Tøger Seidenfaden

Det er det, fordi Tøger i sin person samlede ufattelig mange af de værdier, som gjorde ham til en af den universelle humanismes heller, og derved også samlede de værdier der er brændstoffet for det antiautoritære og kritiske universitet, vi søger at være. Hvis Tøger på noget tidspunkt drømte om en anden scene end den, der blev hans, så kunne det have været vores rum.

Vi kan vise Tøger vores respekt ved at huske og fortælle, at vi har hørt ham i de møder, han altid opsøgte på sin uophørlige rejse uden noget bestemt mål, og at han med troværdighed viste os, at det der adskiller mennesker i grunden er momentane forskelle – flygtigheder i vores historie.

Der var for Tøger ikke tale om at ville fremmane et billede af en harmonisk og sammensmeltet universel kultur, men at vise, at det der samler os netop er de uundgåelige, oprørske men også symmetriske møder mellem kulturer og kulturelle fortællinger og dermed mellem de konkrete erfaringer, som er den enkeltes bagage.

Du brugte dine sanser, du lærte at lytte, du læste og brugte dine øjne som afsæt for en insisterende og universel kommunikation, altid åben for at stille spørgsmål til egne og andres standpunkter. Denne åbenhed, og din erkendelse af, at man må glemme travlheden for at kunne lære noget, gav dig din integritet, og at du i Indras net er et af de meget livlige krydspunkter, der valgte at bruge det lys du modtog til at udsende kaskader af refleksion, som uophørligt forplantede sig i vores universelt forbundne fællesskab.

Netværket kan ikke brydes og vil blive ved med at udvide sig. For de der har været tæt på de impulser og det smil, der udgik fra dig – og også for Københavns Universitet – gælder det om at løfte blikket og fortsætte oprøret.