12 yngre forskere fra Københavns Universitet kan per 5. december kalde sig Sapere Aude forskningsledere. Danmarks Frie Forskningsfond har valgt de 34 forskere på landsplan, som nu får mulighed for at forfølge deres forskningsidéer og sætte deres eget hold.

Alle forskere har modtaget en bevilling på knap 6 millioner kroner (fra 5.789.160 kr. til 5.903.247 kr.).

»Vi har investeret risikovilligt i de allerdygtigste forskere med vægt på perspektivrig forskning til gavn for Danmark. Det er løfterige projekter, som er med til at sætte retning for dansk forskning og skabe fundamentet for fx nye kvanteeventyr og meget direkte føjer vigtig viden til samfundsmæssige problemstillinger, siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen ifølge en pressemeddelelse.

Forskningsidéerne bærer præg af analyse af store dataset med hjælp fra nye teknologier. Om årets tendenser siger formand for de forskningsfaglige råd Annemarie T. Kristensen:

»I alle fem forskningsfaglige råd er vi blevet præsenteret for excellente og originale projekter, herunder en meget spændende tendens til at undersøge store datamængder fra tal til tekst ved brug af big data metoder, machine learning og kunstig intelligens på tværs af meget forskellige forskningsområder. Det drejer sig om analyse af store datasæt fra EU-domstolsafgørelser, over forståelse af forbrugerbeslutninger, grønnere transport, til regnskovsdiversitet, reparationsmekanismer ved cancercelleskader, enkeltcelle sekventering i ikke dyrkbare bakterier for at finde nye antibiotika, over kortlægning af spiseforstyrrelser og deres årsagsforhold hos børn og unge, til mikrobiom analyse og manipulation for at forebygge allergi og astmaudvikling hos børn. Det er fantastisk at se dansk forskning rykke så markant.«

Det er regeringen og forligspartier, der har afsat penge til Sapere Aude i 2019, og det er ifølge bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen med til at kickstarte flere nye områder af høj kvalitet og sikre forskning i verdensklasse:

»Fonden har oplevet stor søgning til excellenceinitiativet Sapere Aude: DFF Forskningsleder de senere år. Det er hensigten, at konkurrenceudsatte forskningskroner skal bidrage til et ekstremt højt fagligt niveau bag nogle virkelig originale idéer, og det er positivt og rigtig godt for Danmark, men der er desværre også kvalificerede projekter, vi ikke kan støtte.«

Her kan du møde årets forskningsledere fra KU og læse uddrag af deres egne præsentationer, som er lagt til grund for udvælgelsen og stillet til rådighed af Danmarks Frie Forskningsfond.

Hvem Lektor, ph.d. Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab
Hvad Projektet handler om borgeren som forvaltningsforsker
Titel The Behavioral Citizen as a Layman Public Administration Scientist: Inferences about Public Services

Præsentation

»Borgerne ser den lokale folkeskole på vej til arbejde, læser om den kommunale forvaltning i avisen og oplever service på egen krop, når de skal på hospitalet. Projektet undersøger, hvordan dette sammensurium af indtryk oversættes af borgerne. Borgeren skal som videnskabsmanden finde ud af om en konkret offentlig service er god eller dårlig, og hvem der har ansvaret for det.

Statskundskaben når nye højder ved at trække på psykologiske teorier og eksperimentelle metoder

Projektet forsøger at forstå denne proces og forbedre borgernes mulighed for at bedømme performance og ansvar. Det sker med afsæt i psykologisk teori og eksperimentelle metoder, der giver indblik i de mange bevidste og ubevidste faktorer, der påvirker borgernes syn på den offentlige service. Den empiriske motor i projektet er en unik kombination af ugentlige spørgeskemaundersøgelser, danske registerdata samt en række felteksperimenter.

