Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Tillykke med de 100!

KUMMENTAR - Studenterrådet er stadig en vigtig del af KU med et klogt fokus på ikke at blive opslugt af ’systemet’.

OM FÅ DAGE FYLDER STUDENTERRÅDET, som er langt den største studenterpolitiske organisation på Københavns Universitet, 100 år. Det bliver uden tvivl en festlig dag – og en mulighed for at se tilbage på aktive studerendes arbejde gennem en stor del af KU’s moderne historie: Fra årene før 1. verdenskrig, hvor studentermassen ikke var en masse, men en lille elite, til opgøret med professorvældet og helt frem til universitetsreformen. Det er lidt af en historie. Og der er grund til beundring, for det har ikke altid været let både at skulle søge indflydelse og samtidig undgå at blive en del af systemet’.

LÆS OGSÅ STUDENTERRÅDETS STUDENTERKOmmentar:
“100 års medbestemmelse?”

MEN ER STUDENTERINDFLYDELSEN historie? Det mener vi ikke. Et universitet er hverken et aktieselskab eller et basisdemokrati: Vi har valg til bestyrelsen, men også eksterne medlemmer. Vi har valg til de akademiske råd og valg til studienævnene. Vi har ansatte ledere (med pligt til at lede), råd, nævn og studenterdemoer, når bølgerne går højt. Og vi har en uafhængig universitetsavis til at fremme debatten. Dertil kommer organiserede processer, hvor større tiltag bliver testet. Alt andet end trivielle forandringer bliver genstand for behandling i – om ikke alle, så mange – fora for indflydelse. De færreste tiltag kommer uforandret igennem, hvilket de heldigvis oftest bliver bedre af. Og de studenterpolitisk aktive har ofte haft en stor andel i de forandringer.

PÅ DEN BAGGRUND er det egentlig ufortjent, at stemmeprocenten er så lav til universitetsvalget – til bestyrelsesvalget i 2011 var den 15 procent for de studerendes vedkommende. Et valg der bestemmer, hvem der skal repræsentere 40.000 studerendes holdninger, bør ikke være en parentes, som få bemærker, men en begivenhed præget af debat og højere stemmeprocenter. Derfor er det også blevet en del af KU’s nye strategi 2016, at der – blandt andet gennem valg til de organer, der har indflydelse på hverdagen på KU – skal skabes mere fælles identitet. Derfor iværksætter rektoratet snart et initiativ for at skabe mere opmærksomhed om universitetsvalget både i forhold til valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter.

STUDENTERRÅDET ER ET eksempel på, at møjsommeligt arbejde og et netværk med aktive i stort set alle afkroge af universitetet giver indflydelse i hverdagen. Selvom der langt fra er enighed om alt mellem ledelsen og de studerende, kommer vi mange problemer i forkøbet, fordi Studenterrådet har en god fornemmelse for, hvad der rører sig på universitetet. I anledning af 100 års jubilæet skal der derfor også lyde en tak til de mange, der lokalt tager en tørn i studienævn og arbejder med studieordninger, forbedringer af studiemiljøet og meget mere.

SAMTIDIG ER DER ingen tvivl om, at dagens studenterpolitikere ”er vokset med alderen”, og som denne avis tidligere har beskrevet, er blevet betydelig mere professionelle og mindre anarkistiske. Der er bevidsthed om det at kunne sætte en dagsorden. Men omvendt er kompromisset heller ikke fremmed land. Således har ikke mindst Studenterrådet været en aktiv medspiller i strategiprocessen op til vedtagelsen af 2016. Og mellemtimeundersøgelsen, som er mundet ud i en målsætning om minimumstimetal blev lavet på baggrund af et forslag fra netop de studerende. Det viser, at det er muligt at rykke noget ved at vise engagement.

STUDENTERENGAGEMENTET ER VIGTIGT. Måske vigtigere end nogensinde, fordi både vores egne og omgivelsernes ambitioner om bedre uddannelser og flere studerende står højt på dagsordenen. Der er mange processer og forandringer at forholde sig til affødt af, at verden uden for bevæger sig med meget stor fart. Tillykke til Studenterrådet, tak for indsatsen og velkommen ind i de trecifredes rækker, når I den 19. april runder de 100! I er stadig en vigtig del af KU, men samtidig med et klogt fokus på ikke at blive opslugt af ’systemet’!

Artiklen stod oprindeligt i Universitetsavisen nr. 3, 2012, (‘papirudgivelsen’ af Universitetsavisen) som rektors og prorektors KUmmentar.

Seneste