Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Tryghedsgarantier er uden sikkerhedsnet

Garantier mod afskedigelser ved en fusion er ikke meget værd. Ekspert advarer direkte mod at udstede dem

De ansatte på Københavns Universitet håber og tror på at rektor holder hvad han lover, at der ikke vil ske afskedigelser i forbindelse med fusionen med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU), men alligevel frygter de at den store sammenlægning kommer til at koste kolleger jobbet.

Det er indtrykket blandt tillidsrepræsentanterne når de lytter til snakken blandt de ansatte på universitetets gange og kontorer.

»Stemningen er afventende, men når rektor siger at det ikke indebærer afskedigelser, må vi jo tro på hans ord indtil andet viser sig at være tilfældet.

Der er ingen tvivl om at nogle ledere får julelys i øjnene når man smækker tre uddannelsesinstitutioner sammen, fordi de kan se nogle rationaliseringsgevinster, men vi vil gøre alt for at tryghedsgarantien bliver opfyldt,« siger Poul Erik Krogshave, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget på KU.

Ingen sikkerhed
Fagforeningernes erfaringer med tryghedsgarantier i forbindelse med kommunesammenlægningerne med virkning fra 2007 er ellers ikke gode.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gav en politisk beskæftigelsesgaranti for at berolige de ansatte i amterne og kommunerne, og der blev også lavet tryghedsaftaler lokalt i nogle kommuner, blandt andet i Aalborg.

»Det har vist sig at den slags garantier kan bruges til meget lidt. Virksomhedsoverdragelsesloven giver ikke megen beskyttelse da ledelsen blot kan vente til dagen efter fusionen med at afskedige folk.

Det er en minimal garanti, så ingen kan føle sig sikre af den grund,« siger Mogens Ove Madsen, formand for undervisnings- og forskningsudvalget i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).

Heller ikke de lokale tryghedsaftaler har ifølge DJØF vist sig at være meget værd. Kommunerne har nemlig en forholdsvis stor udskiftning af arbejdskraft, og så har man har kunnet rationalisere ved at lade være med at genbesætte stillingerne.

Forudser ændringer
Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for HK Laboranterne, fortæller om rektors tryghedsgaranti til kollegerne hvor hun kommer frem, men hun understreger også over for dem at den ikke er skudsikker.

»Der vil sandsynligvis ske rokeringer og afskedigelser på grund af ændrede funktioner og stillingsindhold. Det sker ikke i morgen, men måske om to år, men det vil alligevel nøgternt set være afledt af fusionen,« siger Joan Lykkeaa.

Hun forventer at laboranterne bliver meget berørt af ændringerne, men håber og forventer at det kommer til at betyde efteruddannelse og kompetenceudvikling i stedet for afskedigelser.

Henrik Prebensen, fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske Fakultet, efterlyser at få undersøgt grundigt hvad fusionen vil koste, og hvor pengene skal komme fra.

Han frygter at det ender med at gå ud over de ansatte og de andre projekter man er i gang med, når det viser sig at blive dyrere end man troede.

»Det er vel ved afskedigelser at gevinsterne skal komme, så jeg tror at processen kommer til at forløbe mindre smidigt fordi folk er urolige for deres arbejdsforhold,« siger han.

Pas på med garantier
Professor Flemming Poulfelt, der er ekspert i blandt andet fusioner og forandringsledelse på Copenhagen Business School, påpeger at man som ledelse skal være yderst påpasselig med at udstede garantier til de ansatte, for uanset om det er en begrænset garanti, vil folk opfatte som et løfte om at der ikke vil ske afskedigelser.

»Det gør enten ledelsen handlingslammet, eller så bliver det en boomerang der vender tilbage i hovedet på ledelsen fordi den ikke kan leve op til løfterne. Så mister den troværdighed, og den er meget svær at genvinde,« siger han.

Claus Baggersgaard er freelance journalist.
Tryghedsgarantier er uden sikkerhedsnet
12-10-2006 – Af Claus Baggersgaard

Seneste