Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Trivslen falder - derfor har vi brug for studiemiljøundersøgelsen

Trivsel — Ledelsen overvejer at skippe den interne undersøgelse af studiemiljøet på Københavns Universitet. Det er en dårlig ide.

Hvert tredje år bliver alle studerende på KU spurgt ind til vores studiemiljø – fx hvordan vi oplever vores møde med KU’s administration, og om vi trives i vores fysiske rammer på campus. Det sker gennem Studiemiljøundersøgelsen (SMU), som er vores egen arbejdsmiljøvurdering, og som er et krav i undervisningsmiljøloven.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Det er på baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse, at vores fakulteter udarbejder handleplaner med konkrete tiltag til at forbedre studiemiljø på vores universitet der, hvor det halter. Det var også resultaterne fra Studiemiljøundersøgelsen i 2019, der gjorde os alle opmærksomme på, at 44 procent af KU’s studerende har symptomer på stress i hverdagen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet udbyder derudover to undersøgelser, UddannelsesZOOM og Læringsbarometer. Resultaterne af disse undersøgelser danner grundlag for nogle af KU’s bevillinger.

Det betyder, at hvis en uddannelse ad flere omgange klarer sig dårligt i undersøgelsen, risikerer den at miste en del af den forventede bevilling. Lige nu arbejder KU på at afskrive Studiemiljøundersøgelsen og erstatte den med disse undersøgelser, og det er en stor fejl, hvis man spørger de studerende i KU’s Uddannelsesstrategiske Råd.

Vi har brug for vores egen undersøgelse

Hvis KU vælger kun at bruge ministeriets undersøgelser, fjerner det KU’s mulighed for at ændre i spørgsmål og justere i undersøgelsen. Vi vil opleve langt færre spørgsmål om vores fysiske studiemiljø, krænkende adfærd og vores generelle oplevelse af vores studieliv.

Samtidig forsvinder spørgsmål om funktionsnedsættelser, it og administration helt, og det er netop de områder, hvor KU ifølge Studiemiljøundersøgelsen ofte klarer sig dårligst, og hvor fysiske rammer, krænkende adfærd og studerende med funktionsnedsættelse er en del af de tværgående indsatsområder for handleplanerne.

Spørgsmål om funktionsnedsættelser, it og administration forsvinder helt.

KU kan købe op til maks. 25 ekstra spørgsmål til ministeriets undersøgelser. Men vi forventer ikke, at det er fyldestgørende til at dække vores oplevelse af studiemiljøet sammenlignet med Studiemiljøundersøgelsen. Resultatet vil blive et unødigt langt spørgeskema, der alligevel ikke kan rumme alle aspekter af vores studiemiljø. Med tilkøb af ekstra spørgsmål er der i øvrigt næppe nogen økonomisk gevinst ved at erstatte af Studiemiljøundersøgelsen.

Spørgsmålene i UddannelsesZOOM og Læringsbarometer fokuserer primært på vores læring og undervisning – det bliver der spurgt ind til hele 58 gange. Vi, studenterrepræsentanterne i KUUR mener, at vi har brug for både vores egen Studiemiljøundersøgelse og ministeriets undersøgelser, da de belyser vidt forskellige – men vigtige – aspekter af vores studieliv.

UddannelsesZOOM og Læringsbarometer udgangspunkt i vores oplevelse af vores undervisning, mens Studiemiljøundersøgelsen omfatter spørgsmål om rammerne for vores uddannelser, studiemiljø og trivsel.

KU’s studerende har behov for handling, ikke bare evaluering

Ministeriets undersøgelser er af politisk karakter, og de bruges til at sammenligne resultaterne på tværs af universiteterne i Danmark. Vi studerende i KUUR er bekymrede for, at fremtidige lokale handleplaner på vores fakulteter bliver udarbejdet på baggrund af UddannelsesZOOM og Læringsbarometer og ikke vores egen Studiemiljøundersøgelse, hvor spørgsmålene om vores studiemiljø er målrettet netop vores seks fakulteter.

Det er særligt bekymrende, at spørgsmålene i ministeriernes undersøgelser i højere grad er evaluerende end handlingsorienterede.

Det er særligt bekymrende, at spørgsmålene i ministeriernes undersøgelser i højere grad er evaluerende end handlingsorienterede, hvor der spørges ind til, om der er et godt socialt og fagligt miljø, men i mindre grad hvilke dele af vores studiemiljø, der fungerer, og hvorfor det er godt.

Hverken Studiemiljøundersøgelsen eller UddannelsesZOOM og Læringsbarometer er perfekte, svarprocenterne er lave og spørgsmålene i alle tre undersøgelser kan altid blive skarpere med henblik på at løse konkrete problemstillinger.

Hvad løsningen end bliver, håber vi, at KU sikrer sig at have en eller flere undersøgelser, der rent faktisk evaluerer vores studiemiljø, og som kan bruges til at udarbejde lokale handleplaner på vores fakulteter – og ikke bare til at øge KU’s bevillinger.

Seneste