Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Tre KU-forskere får 60 millioner kroner – hver

Bevillinger — Novo Nordisk Fonden har uddelt i alt 360 millioner kroner fra fondens Challenge Programme, fordelt på seks forskellige projekter. Tre af modtagerne er KU-forskere.

360 millioner kroner – så mange penge har Novo Nordisk Fondens Challenge Programme uddelt, til at finde svar på nogle af vores globale udfordringer inden for teknologi og sundhed.

Novo Nordisk Fonden uddeler pengene en gang om året, og i år er de især givet til forskning inden for håndtering af store datamængder på det biomedicinske område, samt til temaer inden for design af biologiske molekyler.

Pengene udbetales til seksårige projekter, med 10 millioner kroner udbetalt hvert år, og uddelingen fandt i år sted tirsdag 16 januar.

Vi lever længere – men med flere sygdomme

De tre forskere fra Københavns Universitet (KU) – der altså hver får 60 mio. kroner – er professor Søren Brunak, professor Rudi Westendorp og professor Dimitrios Stamou.

Et hovedtema for alle projekterne er sammenhænge mellem aldring og sygdom(me) i et livslangt perspektiv ved hjælp af de unikke offentlige, danske patientregistre.

Det skal forbedre vores forståelse af aldring og livskvalitet, når middellevealderen stiger, og vi derfor lever længere og længere med flere og flere sygdomme.

Søren Brunak: Ser på både raske og syge individer

Professor Søren Brunak, forskningschef hos Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved KU, er en af de glade bevillingsmodtagere.

»Bevillingen er fantastisk, for emnet passer til, hvad jeg gerne vil prioritere. Jeg ved, at konkurrencen om at få en Challenge Programme-bevilling er meget hård, og derfor er jeg også meget ydmyg over at være blevet valgt ud. Der er andre gode projekter, der ikke kom med, så jeg er rigtig godt tilfreds,« siger Søren Brunak og fortæller om, hvad de mange penge skal bruges til:

Det nye i det her projekt er, at vi i høj grad fokuserer på raske individer

Professor Søren Brunak

»Vi er interesserede i at kunne følge patienterne over mange år. Det nye i det her projekt er, at vi i høj grad fokuserer på raske individer. Vi følger 100.000 bloddonorer i samarbejde med Bloddonorstudiet, og de er generelt mere raske end gennemsnitlige, raske mennesker, for ellers kan de ikke blive bloddonorer. Nogle af dem ender så alligevel med at blive syge, og vi vil kunne studere hele overgangen fra rask til syg tilstand, hvis de fx får diabetes.«

Livskvalitet før og efter sygdom

I forvejen laves der målinger på bloddonorernes blodprøvesvar, men til Søren Brunaks projekt har bloddonorerne også givet tilsagn om, at deres socioøkonomiske data kan inddrages i analysen – og det er et vigtigt bidrag.

»Vi ’spoler dem tilbage’ på alle områder for at se, om deres sygdom er vokset frem meget tidligere, end man før har kunnet se,« siger Søren Brunak og tilføjer, at det gælder om at samle alle tilgængelige data.

»Vi prøver både at få et meget præcist billede af folk, inden de bliver syge, og efter de er blevet behandlet. Hvad er deres livskvalitet på de tidspunkter, og hvad er sammenhængen med den behandling, man har valgt, og deres livskvalitet bagefter? Vi gør hele billedet af det meget mere finkornet – både før og efter,« siger Søren Brunak.

Skal sikre vores sundhedsdata i skyen

Derudover går hans projekt – Big life-course data analytics for understanding disease initiation and progression in diabetes and its complications – også ud på at skabe sikre rammer for lagringen af sundhedsdata.

Meget af hans arbejde anvender data fra Danmarks Statistik og fra udenlandske datakilder, men det er nødvendigt at finde på nye måder at opbevare sundhedsdata på.

»Data bør ligge i lukkede miljøer, hvor ikke engang vores egne medarbejdere kan tage dem ud, og medarbejderne skal heller ikke kunne lave screendumps osv. Vi bruger desuden ’secure private cloud technology’ til at håndtere sikkerheden bedre. Selvfølgelig stoler vi på vores medarbejdere, men de kan også begå fejl, og med nogle nye sikkerhedssystemer kan vi forhindre konsekvenserne af det. Desuden opbevares alle vores data i projektets egne skyer (clouds) i Danmark,« siger Søren Brunak.

Rudi Westendorp: Sinke alderdommens skrøbelighed

Den anden bevillingsmodtager, der er ansat ved KU, er professor Rudi Westendorp fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Han arbejder også med at kunne forstå aldringsprocessen bedre med henblik på at finde ud af, hvordan det er muligt at påvirke de biomolekylære processer i den sammenhæng.

Øvrige bevillingsmodtagere

I alt uddelte Novo Nordisk 360 mio. kroner til seks projekter. De tre øvrige ikke-KU-modtagere, af hver 60 mio. kroner, er:

Professor Morten Sommer, Novo Nordisk Foundation Center for Bisustainabaility, Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Center for Advanced Microbiome Therapeutics.

Professor Kurt Gothelt, Interdisciplinary Nanoscience Center og Institut for Kemi, Aarhus Universitet: Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design.

Professor Clive Sabel, Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet: Big Data Centre for Environment and Health.

Og ligesom Søren Brunak arbejder han på at få bedst muligt udbytte af de enestående data om sundhed og sygdomme, der findes i danske patientregistre.

Formålet med Rudi Westendorps projekt er at forsinke alderdommens skrøbelighed, skabe individuelle behandlingsformer og give flere mulighed for at opleve flere raske leveår.

Rudi Westendorps projekt hedder: Harnessing The Power og Big Data to Address the Societal Challenge og Aging.

Dimitrio Stamou: Kræftbehandling og medicin

Professor Dimitrios Stamou fra Kemisk Institut ved KU håber, at hans projekt vil kunne få stor betydning for sundhedssektoren. Det skal ske ved at komme med vigtige bidrag til behandlingen af kræftsygdomme og ved udvikling af medicin generelt.

Hans projekt hedder: Center for Geometrically Engineered Cellular Systems

For at vores celler skal kunne udvikle sig, tilpasse og reproducere sig, er det uhyre antal molekyler, som hver celle består af, organiseret i meget præcise mønstre.

Dimitrios Stamou vil med sit projekt konstruere disse mønstre for at opnå fuldstændig kontrol over levende cellers adfærd og funktion.

Et interview med Dimitrios Stamou kan i øvrigt læses her.

Seneste