Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
FRIVILLIG FESTLIGHED - Roskilde Festival er ildsjælenes paradis. En god del af dem er KU'ere, som arbejder gratis med politiske og kulturelle projekter. Og får bonus på cv-kontoen oven i hatten.
Can U dig iiit? – Roskilde 2012 – der var The Roots og Bossen, som sparkede festen op i gear på Orange Scene. Der var urin- og hashimprægnerede telte, tomme øldåser, de mediefede, det grå guld og de trætte teenagere med tømmermænd. Men der var mere end det.
Festivalen er hvert år en kæmpe legeplads for ildsjæle fra Københavns Universitet med noget på hjerte – politisk eller kulturelt. For dem betød Roskilde anno 2012 den sjældne luksus at have adgang til 130.000 mennesker, som i otte dage var lidt mere åbne og nysgerrige end de plejer. Universitetsavisen satte tre af slagsen stævne for at høre, hvorfor de gad bruge den dyrebare festival- og ølbong-tid på frivilligt arbejde.
Rights for all – don’t grow on a wall. Den otte meter høje og 20 meter lange kopi af ‘separationsbarrieren’ mellem Israel og Palæstina dominerede billedet i den ene ende af festivalpladsen. Folkekirkens Nødhjælps ungdomsafdeling stod bag den og sloganet om, at rettigheder ikke er noget man kommer til ved hjælp af mure.
Cecilie Tellefsen læser Statskundskab på KU og var presseansvarlig på projektet: »Vi vil skabe en bredere debat,« forklarede hun, da vi mødte hende til en snak foran muren. »Det handler ofte for meget om sikkerhed. Det humanitære fylder ikke nok. For eksempel at du som palæstinenser har dårlig adgang til vand og skal betale meget mere for det end israelerne på den anden side af muren.«
Op til festivalstart brugte Cecilie al sin tid på projektet. I fredstid fylder det frivillige arbejde ti timer om ugen. Ikke på bekostning af studiet understregede hun. I stedet er studiejob valgt fra. Det gør ikke noget. For Cecilie er det frivillige lige så god træning for fagligheden som et studiejob:
»I Ungdommens Nødhjælp bruger man de studerendes faglighed. Jeg arbejder for eksempel med organisationsopbygning. Her har jeg haft rigtig meget gavn af National Forvaltning på 3. semester. De fleste synes, det er et ret tørt fag, men fordi jeg kunne bruge meget af det i mit arbejde for Nødhjælpen, synes jeg, det var ret spændende,« fortalte hun med organisationens telefon liggende ved siden af sig. Da vi mødte hende, havde hun telefonvagten og skulle svare på opkald fra presse og frivillige med praktiske spørgsmål.
For Cecilie var festivalen langt mere end en mulighed for gratis fest: »Det er bare en helt vildt fed platform for at formidle budskabet. Det er sjældent, man får lov til at konstruere noget så stort. Og så er det en fordel, at folk har bedre tid. Hvis man gjorde det her på Frue Plads, var der ingen, der ville have tid til at stoppe.«
Fagligheden var omdrejningspunkt for Signe Baggesen og Zeina Marouns festivaltjans i Cirkus Naturligvis. Begge læser kemi og arbejder også til dagligt på KU-Science for Cirkus Naturligvis, som formidler naturvidenskab til folkeskoleelever.
»På Roskilde får vi fat i en helt anden målgruppe, og folk er meget mere åbne og opsøgende end normalt,« sagde Signe, da vi mødte hende efter nogle intensive Cirkus-dage. Zeina bakkede op: »Ingen nægtede at være med eller tage kittel på, når vi lavede forsøg – det kan ellers godt ske normalt.«
Det var tredje gang Cirkusset var på Roskilde, og de to kemikere berettede om stor succes. 3-400 besøgende om dagen blev det til i opvarmningsdagene, hvor 10 frivillige jonglerede med interaktive eksperimenter og demonstrationer, i tråd med festivalens fokus på genbrug og affald. Blandt andet et køleskab af affaldspapir til nedkøling af øl, en geopolitisk quiz om elektronisk affald og et badebassin med grøn newtonsk væske kaldet Den Grønne Bølge.
