»Overenskomst-forliget er en fin gave, man nu skal pakke ud«

»Jeg har det som juleaften, når jeg ser de fine gaver, der skal pakkes ud. Det ser umiddelbart meget godt ud, men der er måske også nogle hjemmestrikkede sokker, som jeg ville ønske kunne returneres.«

Sådan siger Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative AC-medarbejdere på Københavns Universitet (KU) om overenskomstforliget for de ansatte i staten, der kom i hus den 28. april.

Aftalen gælder fra 1. april 2018 til 1. april 2021 og har en samlet økonomisk ramme på 8,1 procent. De statsansatte får en generel lønstigning på 6,2 procent, og det lykkedes også at få fjernet de såkaldte privatlønsværn, så lønudviklingen i den offentlige og private sektor kan følges ad.

En del af pengene, som ikke skal gå til lønstigninger, skal blandt andet bruges til at etablere en ny kompetencefond, der skal give medarbejderne bedre muligheder for at tilegne sig og udvikle de nødvendige kompetencer, der efterspørges lokalt på de statslige arbejdspladser.

Frokostpausen bliver en ret

Desuden koster det også på lønstigningen, at frokostpausen bliver skrevet ind som er overenskomstmæssig rettighed.

Ifølge Signe Møller Johansen er stemningen blandt de kolleger, hun har haft kontakt med, lettelse over, at man har undgået en strejke/lockout. De fleste ser også positivt på forliget.

Selv har hun ikke besluttet, om hun vil anbefale medlemmerne at stemme ja eller nej, da hun ikke har haft lejlighed til at nærstudere detaljerne i aftaleteksten.

»I et kompromis, er der selvfølgelig altid ting, som man ikke er så vild med, men det er klart, at det positivt, at vi sikrer reallønnen, og at frokostpausen bliver skrevet eksplicit ind i overenskomsten,« siger hun.

Mere til lærlinge og elever

Hun glæder sig også over, at der er sat midler af til at forbedre forholdene for yngre grupper på arbejdsmarkedet. Blandt andet bliver startlønnen hævet for nyuddannede, og ph.d.’erne får forhøjet deres pensionsindbetaling.

Desuden venter der en markant lønstigning til statens lærlinge og elever, der ifølge Fagbladet 3F i gennemsnit kan se frem til omkring 2.000 kroner mere om måneden.

Det kommer især gartnerelever, dyrepasserlærlinge og elever inden for ejendomsservice og andre grønne fag til gode, skriver Fagbladet 3F.

KU har ansat 22 dyrepasserelever (årsværk), der i gennemsnit får cirka 18.000 kr. om måneden inklusiv pension og 17 (årsværk) gartnerielever med en månedsløn på cirka 20.000 kr.

»Elever i staten får i dag en langt lavere løn end elever ansat i det private, og det er selv om de er ved at tage en tilsvarende uddannelse. Det kan være med til at gøre det svært for de statslige arbejdspladser at tiltrække nye, dygtige elever. Jeg er derfor glad for, at eleverne i staten nu kommer til at stige i løn, så deres løn kommer til at ligge på niveau med lønningerne blandt elever i det private,« udtaler statens chefforhandler innovationsminister Sophie Løhde.

Arbejdstiden kan hæves

På negativsiden tæller ifølge Signe Møller Johansen elementer med øget individualisering. Fx får ledere endnu videre mulighed for at lave aftaler direkte med de enkelte AC-medarbejdere om at sætte den ugentlige arbejdstid op fra 37 til 42 timer uden at tillidsrepræsentanten inddrages.

Reglerne om plustid blev indført i 2008 efter ønske fra arbejdsgiverne, og da de ekstra timer ikke betragtes som overarbejde, honoreres timerne heller ikke til ekstra høj takst.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard bekræfter overfor Avisen.dk, at det er en del af betalingen for at redde den betalte spisepause.

Ifølge Signe Møller Johansen bliver plustid på nuværende tidspunkt ikke brugt på KU, men ændringen kan måske blive relevant for AC-ansatte på universitetet i fremtiden.

Tillidsrepræsentanten sættes uden for døren

Hun er også imod, at ledelsen får mulighed for at oprette nye stillinger som special- og chefkonsulent og forhandle løn direkte med den enkelte konsulent uden, at tillidsrepræsentanten inddrages, som overenskomstforliget åbner for.

»Det betyder, at folk kan komme til at sige ja til en dårlig aftale, og at lønudviklingen bliver uigennemskuelig. Før havde vi en stopknap, men den forsvinder nu, så jeg er bekymret for, hvad det kommer til at betyde,« siger fællestillidsrepræsentanten.

Til gengæld hilser hun velkommen, at overenskomstaftalen betyder, at der oprettes en ny chefkategori i staten.

Før har der været chefkonsulenter både med og uden personaleansvar, men den bliver delt op, så chefkonsulenter uden personaleansvar fremover får titel af seniorkonsulent.

»Umiddelbart tænker jeg, at det styrker karrierevejene for AC-TAP, og det giver forhåbentligt flere muligheder for at bevæge sig ud af konsulentsporet uden at have et personaleansvar,« siger hun.