Tørre forventninger til fusion

Når snakken går på fusion, handler det om Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet.

Den anden halvdel af Københavns Universitet bliver kun nævnt i forbifarten. Men hvordan har de det egentlig med den store fusion på Jura, Samfundsvidenskab, Humaniora og Teologi?

»Jeg tror ikke det kommer til at påvirke min dagligdag,« lyder det fra Anders Milhøj der er lektor på Økonomi og repræsentant for Samfundsvidenskab og Jura i ledelsens og de ansattes samarbejdsudvalg.

»Det betyder ikke at jeg ikke kan se nogen perspektiver i en fusion. Som uddannet matematiker og statistiker kan jeg se masser af muligheder for at køre fælles undervisning for dyrlæger, læger og andre, men indtil videre tror jeg det bliver de administrative medarbejdere rundt omkring der får besværet,« mener Anders Milhøj.

På Økonomi er der i forvejen ikke det store samarbejde med naboinstitutter og fag andre steder på universitetet. Derfor har han også svært ved at forestille sig de store synergieffekter for sit eget institut i den kommende fusion.

»Måske er det derfor jeg bliver lidt stødt når ledelsen hælder alt for mange store ord som verdenselite og øgede synergieffekter ud over fusionsplanerne.

I realiteten er det bare luftige visioner, men rent praktisk kommer fusion først og fremmest til at betyde en masse ekstra arbejde for mange,« siger Anders Milhøj.

Ikke ligeglade
Ifølge Sissel Rendrup Johansen der er repræsentant for de akademiske medarbejdere i administrationen (AC-TAP’er), er fusionen ikke det der fylder meget i de ansattes hverdag på Humaniore. Ikke at folk er ligeglade, men de afventer nogle klare budskaber om hvad der skal ske, forklarer hun der også er fuldmægtig på Humaniora.

»For os er det vigtigt at den humanistiske forskning ikke bliver glemt i et nyt Life Science-universitet, men da det ikke har været den mest åbne beslutningsproces, så ved vi jo ærlig talt ikke så meget endnu,« siger Sissel Rendrup Johansen.

Beslutningen om fx at droppe KU’s eget studieadministrative system Fønix til fordel for KVL’s og DFU’s system er for hende et godt eksempel på at fusionen allerede nu kommer til at betyde en masse for rigtig mange af de administrative medarbejdere.

Og en sådan beslutning ville det være rart at blive inddraget i, mener Sissel Rendrup Johansen.

»Beslutningen om droppe Fønix vil betyde rigtig meget for alle der sidder med studieadministration, men så vidt jeg ved, er beslutningen taget i toppen af KU uden at høre de berørte medarbejdere. Men der skal altså åbenhed til, også selv om beslutningen om selve fusionen er taget,« siger Sissel Rendrup Johansen.

Uvidenhed om fusion
VIP-fællestillidsmand og lektor i fransk Henrik Prebensen har siddet med på tætteste hold af fusionsforhandlingerne som medlem af KU’s bestyrelse.

Han beklager at fusionen ikke har været en mere åben proces indtil nu, men håber at bedre information kan dulme den eventuelle nervøsitet der måtte være rundt omkring på universitetet.

»Det er slet ikke gået op for folk hvad det her betyder, og det er der ikke noget at sige til, for alt har jo været hemmeligholdt indtil nu. Rektor har lovet at fusionen ikke vil betyde nedprioriteringer på universitetets centrale opgaver, men derfor kan jeg da godt blive lidt nervøs for hvordan det skal gå med hele campusplanen og omorganiseringen af administrationen når der lige pludselig også kommer en fusion og en Health and Life Science-satsning ind i billedet,« siger Henrik Prebensen der mener bestyrelsen skulle have haft en indgående analyse af de økonomiske konsekvenser inden KU går ind i en fusion.

»KU har været alt for frygtsomme overfor ministeriet. For lige nu ved vi reelt ikke hvad vi kaster os ud i. Finansieringen af fusionen er ukalkuleret, og det er direkte imod enhver bog om hvordan man laver vellykkede fusioner,« mener Henrik Prebensen.

Fremtidig prøve
På universitetets mindste fakultet, Teologi, kan de sagtens se muligheder for spændende samarbejde mellem blandt andet Center for Afrikastudier og KVL’s mange ulandskurser. Men der er også plads til bekymrede panderynker.

For dekan Steffen Kjeldgaard-Petersen er det i fremtiden at Københavns Universitet skal stå sin prøve som humanistisk, samfundsvidenskabeligt, juridisk og teologisk flagskib.

»De våde fag får jo pludselig en vældig tyngde. Det bliver i hvert fald svært at forestille sig en bestyrelse der er domineret af de tørre fag som i dag.

Selv om ledelsen er omhyggelig med at understrege at det ikke kommer til at gå ud over de tørre fag og universitetets bredde, så er realiteten jo at Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab får større gennemslagskraft når de skal søge forskningsmidler eksternt.

Prøven kommer til at stå i fremtiden. Vil Det Ny Københavns Universitet bevidst prioritere de tørre fag højere økonomisk? Eller skal vi til at finde et lignende slogan a la Life Science at profilere os på i offentligheden for at klare os?« spørger den teologiske dekan.

Og noget kunne tyde på at branding bliver svaret og ikke ændret økonomisk fordeling. I hvert fald efterspurgte rektor Ralf Hemmingsen under stormødet om fusion på Humaniora et godt samlende begreb for de tørre fag:

»Det er helt afgørende at alle på Humaniora – ledelse, ansatte og studerende – formulerer det humanistiske projekt for de nærmeste år. Og det er ikke nok at henvise til kritisk analyse og den humanistiske dimension i samfundet,« sagde han blandt andet og pointerede at det humanistiske og samfundsvidenskabelige projekt kan tage udgangspunkt i grundforskningens metodologiske og tematiske basis.

»Det humanistiske projekt skal også rette sig imod den foreliggende virkelighed og dens bevidstheds- og samfundsmæssige dynamik. Jeg ved at det også vidtgående er tilfældet, men det skal synliggøres.

Det skal formuleres, og det skal sættes på handleformel. Det skal i en vis forstand folkeliggøres så det bliver en del af den politiske, folkelige og samfundsmæssige offentlighed og bevidsthed,« understregede Ralf Hemmingsen.