Under min ph.d. havde jeg et inspirerende forskningsophold på Stanford University i Professor Shanto Iyengars lab. Her kunne jeg ved selvsyn se, hvordan statskundskaben når nye højder ved at trække på psykologiske teorier og eksperimentelle metoder. Dette potentiale gælder specialet i min egen undergren af statskundskaben, forvaltningsvidenskaben, der ellers på daværende tidspunkt længe havde kørt i et spor fjernt fra menneskelig psykologi og eksperimenter. Jeg har siden målrettet arbejdet på at genrejse en ‘behavioral public administration’, en forvaltningsvidenskab der er eksperimentel og psykologisk.«

Hvem Lektor, cand.med.vet, ph.d. Camilla Hartmann Friis Hansen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Hvad Projektet handler om Betydningen af kejsersnit for børnenes tarmflora, immunsystem og fremtidige sundhed
Titel Mode of delivery – effects on future health and new microbiota-directed therapeutics

Præsentation

»Antallet af kejsersnit er stigende, og det er en alarmerende trend, da børn født ved kejsersnit hyppigere udvikler kroniske sygdomme som astma og allergi. Det kan skyldes en ændret sammensætning af børnenes tarmbakterier, da kejsersnit foregår mere sterilt end en almindelig fødsel og børnene derfor podes med andre bakterier.

Projektet vil klarlægge om der virkelig er en sammenhæng mellem kejsernit, en ændret tarmflora og en øget risiko for udvikling af allergi og astma

Projektet vil klarlægge om der virkelig er en sammenhæng mellem kejsernit, en ændret tarmflora og en øget risiko for udvikling af allergi og astma. Dette er nødvendigt for at skabe nogle stærke argumenter til samfundet om at nedsætte antallet af kejsersnit. Derudover vil vi få den nødvendige viden omkring de bagvedliggende mekanismer, der er vigtig for at kunne give de kommende mødre, hvor fødslen ender med et nødvendigt kejsersnit, optimal råd og vejledning.

Jeg har tidligere vist at mus født ved kejsersnit har ændrede tarmbakterier og at dette hindrer udviklingen af et velfungerende immunsystem. Formålet med projektet er derfor at bruge musemodellen til at undersøge hvorvidt tarmbakterierne i kejsersnitsfødte mus har en sygdomsfremkaldende effekt, og at belyse mekanismerne derfor. Derudover vil nogle syntetiske komponenter, unikke for human brystmælk, blive testet for deres forebyggende effekt på sygdomme accelereret i kejsersnitsfødte mus.«

Hvem Ph.d., lektor Christa Dall, DARK, Niels Bohr Institutet
Hvad Fjerne, variable lyskilder på nattehimlen som budbringere vedrørende grundlæggende spørgsmål om det univers, vi lever i.
Titel Supernovae and Notable Transients – SNOTRA

Præsentation

»Projektet er et omfattende observationelt studie af ‘astrofysiske transienter’ såsom stjerner, der eksploderer som supernovaer. Projektet ventes at ændre nogle af vore vante forestillinger inden for mange områder af astronomien. Jeg vil adressere spørgsmål vedrørende oprindelsen af kosmisk støv (dvs. faste stoffer i det interstellare rum) og undersøge om supernovaer er galaksernes støvproduktionsfabrikker.

Projektet ventes at ændre nogle af vore vante forestillinger inden for mange områder af astronomien

Ved at tage højde for de fysiske egenskaber for en bestemt type af eksplosioner vil jeg desuden teste om nøjagtigheden i bestemmelsen af kosmologiske parametre kan forbedres. Endelig åbner nye observationelle projekter mulighed for opdagelse af sjældne og endnu ukendte typer af transienter. Dette projekt vil karakterisere og belyse deres natur.

At udforske og opdage universets hemmeligheder og vores oprindelse er en retning, jeg har fulgt siden jeg var barn. Det, der fascinerer mig er, at det univers vi lever i, har dimensioner større end vi kan forstå, men er opbygget af elementer mindre end vi kan se med det blotte øje. Døende stjerner producerer grundstofferne og via kosmiske eksplosioner bliver de sendt ud i universet. Ud af disse grundstoffer dannes nye objekter, fra små korn bestående af fast stof til enorme galakser og liv. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan alt dette forbindes.«

Hvem Lektor Henrik Hjarvard de Fine Licht, Biologi, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Hvad Hvilken rolle spiller evolution og fleksibilitet for sygdomsfremkaldende svampes mulighed for lave et værtsskift?
Titel Elucidating the evolutionary consequences of cryptic genetic variation and phenotypic plasticity for fungal host-shifts

Præsentation

»Den globale opvarmning, moderne dyrkningsmetoder i landbruget og verdensomspændende transport af biologisk materiale betyder at flere sygdomsfremkaldende mikroorganismer kommer i kontakt med nye potentielle værtsarter. Dette kan nogen gange føre til, at nye arter bliver inficeret, men generelt ved vi meget lidt, om hvorfor nogle patogene mikroorganismer skifter vært mens andre ikke gør.

