Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Hvorfor er der brug for et studentermagasin om EU? Chefredaktøren har tre bud

Ifølge chefredaktør Christine Roj skal det nye studenterdrevne medie give en mere kritisk EU-dækning, for EU-stoffet handler jo om os selv.

De gik i gang med arbejdet før pandemien, men i slutningen af januar udkom efter lang tids forarbejde den første udgave af Europæiske Horisonter, det magasin om europæisk politik, som chefredaktør Christine Roj sammen med en gruppe medstuderende fra Københavns Universitet har stablet på benene.

Uniavisen har bedt hende give tre gode grunde til, at der er brug for et studentermagasin om EU.

1. Magtkritikken er hjemløs

»Den vigtigste grund er, at EU er et kæmpe magtorgan. Min leder i det første nummer hedder ’Magtkritikken er hjemløs i EU’. Den handler om EU’s struktur, der er opdelt i organerne Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. De har tilsammen et enormt kompliceret politisk ansvar, der i virkeligheden ender med ikke at være placeret noget sted.

Journalistikken ender med enten at handle om nogle meget tekniske ting, eller om, at EU er vigtigt, fordi indholdet af din tandpasta bliver bestemt i Bruxelles.

Det meste ansvar er dog placeret i Rådet, som består af alle statslederne. De mødes for lukkede døre, og ikke engang Europa-Parlamentet, som vi borgere vælger, har adgang til at vide, hvad der bliver diskuteret på de møder. Det er noget, der ikke bliver dækket meget – at vi i virkeligheden som befolkning ikke har mulighed for at finde ud af, hvem der har sat forskellige beslutninger i værk. Og så bliver magtkritikken hjemløs. Hvis man så er utilfreds med politik, der bliver ført i EU, hvor skal man så gå hen? Det er enormt diffust, og det er en meget underdækket problematik.«

Hvad mangler der i andre mediers dækning som gør, at vi har brug for jeres magasin?

»Min oplevelse, når jeg læser medierne, er, at der er meget lidt dækning af EU-stof – til gengæld er den dækning, der er, ret ukritisk.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Siden den EU-politiske krise i 2016, der udsprang af en øget tilstrømning af migranter – og også efter finanskrisen – har der været en enten-eller-tilgang. Enten var du jubeleuropæer, og så tænkte du, at EU er det bedste, der nogensinde er sket. Det er største fredsbevarende initiativ, der er sket i Europas historie, og derfor er det indiskutabelt godt. Eller også er man EU-kritiker, og så er man meget nationalt orienteret og anti-globalist, og man synes generelt, at vi skal trække os ud af EU.

Det har været afspejlet i den journalistiske dækning af EU. Hvis man synes, at EU grundlæggende var et fint nok projekt, har man været bange for at dække de løbende historier kritisk. Det er et problem – man ville jo heller aldrig sige, at hvis nogen dækker Folketinget kritisk, så er det fordi, de ikke tror på demokratiet. Sådan fungerer det jo ikke.«

Europæiske Horisonter

Europæiske Horisonter er startet på initiativ af Christine Roj. Hun er 21 år gammel, og studerer statskundskab på Københavns Universitet.

I den første udgave af magasinet, som du kan læse her, kan du blandt andet læse Christine Rojs leder om, hvordan magtkritikken i EU er hjemløs, et interview med en dansk toplobbyist og et kritisk interview med konkurrencekommissær og ledende næstformand i Kommissionen Margrethe Vestager.

Magasinets redaktion udgøres af syv personer, der alle studerer på KU.

2. Det er os, der er EU

»Den anden grund er, at EU er os selv. Europa er os selv. Det er folkevalgte, der styrer unionen, og det skaber demokratisk ansvar og fordrer, at der skal oplyses om det her magtorgan, så vi kan træffe et oplyst valg, når vi stemmer.

Men EU er underbelyst, og det er et kæmpestort demokratisk problem. Vi ved ikke nok om, hvilke politiske beslutninger, der bliver taget i EU, og hvilke der bliver taget herhjemme. Og hvem er det, der tager beslutningerne i EU? Det er enormt svært at finde ud af – også, når man sidder med det til hverdag.«

Men hvorfor er EU så underdækket?

»Jeg tror, det er, som jeg sagde før, at der ikke er et klart hjem for kritikken. Og det gør det rigtig svært at bedrive journalistik om europæisk politik. I Danmark siger vi ‘Venstre er kommet med det her forslag’, eller ‘Mette Frederiksen har præsenteret det her udspil’, og så dækker man dét kritisk. Der er altid en afsender på. Men det er rigtig svært at finde den afsender i EU. Det gør det mindre spændende, at det er så diffust, hvor tingene kommer fra. Så ender journalistikken med enten at handle om nogle meget tekniske ting, eller om, at EU er vigtigt, fordi indholdet af din tandpasta bliver bestemt i Bruxelles.«

3. Vi er formet af Europa

Hvorfor så lige et studentermagasin skrevet af studerende?

»Fordi meget af vores pensum er europæisk. Det gælder, uanset om man læser statskundskab, filosofi eller etnologi. Derfor er det vigtigt at gøre sig bevidst om, hvilke kulturelle, historiske og politiske bevægelser, der ligger til grund for den viden, vi har, og det pensum, vi bliver undervist i.

Jeg synes altid, at det mest spændende er de idéer, der ligger til grund for de konkrete politiske beslutninger. Det er det, jeg håber, at vores medie også kan – især hvis bliver spredt til for eksempel Det Humanistiske Fakultet. Filosofi-studiet er for eksempel også meget europæisk funderet – jeg tror næsten kun, at man har europæiske filosoffer på pensum. Rigtig mange af de filosoffer har jo netop beskrevet de idéer, som er grundlag for mange af vores politiske beslutninger og vores samfundsindretning.

Det er jo igen noget, der er enormt spændende – og som også føder ind i idéen om det demokratiske og magtkritikken – at man er bevidst om, hvilke idéer, der ligger til grund for den måde, vi har indrettet os på, og de beslutninger vi tager.«

Her kan du læse det første nummer af Europæiske Horisonter.

Annonce

Seneste