener han, at profilerne er en god ressource.

Som eksempel på en bedre løsning nævner han DTU’s system, hvor profilerne blot udstyres med et former, engelsk for »tidligere«, i parentes, når forskerne forlader universitetet.

»Universitetet har en forpligtelse til ikke bare at fokusere på det aktuelle, men også det historiske. Der synes jeg, at der er en hældning til det dagsaktuelle, der forstærkes af den her problematik, fordi det er svært at grave sig tilbage på universitetets website,« siger Claus Emmeche.

Ny platform på vej

Uniavisen har talt med en række lektorer og professorer, der tidligere har været tilknyttet Københavns Universitet, men siden enten er blevet pensioneret eller har fået en ny stilling. Fælles for dem er, at de ikke har skænket profilfjernelsen mange tanker.

Benny Lautrup, tidligere professor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Institutet, påpeger for eksempel, at profilerne hurtigt bliver forældede.

»De kunne selvfølgelig godt beholde profilerne, og det ville måske være meget sjovt at se for ens efterkommere. Men videnskaben ændrer sig hurtigt, og den gamle videnskab er ikke så interessant som den nye. Man laver sin forskning, og så går den næste videre med det, og sådan er det. Så jeg ser ikke noget stort drama i, at nogle ting bliver lagt ned i kælderen,« siger han.

På KU anerkender man dog problematikken.

Hvorfor ikke samle de websider, der er uaktuelle? Man kunne jo bare kalde det arkivet

Claus Emmeche, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik

Fuldmægtig Svend Kragballe fra afdelingen Forskning & Innovation siger, at det stadig er muligt at søge efter forskernes artikler ved at indtaste deres navn i søgemaskinen under fanen »Søg efter publikationer« – hvor man også kan få adgang til eventuelle preprints. Men han giver Claus Emmeche ret i, at find forsker-systemet har brug for en overhaling.

Og den er faktisk på vej. CURIS, leverandøren af indholdet til profilerne, er nemlig på vej ud af aftalen med KU, og universitetet vil bruge lejligheden til at skabe en ny portal. Dermed skal Kragballe og hans kolleger blandt andet genoverveje, om profilerne skal kasseres, når forskerne forlader universitetet.

»Vi skal blandt andet se på, om vi skal vise tidligere forskerprofiler eller kun noget af dem, og om vi kan samle deres publikationer på en mere overskuelig måde. Det kommer vi selv til at bringe på banen,« siger han. Disse valg vil blive taget i samarbejde med et udvalg af forskere.

Ikke alle elsker profilerne

Det er dog ikke så let, som det måske kunne lyde.

Tag de afdøde forskeres profiler. Ønsker familierne, at profilen skal slettes eller bevares? Er det kun kontaktinformationerne, der skal have kniven, eller vil de også have billedet fjernet? Ser de profilen som et smertefuldt minde eller et lille monument over den afdødes livsværk?

Det giver heller ikke sig selv, at de forskere, der stadig er i live, men forlader universitetet og fortsætter deres arbejde på en anden institution, ønsker at beholde deres profil.

»Vi er blevet kontaktet af forskere, der nu er blevet ansat et nyt sted, der siger: ’Når jeg googler mig selv, popper jeg op på KU’s sider med forældede oplysninger. Det vil jeg ikke have. Jeg vil gerne fjernes.’ Det er sådan en ting, der vil være en kilde til irritation, hvis man ikke fjerner profilerne automatisk,« siger Svend Kragballe.

Dertil kommer, at han og kollegerne også skal tage stilling til den nye persondatalov. Spørgsmålet er, hvor mange informationer de må bevare i systemet – og under hvilke omstændigheder.

Claus Emmeche anerkender, at det ikke er en simpel proces, men tror, at man kan løse flere af problemerne med at oprette et særskilt arkiv for tidligere forskere: »Hvorfor ikke samle de websider, der er uaktuelle? Man kunne jo bare kalde det arkivet.«

Det er Svend Kragballe åben for: »Det skal helt klart med i overvejelserne,« siger han.

Hvornår den nye find forsker-platform står klar er dog endnu uvist.