I dette projekt vil jeg bruge insektpatogene svampe til at skabe kunstige værtsskift i laboratoriet

Lige så længe jeg kan huske, har jeg været interesseret i natur og dyrs adfærd. I løbet af studietiden blev jeg dog fascineret af hvordan forskellige organismer som for eksempel insekter og mikroorganismer påvirker hinanden – både positivt og negativt. Lige siden har en bedre forståelse af samspillet mellem de evolutionære og økologiske faktorer, der påvirker organismers interaktioner haft min store interesse. For at studere de basale principper af organismeinteraktioner, undersøger jeg i min forskning interaktionen mellem insekter som fluer, græshopper, og sommerfuglelarver og forskellige insektpatogene svampe.

I dette projekt vil jeg bruge insektpatogene svampe til at skabe kunstige værtsskift i laboratoriet. Dette vil gøre mig i stand til at følge de genetiske og fysiologiske ændringer i de patogene svampe igennem alle faser af disse kunstige værtsskift fra den første kontakt, gennem efterfølgende passager, til svampene forventes at vise begyndende tilpasning til den nye vært.«

Hvem Lektor Irene Tamborra, Niels Bohr Institutet
Hvad Vi vil afsløre hemmelighederne bag noget af det mest ekstreme kosmiske fyrværkeri ved hjælp af signaler baseret på en fascinerende elementarpartikel, neutrinoen
Titel Kompakte Astrofysiske Objekter og Neutrinoer

Præsentation

»Massive stjerners død i form af voldsomme supernova-eksplosioner er blandt de mest ekstreme begivenheder i universet. Andre voldsomme begivenheder opstår når to stjerner tæt på hinanden dør ved at efterlade to neutronstjerner eller fx en neutronstjerne og et sort hul. Disse kompakte objekter i baner omkring hinanden kan give anledning til at de til sidst roterer ind mod hinanden under udsendelse af enorme mængder energi.

Det er en fantastisk mulighed at få lov til at belyse voldsomme kosmiske begivenheder gennem disse næsten spøgelsesagtige partikler

De præcise mekanismer bag disse eksempler på kosmisk fyrværkeri er fuld af mysterier, men kompakte objekter anses for at være bag de vigtigste produktionsmekanismer for grundstoffer tungere end jern. En elementarpartikel, neutrinoen, spiller en helt fundamental rolle for disse kompakte objekter. Dette projekt vil kaste lys over neutrinoernes store betydning for dannelsen af tunge grundstoffer ved disse kompakte kilder.

Jeg har været fascineret af stjernehimmelen siden jeg var barn. Senere, igennem mine univsersitetsstudier, blev min nysgerrighed vakt af eksistensen meget svagt vekselvirkende partikler, hvis egenskaber vi endnu ikke har fuldt forstået. Jeg besluttede mig for at kombinere disse to interesser ved at gøre dem til en del af mit forskningsarbejde. Det er en fantastisk mulighed at få lov til at belyse voldsomme kosmiske begivenheder gennem disse næsten spøgelsesagtige partikler og, samtidig, at forstå hvorledes sådanne svagt vekselvirkende partikler kan fundamentalt ændre udviklinger i de tidlige stadier af universet og omkring astrofysiske objekter.«

Hvem Lektor, cand.scient.san.publ. Katrine Strandberg-Larsen, ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Epidemiologi
Hvad Identifikation af forstadier til spiseforstyrrelser: for bedre forebyggelse og behandling
Titel EATus: Disordered EATing behaviors and eating disorders during adolescence – understanding severity, course and etiology

Præsentation

»Spiseforstyrrelser er alvorlige sygdomme forbundet med høj dødlighed, der hyppigt rammer unge mennesker, og hvor vores behandlinger ikke er særlig effektive. Chancerne for helbredelse er højere, når sygdommen identificeres tidligt. Viden om hvordan spiseforstyrrelser identificeres tidligt, for hvem forstyrret spisning udvikler sig til spiseforstyrrelser, og hvad der forårsager spiseforstyrrelser er nødvendige for, at vi på sigt kan forebygge spiseforstyrrelser.

Mere end to tredjedele af personer med spiseforstyrrelse opsøger ikke behandling

Mere end to tredjedele af personer med spiseforstyrrelse opsøger ikke behandling, og patienter med spiseforstyrrelser har ofte været syge længe før end behandling opsøges. Patienter med spiseforstyrrelser udgør derfor kun toppen af isbjerget, der desuden omfatter personer med ikke-diagnosticeret spiseforstyrrelse samt personer med forstyrret spiseadfærd i forskellige sværhedsgrader.

Ved at undersøge spektret fra forstyrret spisning til spiseforstyrrelser, og hvordan dette udvikler sig hen over ungdommen kan vi opnå indsigt i, hvordan spiseforstyrrelser kan identificeres tidligere. Ved at undersøge en ikke-klinisk population, kan vi ydermere adskille risikofaktorer for spiseforstyrrelser fra faktorer, der påvirker behandling.«

Hvem Postdoc, ph.d. Magnus Pharao Hansen, Afdeling for Indianske Sprog og Kulturer, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Det Humanistiske Fakultet
Hvad Tilpasser vi mennesker vores grammatik til det landskab vi lever i? Et studie af miljøtilpasning i det mexicanske sprog Nahuatl
Titel Space and Environmental Adaptation in Language and Society

Præsentation

»Projektet undersøger om fire dialekter af sproget Nahuatl der tales i Mexico har tilpasset den del af deres grammatik der vedrører rumlige forhold til de meget forskellige landskaber, de lever i. Hvis de har det, betyder det at vores sprogs grammatik ikke kun er formet af vores hjerner, men at grammatikken også er formet af vores hverdagsaktiviteter og de kulturelle vaner vi har for hvordan vi orienterer os i tid og rum.

På Nahuatl bøjes udsagnsord ikke kun i tid som på dansk, men også i forhold til bevægelse og placering

På Nahuatl bøjes udsagnsord ikke kun i tid som på dansk, men også i forhold til bevægelse og placering. Ved at studere dialekternes grammatiske forskelle og lave psykologiske eksperimenter og etnografiske observationer der viser hvordan talerne af Nahuatl forstår og udtrykker rumlige relationer, kan vi se om dialekternes grammatik er tilpasset det lokale landskab.

Projektet kræver et meget intenst feltarbejde på næsten et år med indsamling af tre forskellige typer data i fire forskellige områder i Mexico. Det er et grundforskningsprojekt der producerer grundlæggende viden om mennesket som et væsen der eksisterer i et krydsfelt mellem natur og kultur. På den måde vil det kunne hjælpe os med at forstå hvordan naturen og landskabet er et grundvilkår for vores eksistens, og hvordan vi gennem kultur og sprog kan tilpasse os til det miljø vi lever i.«

Hvem Adjunkt, ph.d. Rasmus Heller, Section for Computational and RNA Biology, Biologisk Institut
Hvad Genspredning mellem vilde og tamme okser: perspektiver for genetisk forbedring og naturbevarelse
Titel Admixture between wild and domestic bovines: implications for genetic improvement and conservation

Præsentation

»I Sydøstasien har vilde og tamme okse-arter blandet sig med hinanden i tusindvis af år. I dette projekt vil vi anvende genom-data til at undersøge, hvilken betydning dette har haft for både de tamme og de vilde arter. For eksempel mener man, at indonesiske kvægracer er blevet mere resistente over for tropiske sygdomme fordi de har modtaget gener fra vilde okser.

Projektet kan medføre et ændret perspektiv på nødvendigheden af at tage vare på den genetiske diversitet, der findes blandt vilde dyr

Vi vil undersøge hvilke gener i indonesisk tamkvæg, der er blevet introduceret ved krydsning med bantengen, som er en vild okseart fra Asien. Dette kan bruges til en bedre forståelse for potentialet for genetisk forbedring af kvæg ved hjælp af naturlig og kunstig overførsel af gener fra vilde arter. Desuden vil bruge de genetiske data til at identificere trusler mod bevarelsen af den stærkt truede banteng.

Jeg har siden min studietid som ung biolog været stærkt fascineret af tropernes natur og mangfoldighed, særlig hvad angår store pattedyr. Da jeg fik øjnene op for genetik som et værktøj til at lære mere om disse arters biologi, var det en stor åbenbaring. Det er mit store håb og forventning, at projektet kan medføre et ændret perspektiv på nødvendigheden af at tage vare på den genetiske diversitet, der findes blandt vilde dyr.«

Hvem Lektor, ph.d. Sine Lo Svenningsen, Sektion for Biomolekylære Videnskaber, Biologisk Institut
Hvad Hvordan transfer RNA og beslægtede molekyler regulerer bakteriers vækst
Titel Growth regulation by tRNA and tRNA-related small RNAs in bacteria

Præsentation

»Celler laver proteiner ved at sætte aminosyrer sammen i den rækkefølge som er specificeret i cellens DNA kode. Mit projekt omhandler transfer RNA, små livsvigtige RNA molekyler, der findes i hundredtusindvis i enhver celle. Et transfer RNA molekyle fungerer som adaptor mellem en bestemt kode i DNAet og den tilhørende aminosyre.

Vi har opdaget, at bakterier aktivt nedbryder overskydende transfer RNA, så de hele tiden tilpasser udbuddet af transfer RNA til efterspørgslen. Det ændrer fundamentalt på opfattelsen af transfer RNA; molekylerne er ikke bare adaptorer men regulerer også bakteriers vækst. Projektet vil afsløre hvordan nedbrydningsprocessen foregår, hvordan den er reguleret, og kortlægge hvilke konsekvenser det har for cellerne, at deres transfer RNA er så dynamisk reguleret.

Jeg faldt pladask for den genetiske kodes tilsyneladende enkelhed som biologistuderende

Det er sandsynligt, at den nye viden på sigt vil bidrage til udviklingen af forbedrede metoder til at kontrollere bakteriers vækst, hvad enten det er i forbindelse med at optimere væksten af gavnlige bakterier der bruges i bioteknologien, eller at eliminere væksten af sygdomsfremkaldende bakterier under infektion.

Jeg faldt pladask for den genetiske kodes tilsyneladende enkelhed som biologistuderende. I dag, bevæbnet med en dybere indsigt og erfaring, optages jeg stadig af at forstå den information der gemmer sig i vores DNA. Sekvenserne fortæller ikke bare om hvilke proteiner der kan laves, men under hvilke betingelser de hver især skal produceres og hvor meget der skal laves. Bakteriers genregulering er ekstra spændende at studere, fordi konsekvensen af en ændring i reguleringen af et enkelt gen meget ofte kan observeres direkte som en forandring af bakteriens synlige egenskaber.«

Hvem PhD, lektor Tune Hannes Pers, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, The Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen (host institution), Statens Serum Institute
Hvad Our plastic brain and its ability to adapt to an obesogenic environment
Titel Plasticity in obesity

Præsentation

»Genetic association studies have identified hundreds of genetic loci associated with obesity, however, our limited understanding of how these genetic variants modify susceptibility to obesity remains obscure. This proposal leverages large-scale human genetics and mouse single cell gene expression data to improve our understanding of how the nervous system regulates susceptibility to obesity.

the obesity epidemic is best reversed by directly or indirectly targeting the brain

Ever since I worked as a student helper at Thorkild I.A. Sørensen’s Institute of Preventive Medicine during my bioinformatics Master of Science studies at University of Copenhagen, I have been curious to understand why some of us develop obesity while others do not and why it is almost impossible to maintain a given weight loss over time.  The possibility to use computational biology, human genetics and neuroscience techniques to understand how the brain regulates our body weight is incredible exciting and meaningful.

If successful, this research project has the potential to provide further evidence that the obesity epidemic is best reversed by directly or indirectly targeting the brain through preventive measures and treatments.  Also, further evidence on how the brain regulates susceptibility to obesity could help to reduce the prevailing stigma that obesity is a consequence of gluttony rather than dysregulation of central biological processes in the brain.«

Hvem Postdoc You Zhou, Niels Bohr Institutet
Hvad Udforskning af Kvark-Gluon-Plasma, Universets tilstand i den første milliontedel af et sekund efter Big Bang
Titel Studier af universets ur-suppe med Large Hadron Collider

Præsentation

»I de første mikrosekunder efter Big Bang, bestod det tidlige Univers især kvarker og gluoner: kvark-gluon plasma (QGP). Ved at kollidere bly-kerner ved ultrarelativistiske energier i Large Hadron Collider (LHC) ved CERN, kan vi genskabe væsentlige træk ved det tidlige Univers i et lille Big Bang, og studere dets egenskaber under kontrollerede forhold. Studiet af den ansiotropiske ekspansion af den i laboratoriet skabte tilstand er fundamental for at forståelsen af denne.  Det viser sig at den kan beskrives som en næsten perfekt væske.  Det er dog stadig uklart hvordan QGP udvikler sig dynamisk, bl.a. som funktion af tid og temperatur. Jeg står i spidsen for en indsats for at forså denne udvikling.  I projektet vil vi udvikle nye sofistikerede multi-partikel teknikker og anvende dem på nye data fra LHC  (run 3) for at kunne svare på disse fundamentale spørgsmål.

Teknikker udviklet i og omkring projektet kan bruges i mange  anvendelser og inden for andre forskningsgrene

I 2005 læste jeg en artikel i Scientific American om hvordan kollisioner mellem tunge ioner kan efterligne Big Bang og dermed genskabe tilstande i det tidlige univers.  Jeg fandt denne idé meget spændende  og valgte at fortsætte mit kandidat projekt indenfor tung-ion fysik.  Denne interesse blev senere styrket da jeg forstod at ikke bare kan vi genskabe Kvark-gluon plasma som det var i det tidlige univers, men vi kan også undersøge dets egenskaber i detaljen. Den måde tilstanden af kvark-gluon plasma udvider sig  viser at kvark-gluon plasma kan opfattes som en væske med meget lav viskositet (træghed).   Egenskaberne ved denne særlige væske skal forståes.

At forstå fysikken i det tidlige univers er i sig selv en stor kulturel udfordring. Teknikker udviklet i og omkring projektet kan bruges i mange  anvendelser og inden for andre forskningsgrene.«

Hvem Professor, ph.d. Urska Sadl, iCourts Centre of Excellence for International Courts, Det Juridiske Fakultet og European University Institute, Firenze
Hvad Afgørelser under indflydelse: Hvem lytter EU Domstolen til, når den skaber retspraksis for Europa?
Titel Judging under the influence: A critical review of the influence of legal actors on the jurisprudence of the Court of Justice of the European Union 

Præsentation

»Projektet handler om hvordan loven og samfundet interagerer igennem domstole. Det fokuserer på den Europæiske Domstol, den højeste juridiske instans den Europæiske Union (EU). Domstolens afgørelser påvirker hundredevis af institutioner i EU, tusinder af embedsmænd og millioner af borgere. Alligevel ved vi meget lidt om hvordan Domstolen når frem til sine afgørelser.

Jeg har altid været fascineret af domstole som institutioner, der bruger sproget til at skabe retspraksis

Projektet fremmer vores manglende viden ved at undersøge hvordan juridiske aktører (fx embedsmænd eller dommere), der handler på vegne af deres nationale regering eller højesteret, påvirker måden hvorpå Domstolen oversætter samfundskonflikter om økonomi (som mindsteløn), sociale beskyttelsesnet (som understøttelse ved arbejdsløshed), og privatlivet (som retten til at skifte køn), til juridiske argumenter om kompetence, rettigheder og forpligtelser.

Jeg har altid været fascineret af domstole som institutioner, der bruger sproget til at skabe retspraksis, samtidigt med at de insisterer på, at de kun fortolker loven. Hvilket paradoks! I forhold til Den Europæiske Union, skaber Domstolen, der ligger i Luxemburg, retspraksis for 28 medlemsstaters borgere. Domstolen fortæller 28 suveræne stater hvilke forpligtelser de har over for hinanden, Unionen og deres borgere. Dette rejser (som det burde!) spørgsmål omkring domstolens modus operandi. Men det rejser også spørgsmål om juridisk autoritet i forhold til politisk magt, den offentlige mening og akademiske studier, som jeg ønsker at besvare.«