Til kamp for mangfoldighed - i naturen

Skaan os, Plovmand, lad os staa!
I min Busk en Hare laa!

»Sådan bønfalder sivet landmanden i et digt af Jeppe Aakjær fra 1906. I dag er haren så presset af ploven, at den er kommet på listen over truede og sårbare arter i Danmark,« siger forfatter, idéhistoriker og i dagens anledning ordstyrer, Rune Engelbreth Larsen, og åbner Wilhjelmkonferencen.

Han starter dog først med at erklære, at han faktisk ikke rigtig ved noget om dagens emne – biodiversitet. Og han er ikke alene.

En ukendt trussel

Selvom den biologisk mangfoldighed aldrig har haft det værre, og biodiversitet vurderes at være ligeså katastrofalt som klimaforandringer, viser en EU-undersøgelse, at langt de fleste danskere ikke aner, hvad biodiversitet er.

Faktisk er det lidt komisk med folk, der kæmper for hasselmusens overlevelse, synes de fleste. Men der er ikke meget at grine af. De sidste mange år er det nemlig kun gået ned ad bakke.

Fra 1994 til 2007 er antallet af arter halveret. Og af de cirka 30.000 arter af planter, dyr og svampe, som findes i Danmark i dag, vurderes en fjerdedel af de undersøgte arter at være truet.

Naturens frontkæmpere

Det er Danmarks Naturfredningsforenings studenterafdeling på Københavns Universitet, som står bag dagens konference, der har sloganet, ‘En fattig natur – et rigt samfund’.

Formålet er at finde ud af, hvordan vi vender afviklingen af den danske natur til udvikling.

Til gengæld bliver det ikke dagen, hvor kendskabet til biodiversitet udbredes. Listen over deltagere rummer vist ikke andre udefrakommende end ordstyreren Rune Engelbreth og mig.

Pladsmangel i naturen

»Klimaforandringerne er ikke hovedproblemet, det er manglen på plads, som er den største trussel mod biodiversiteten,« slår dagens første taler, professor Carsten Rahbek, fast.

Rahbek er daglig leder af Danmarks Grundforskningscenter for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor der forskes i biologisk mangfoldighed. Tidligere i år fik han Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1,2 millioner for netop det arbejde.

Carsten Rahbeks løsning er ganske simpel: »Vi skal lade naturen være.«

Det er blandt andet landbruget, som fortrænger og forurener naturen. Og lappeløsningen, at skabe nyt, duer ikke, når det kommer til biodiversitet. For eksempel indeholder en gammel skov mange flere arter end en ny.

Ny FN-aftale om biodiversitet

Carsten Rahbek slår også fast, at vi, som det ind imellem sker, har overvurderet os selv i Danmark.

Vi ligger i bunden af listen sammen med lande som Spanien og Slovenien, når det gælder indsatsen for at bevare den biologiske mangfoldighed. Og vi halter langt bagefter lande som Tyskland, Frankrig og de øvrige skandinaviske lande.

Men i oktober i år kom en aftale i hus, hvor Danmark forpligter sig til at gøre en større indsats. Og det er en aftale, der bringer glæde i auditoriet i Universitetsparken på Østerbro.

I Nagoya i Japan lykkedes det nemlig miljøministre fra over 100 lande at nå til enighed om en ny international aftale om at beskytte jordens biologiske mangfoldighed. Aftalen indeholder blandt andet en række mål for beskyttelse af biodiversiteten, som skal være nået i 2020.

Heltinden Karen

»Med denne aftale har verdenssamfundet taget et vigtigt skridt til at vende den nuværende tilbagegang i naturens rigdom. Jeg håber, at dagen i dag vil blive husket som et afgørende vendepunkt for beskyttelsen af naturen og den biologiske mangfoldighed. Af stor betydning for os selv og de generationer, der skal arve jorden efter os,« sagde miljøminister Karen Ellemann efter mødet i Japan.

Og den udtalelse er noget, der giver bonuspoint hos Carsten Rahbek.

»Jeg forventer mig meget af miljøministeren. Hun har bidraget positivt til processen i Japan og hun fortjener al vores respekt,« siger han og fortsætter:

»Nu glæder jeg mig til at se Karen føre de her nye mål ud i livet. Når man har fået så meget ros, så forpligter det også.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.