Tillidsrepræsentanter: Ledelsen lægger et urimeligt pres på lønforhandlingerne

Forud for lønforhandlingerne melder ledelsen ud, at der må bruges 70 procent af den samlede sum til lønforbedringer på engangsvederlag, mens 30 procent må gå til kvalifikationstillæg.

Derved lægger ledelsen et unødigt pres på de årlige lønforhandlinger.

Som tillidsrepræsentanter, og dermed den ene part i en lønforhandling, mener vi, at det er uacceptabelt, blandt andet fordi der i en fælleserklæring om nye lønsystemer fra overenskomstparterne, står:

»Den lokale løndannelse normeres således ikke af en af parterne centralt aftalt minimum- eller maksimumpulje. Den lokale løndannelse normeres heller ikke gennem centrale direktiver fra én af parterne om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg eller lignende.«

Når det så er fastlagt, så presser et andet spørgsmål sig på: Hvordan kan ledelsen på forhånd vide, at der skal være denne fordeling? Lønpolitikken på KU skriver om brugen af engangsvederlag:

»Engangsvederlag ydes for en særlig indsats ud over det sædvanlige, og kan ikke ydes for en indsats af varig karakter.« Og hvad betyder så varig karakter? En indsats af varig karakter udløser et kvalifikationstillæg, som man vedbliver at have, mens et engangsvederlag kun kan mærkes på indeværende lønbudget.

For os at se kigger ledelsen på lønbudgetterne frem for at honorere medarbejderne korrekt i forhold til den arbejdsindsats, de leverer.

Skal der foregå en fair og ordentlig proces ved de årlige lønforhandlinger, som også følger intentionerne i lønpolitikken, skal disse udmeldinger og dermed pres fra ledelsen tages af bordet.