Cirkus Naturligvis har studerende fra næsten alle Science-fag, og i Roskildeprojektet deltog også biologer, biokemikere og ‘nanoer’, som Signe kaldte dem. Alle med en bagtanke om at brande naturvidenskab. Som Zeina næsten ekstatisk udtrykte det:
»Jeg synes jo kemi er megafedt og forstår slet ikke, at alle andre ikke gør det.«
De to kemikere var enige om, at projektet kan gavne cv’et. ”Jeg tror, det opfattes positivt, at man har været frivillig, at man lærer at omgås andre mennesker og kan planlægge og samarbejde i forbindelse med et fagligt mål”, forklarede Signe.
Mathias Harboe fra Netvaerks Logen læser Kommunikation og IT på KU. For ham var årets Roskilde-projekt med en utraditionel tilgang til det at danne netværk også en cv-fremmer.
»Vi har lavet et netværk på tværs af universiteter, for vi syntes, det var trist at folk levede i deres KUA-boble eller CBS-boble, eller hvor de nu befandt sig. Men vi adskiller os fra andre netværk ved ikke at køre speeddatingagtige arrangementer, hvor man på to minutter skal finde ud af, hvordan man kan udnytte hinandens ressourcer. I stedet mødes folk i en social kontekst, hvor de hygger og fester, og det kan så kaste et netværk af sig, som kan bruges, når man har skriveblokering under specialet eller ingeniøren mangler hjælp til markedsføring osv,« siger han.
Hyggeligt var det! Da Universitetsavisen besøgte logens lounge, samlede Mathias lynhurtigt en gruppe på seks-syv studerende fra ITU, DTU, RUC, CBS og KU, som alligevel skulle til at spise lidt morgenmad bestående af nachos og chickenwings på græsset udenfor.
De var alle meget begejstrede for at være blandt Netvaerks Logen 140 frivillige på Roskilde.
»Det virker helt klart!”, sagde en fyr, der læser diplom-IT, »logen går på det sociale, og så ser man, hvad der sker.«
En fysik- og nanoteknologistuderende pegede rundt på de andre studerende: »ham, ham, ham og ham kunne jeg finde på at tage kontakt til i forbindelse med noget fagligt.« En RUC’er, der læser virksomhedsstudier tilføjede grinende: »Det giver bedre bånd, end hvis man netværker på kommando. Man finder ind til hinanden på en anden måde, når man har drukket en masse øl sammen.«
Da vi forlod Netvaerks Logens lounge var Mathias glad i gang med at rekruttere Signe og Zeina fra Cirkus Naturligvis.
De frivillige var alle enige om, at det var hårdt arbejde. Alle arbejdede langt mere end de 32 timer, som festivalen kræver. Men de var også enige om, at festivalen giver mere, end den tager: En platform til at aflevere sit budskab, afpudsning af fagligheden, og så har Roskilde potentiale til at være intet mindre end en kur mod frafald på universitetet.
Efter eget udsagn overlevede Cecilie kun 3. semester på Statskundskab, fordi hun havde det frivillige arbejde i Nødhjælpens Ungdom at se frem til. Og i Netvaerks Logen kan studerende skaffe sig noget af den omgangskreds, der er så vigtig for at blive på studiet.
»Logen kan også bruges til at skaffe sig et nyt netværk. For eksempel har vi en fyr fra Ålborg, der skal til at læse datalogi på KU. Han har meldt sig for at få et netværk på forhånd, når han skal starte i København,« sagde Mathias.
Efter 14 timer i gummistøvler gennem en gedigen gang øl, frivillige og hornmusik var konklusionen klar: Ud over alt det åbenlyse giver Roskilde et frirum og en unik platform for mennesker, som har overskud og energi til at sætte noget i gang. Og det stod klart, at det er der en god bunke KU-studerende, som har.
De fleste af dem, Universitetsavisen talte med, understregede dog også, at der er plads til flere frivillige på projekterne. Har man lyst til at kombinere toner og tømmermænd med point på den faglige, politiske eller sociale konto, er det ikke for tidligt at slå til. Allerede før de sidste toner fra Björk døde ud på Orange, var de i fuld gang med at planlægge rekrutteringen af næste års frivillige.
uni-avis@adm.ku.dk
Hvis du kunne bruge artiklen, så overvej at smide den på Facebook.