Truslen om 2019: Ingen jobgaranti fra direktøren

Sjældent har der været så alvorlige miner hos bestyrelsesmedlemmerne på Københavns Universitet (KU) som på mødet den 27. april.

Situationen er også alvorlig. Universitetet har allerede sparet 300 millioner kroner og nedlagt cirka 500 stillinger, men prognoserne viser, at KU kan miste yderligere 600-800 millioner kroner i indtægt i 2019.

Dermed kan universitetet i værste fald imødese en indtægtsnedgang på 1,1 milliarder kroner ud af en samlet omsætning på cirka 8,6 milliarder kroner.

De dystre fremtidsudsigter avler katastrofemetaforer. Landets universitetsledelser har døbt 2019 ’skrænten’, medarbejderne på KU taler om ’afgrunden’, og denne avis har valgt en illustration, der er hentet fra det apokalyptiske filmsprog.

2019 er det store skrald

»Vi har købt os tid til at forberede os på det store skrald, som først kommer i 2019. Nu kan vi se os omkring ude i verden og undersøge, om nogen gør tingene smartere end os,« siger universitetsdirektør Jesper Olesen, der nu er i færd med at finde besparelser på 200 millioner kroner inden 2019.

Organisationsanalyser skal afgøre, om der er dele af administrationen, hvor det er muligt at spare 10 til 15 procent, og det skaber nervøsitet blandt de ansatte.

Jesper Olesen erkender, at organisationsanalyser nok ikke er verdens bedste navn, og han forstår, hvis en del af medarbejderne er bekymrede for fremtiden.

»Vi kan desværre ikke udstede en jobgaranti, men det har vi i øvrigt aldrig kunnet. Ja, der er mere at være nervøs for end for fem år siden, men der er en beroligelse i, at der ikke sker noget i 2017 eller 2018. Vi kan ikke sige, at der ikke kan blive færre ansatte på KU, men vi har tid til at forberede os, hvilket gør det mere sandsynligt, at vi kan håndtere nedskæringerne ved naturlig afgang,« siger direktøren.

Jesper Olesen understreger, at analyserne ikke nødvendigvis er en spareøvelse. De kan også vise, at der er brug for flere ressourcer inden for nogle områder.

»Vi er i ledelsen ikke utilfredse med alt på universitetet, men vi skal skabe en kultur, hvor vi ikke er bange for at kigge på os selv og spørge, om vi gør det rigtigt. Spørgsmålet er, om brugerne efterspørger ydelserne, og om de er tilfredse med servicen,« siger han.

Trusler mod KU’s økonomi

Prognoserne viser, at KU i værste fald kan miste indtægter på 1,1 milliard kroner i 2019, men Jesper Olesen understreger, at det er risikoscenarier, og at han ikke forventer, at det går så galt, selv om truslerne nærmest står i kø.

Ledelsen har i første omgang besluttet at spare 500 millioner kroner, men det bygger på et kvalificeret skøn, erkender han.

»Vi tror ikke på, at vi mister 1,1 milliard i indtægter, men det stopper heller ikke ved 300 millioner kroner. Hvis prognoserne stadig er dårlige næste år, er der en ny situation, og så kan vi ikke afvise, at vi må gøre noget drastisk i 2018,« siger Jesper Olesen.

Han har noteret sig, at den nye forsknings- og uddannelsesminister Ulla Tørnæs har sagt, at regeringen fastholder målsætningen om at bruge mindst en procent af bruttonationalproduktet på offentlige udgifter til forskning og uddannelse.

»Fremdriftsbøden er en stor økse, der hænger over hovedet på os. Vi er bekymrede for at regeringen allerede har brugt pengene, så vi får en bøde uanset hvad. Det er ligesom at spille ludo med sin storebror, der ændrer reglerne undervejs« – Jesper Olesen, universitetsdirektør.

En af de store usikkerhedsfaktorer er, at de flerårige politiske forlig om fordelingen af forskningstilskuddet udløber i 2019, og ministeren har ikke signaleret om universiteterne også derefter får del i forsknings- og omstillingsreserven. Ellers kan det alene betyde et indtægtstab på 300 millioner kroner for KU.

En anden faktor er, at effekten af dimensioneringen, der betyder at KU må optage færre studerende på en række uddannelser, er ukendt.

Dertil kommer så, at studiefremdriftsreformen betyder, at KU får en økonomisk straf på 250 millioner kroner, hvis det ikke lykkes at nedbringe den tid de studerende i gennemsnit bruger på et gennemføre deres studier.

»Fremdriftsbøden er en stor økse, der hænger over hovedet på os. Vi er bekymrede for at regeringen allerede har brugt pengene, så vi får en bøde uanset hvad. Det er ligesom at spille ludo med sin storebror, der ændrer reglerne undervejs,« siger Jesper Olesen.

Tvivl om bevillingssystem

Desuden barsler regeringen med et nyt bevillingssystem for finansieringen af uddannelser. Alt efter hvordan det ender med at blive udformet, kan det økonomisk både blive en dreng og en pige for KU.

»Ministeren lytter interesseret, hvor vi har oplevet en stor lukkethed fra forgængeren, men hun signalerer på ingen måde, hvor hun er på vej hen. Til gengæld kommer hun heller ikke med en fast forestilling om, hvordan tingene skal være,« vurderer Jesper Olesen.

Hidtil har universiteterne fået et taxametertilskud per studerende med tre takster udregnet på baggrund af antal beståede eksamener samt en mindre færdiggørelsesbonus for de hurtigste.

Ifølge Jesper Olesen bliver der snakket om, at det nye system skal tage hensyn til relevans, herunder måske beskæftigelse, kvalitet og regionalt udbud.

»Vi er ikke forelskede i beskæftigelsestaxametret, ikke på grund af en snæver økonomisk egeninteresse, men fordi vi mener, at det er et forkert håndtag at dreje på, da det rammer hårdt på enkelte uddannelser. På KU arbejder vi for at få et system, der faktisk understøtter kvalitet,« siger universitetsdirektøren, der mener, at regeringen mangler en klar vision for, hvor den vil hen.

LÆS OGSÅ: Truslen om 2019: Medarbejdere frygter flere fyringer
LÆS OGSÅ: Truslen om 2019: De ansatte skal ændre indkøbsvaner

clba@adm.ku.dk