Tillidsrepræsentanter blandt de afskedigede

LÆS OGSÅ ARTIKEL: Ledelsen: Vi går ikke efter tillidsfolk

Sker det en gang, kan det være et tilfælde, men bliver der afskediget tillidsrepræsentanter to år i træk, så tegner der sig et billede af en ledelse, der ikke respekterer den særlige beskyttelse af de tillidsvalgte.

Det mener AC-fællestillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut Leif Søndergaard, der har kendskab til, at mindst fem tillidsvalgte videnskabeligt ansatte (vip) har fået en fyreseddel i forbindelse med den igangværende sparerunde.

Der blev også afskediget tillidsvalgte ved sparerunden på Det Naturvidenskabelige Fakultet sidste år.

Må råbe op

Det betyder, at Københavns Universitet (KU) har fyret mindst ti tillidsvalgte på to år.

»Hvis det sker en gang, kan det forsvares, men hvis det sker flere gange, må vi råbe vagt i gevær. Reglerne skal sikre, at man som tillidsrepræsentant ikke kommer i uføre, hvis man diskuterer ubehagelige emner med ledelsen, så det nytter ikke, hvis KU ikke overholder beskyttelsen af de ansatte, der sidder i samarbejdsorganerne. Det ser virkelig mystisk ud,« siger Leif Søndergaard.

Han henviser til, at tillidsvalgte er omfattet af en særlig beskyttelse mod afskedigelse, der betyder, at der skal ’tvingende årsager’ til for at fyre dem. Derfor skal det være undtagelsen, at tillidsvalgte fyres; de skal ikke blot være en forholdsmæssig andel af de fyrede, men være klart underrepræsenterede.

»At man fyrer tillidsvalgte, harmonerer meget dårligt med den vægt, ledelsen selv lægger på samarbejdsudvalgenes rolle i forhold til at give medarbejderne medindflydelse på ledelsesbeslutninger,« siger Leif Søndergaard.

Gift under samarbejdet

Senest i forbindelse med KU’s høringssvar til universitetslovsrevisionen har KU’s ledelse argumenteret for, at der ikke er grund til at skrive mere i universitetsloven om medarbejdernes medinddragelse end det, der allerede står, fordi man jo har samarbejdsudvalgene, pointerer han.

LÆS ARTIKEL: “Tillidsrepræsentanter mistede jobbet ved Nat-nedskæringer”.

»De fyringer, vi har set, lægger gift under samarbejdet og vil gøre det sværere, end det allerede er i dag, at få folk til at stille op til et tillidsvalg, fordi man vil være bange for at eksponere sig i en sparerunde. Fyringerne harmonerer også utroligt dårligt med de personalepolitiske principper, hvori der blandt andet står, at KU er karakteriseret ved et godt samarbejdsklima,« siger Leif Søndergaard.

Registrering manglede

I kølvandet på besparelserne sidste år undskyldte KU-ledelsen at der også dengang blev afskediget tillidsrepræsentanter med, at man lokalt på institutterne ikke var vidende om, hvem der var omfattet af tillidsrepræsentant-beskyttelsen.

Rektor Ralf Hemmingsen besluttede derfor efter sagen var blevet diskuteret i Hovedsamarbejdsudvalget, at registreringsarbejdet skulle opprioriteres.

Lisbeth Møller, personalechef på KU, oplyste at der var igangsat et arbejde med at få alle tillids-, arbejdsmiljø- og medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg registreret i det personaleadministrative system ScanPas, således at data findes ét sted.

Ifølge AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard overvejer man fra medarbejderside i øjeblikket, om man vil følgerne sagerne til dørs ved faglige voldgiftsager.

SAGEN KORT FORTALT:

Derfor skal KU spare
KORT FORTALT – De ansatte på Københavns Universitet (KU) har mere end svært ved at forstå, hvorfor det er nødvendigt at skære cirka 140 stillinger bort, og umiddelbart er der heller ikke noget ved budgettet for 2010, der får alarmklokkerne til at ringe.

KU, der har en omsætning på over syv milliarder kroner, modtager 3,6 millioner kroner mere på finansloven i år end i 2009. Det skyldes især at Folketinget har sat taksterne (STÅ) op på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Problemet er, at der er stadig flere bindinger på, hvordan KU kan bruge sine penge. Andelen af såkaldt frie midler til forskning falder således medn æsten 190 millioner kroner over de næste fire år. Basistilskuddet beskæres blandt andet på grund af de stigende energiafgifter, statens generelle grønthøster på to procent og på grund af overheadreformen. Endelig er godt 100 millioner kroner af KU´s forskningstilskud øremærket til øget ansættelse af ph.d.-studerende.

Universiteterne havde håbet at blive reddet af forliget om globaliseringsmidelrne, men der blev ikke afsat så mange penge tild en frie forskning som håbet.

Tilskuddene til universiteterne er nemlig afhængige af størrelsen af bruttonationalproduktet (BNP), og da den finansielle krise og statens budgetunderskud har medført et fald i BNP, falder bevillingerne også.

Den største del af globaliseringsmidlerne er tilmed øremærket til strategiske satsningsområder som stamcelleforskning og såkaldt ‘grøn’ forskning. Endelig er der også afsat midler til modernisering af universiteternes laboratorier. KU får 44 procent af de i alt seks milliarder kroner til det formål.