Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

To KU-professorer får årets EliteForsk-priser

PRISREGN - Fysiker Peter Lodahl og økonom David Dreyer Lassen hædres med Uddannelses- og Forskningsministeriets fornemme priser.

Torsdag den 25. februar overrækkes årets EliteForsk-priser traditionen tro i Glyptotekets Festsal. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen uddeler fem EliteForsk-priser, der skal skabe opmærksomhed om topforskningen i Danmark og bidrage til at synliggøre danske forskeres vigtige indsats i videnskabens tjeneste.

I år er der to KU-professorer blandt prismodtagerne.

Professor Peter Lodahl

Peter Lodahl (født 1972) er professor i fysik og kvantefotonik på Niels Bohr Institutet.

Professor Peter Lodahl. Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside fortæller prismodtageren, at hans forskningsgruppe arbejder eksperimentelt med at konstruere et kvanteinternet.

»Vi fremstiller specielle nanofotoniske komponenter, som muliggør, at en foton og et atom kan vekselvirke meget effektivt med hinanden. Baseret på dette vil vi opskalere til større netværk og blandt andet demonstrere en såkaldt kvantesimulator, der potentielt kan udføre beregninger, som ikke kan udføres på klassiske computere.«

»Vi begynder nu at se, hvordan man eksperimentelt kan syntetisere sådanne komplekse kvantemekaniske systemer i laboratoriet. At forskningsfeltet er blevet så modent, er sket indenfor de seneste 2-3 år, og det er derfor meget spændende tider.«

Professor David Dreyer Lassen

David Dreyer Lassen (født 1973) er professor i politisk økonomi på Økonomisk Institut.

Professor David Dreyer Lassen. Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Han fortæller på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, at han i øjeblikket forsker i hvordan økonomiske forhold påvirker politik og – ikke mindst – hvordan politiske hensyn er med til at definere økonomiske handlemuligheder:

»Det kan handle om alt fra, hvordan budgetinstitutioner, som fx den danske udgiftslov eller EU’s regelsæt, påvirker økonomisk politik til at forstå, hvordan det enkelte menneske danner politiske holdninger. Ofte involverer det både økonomi og politik.«

»Det gælder både holdninger til den klassiske velfærdsstats områder som sociale forsikringsordninger, men også spirende politikområder som såkaldt paternalistisk politik, hvor staten regulerer, hvad mange synes hører privatsfæren til, fx forbrug af usund mad eller pensionsopsparing. I andre projekter forsker jeg i, hvordan information og bekymringer om arbejdsløshed i ens netværk påvirker holdninger til arbejdsløshedsunderstøttelse og omfordeling mere generelt.«

Uniavisen vil senere bringe portrætter af begge forskere.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste