Trætte af politisk indblanding

Bestyrelsen har fået nok, og nu melder Studievejledningen sig også i koret af kritikere der mener at regeringen blander sig alt for meget med detaljerede krav til universiteterne. Lokale løsninger virker bedst, er holdningen.

Det er et nyt lovforslag der får studievejledningen til at sætte hælene i. Det forpligtiger nemlig universiteterne til at indkalde alle studerende der er et år forsinket med deres studium, til en personlig samtale, og giver tilmed ministeren mulighed for at udforme regler for form og fremgangsmåde under samtalen. Frygten er at det vil kræve store ressourcer uden nævneværdig effekt. »Hvis politikerne virkelig tror at alle universiteter og alle studerende er ens, så forstår de ikke hvor kompliceret en proces vejledning er. Vi ved bedre selv hvornår vejledningen skal foregå, og hvilke redskaber der virker bedst,« siger Claus Nielsen, chefkonsulent i Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning. Han mener at det er rimeligt at ministeren stiller krav til hvor hurtigt universiteterne får de studerende gennem deres uddannelse, men politikerne burde ikke med nye lovgivningskrav blande sig i hvordan man vil leve op til målene. KU har allerede gennem sin udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet for 2006 til 2008 forpligtiget sig til at nedbringe studietiden og frafaldet på 16 uddannelser.

Forskellighed naturligt
Signe Vestergaard Riis, fuldmægtig i Den Centrale Studievejledning, har kortlagt studie- og erhvervsvejledningen på KU, og konklusionen er at det er vidt forskelligt hvad det enkelte fakultet og afdelingerne konkret gør for at hjælpe de studerende. Men der er en helt naturlig årsag til at det er sådan. »Der er vidt forskellige behov for vejledning på de enkelte fag, så tilbuddene må nødvendigvis også være forskellige,« siger hun. Som eksempel nævner hun at de medicinstuderende primært har brug for hjælp til eksamensplanlægning, oplysning om tidsfrister og regler samt eksamenskrav, mens behovet på Humaniora går mod kompetenceafklaring og erhvervsvejledning. På de humanistiske studier er der nemlig større valgfrihed, og det er mere uklart end på Medicin, hvilke jobs man kan få bagefter.

Er i fuld gang
Fakulteterne forstår heller ikke hvorfor regeringen åbenbart finder det nødvendigt at stille detaljerede lovkrav eftersom KU løbende har forbedret vejledningen af de studerende.

Det Juridiske Fakultet er et af de steder hvor man er længst fremme. Ifølge studie- og erhvervsvejleder Helle Birch Schmidt er de som noget nyt begyndt at skrive ud til alle studerende der ikke består førsteårsprøven, og man har søsat et pilotprojekt hvor udvalgte nye studerende skal formulere en personlig uddannelsesplan for hvad de vil med deres studium.

De seneste år har studievejledningen kontaktet flere hundrede studerende der ikke er registreret som værende studieaktive eller som har været meget længe om at skrive deres speciale.
Omkring en tredjedel har sagt ja til at komme til en personlig samtale, og en del har også fået afleveret specialet. »Vi er helt sikkert kommet i kontakt med nogen der ikke selv havde søgt hjælp, og for en del har det været et motiverende skub til at blive studieaktive, men det vil koste rigtig mange ressourcer uden nævneværdig effekt hvis vi tvinges til at følge op over for alle der er et halvt år forsinket,« siger Helle Birch Schmidt.

Det er hendes klare indtryk at den opsøgende vejledning har haft en effekt, men det er endnu for tidligt at vurdere hvor stor den har været.

Ingen tvang, tak
Ifølge Maria Kangas Larsen, leder af studievejledningen på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, kører fakultetet et særligt forløb for ti studerende der får hjælp til at blive færdige med specialet. Det er under overvejelse at starte et nyt hold snart. Og netop nu er hele studievejledningen i gang med at blive omorganiseret og bygget om, så den bliver mere synlig og hjælpen lettere tilgængelig for de studerende. Flere af de andre fakulteters studievejledninger er i gang med en tilsvarende omorganisering.

Maria Kangas Larsen er i teorien positiv overfor at indkalde de langsomme studerende til en samtale, men mener ikke at fakultetet har tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven. »Der er en tendens til at stille flere krav så studievejledningen næsten ender som en arbejdsformidling. Det er udtryk for en misforstået opfattelse af de studerende. De er mere selvstændige end som så, så samtalen bør være et tilbud uden konsekvenser hvis den studerende siger nej tak,« siger hun.

David Salomonsen, formand for Studenterrådet, er enig i at det er afgørende at det bliver frivilligt om den enkelte ønsker at benytte sig at tilbudet om en samtale eller ej. »Vejledning kan man ikke få for meget af, men vi tror ikke på at der kommer noget godt ud af at tvangsrådgive de studerende. I det omfang, der skulle være problemer med studievejledningen på KU, er det op til universitetet selv at sikre en fornuftig løsning. Det har vi fuld tillid til kan lade sig gøre, hvis blot universiteterne får de fornødne økonomiske ressourcer,« siger han.

Flere vil falde fra
Teologi har blandt andet forbedret vejledningen med en lærer-tutor-ordning hvor der er fem-seks studerende tilknyttet en lærer der hjælper med tilrettelæggelse af studiet med mere. Derudover satser fakultetet på store vejledningsarrangementer mellem hver undervisningsblok. Maria Gitz Christiansen, faglig vejleder på Teologi, tror ikke på at nye samtalekrav og en tidsgrænse for specialeskrivningen i sidste ende vil få folk hurtigere igennem. »Man kan frygte at de studerende blot vil forlænge studietiden op til specialet for at samle materiale. Det kan godt være at skriveprocessen bliver kortere, men selve tiden de reelt bruger på specialet forbliver den samme,« siger hun.

Chefkonsulent i den centrale studievejledning Claus Nielsen frygter ligefrem at tidsgrænsen vil få flere til at opgive at blive færdige stik modsat lovens intentioner om at få flere igennem uddannelsessystemet hurtigere. »Jeg synes der er et misforhold mellem på den ene side regeringens målsætning om at flere skal have en videregående uddannelse og at man på den anden side stiller flere og flere krav om kontrol der kan få folk til at droppe ud. Spørgsmålet er om samfundet har størst gavn af en falleret universitetsstuderende der aldrig blev færdig med sine studier eller en der er blevet forsinket undervejs, men trods alt er blevet en produktiv borger,« siger han.