Tvivl om hundredvis af nye ph.d.er

Københavns Universitet skal fordoble antallet af ph.d.-studerende inden udgangen af 2008, men ingen aner om der overhovedet er kontorer, laboratorier og andre faciliteter til de mange nye forskere der forventes at strømme til, de kommende to år.
De seks ’gamle’ fakulteter skal øge antallet til samlet 630 mens de to ’nye’ inden fusionen havde indgået kontrakt med Videnskabsministeriet om at øge antallet til henholdsvis 140 nyoptagne (tidligere KVL) og 160 indskrevne (tidligere DFU).
På Det Naturvidenskabelige Fakultet er der størst usikkerhed om hvorvidt der overhovedet er laboratorier og udstyr til de mange nye ph.d.er.
»Alt er i spil i øjeblikket. Jeg har ærlig talt ingen anelse om hvorvidt vi har plads,« siger dekanen Nils O. Andersen.

Rart problem
Fakultetet skal ifølge Campusplanen flytte til mindre lokaler da der samlet skal skæres 100.000 kvadratmeter af universitets areal for at huslejeøkonomien hænger sammen. Dekanen håber at flytningen muliggør en samling af fakultetets institutter på Nørre Campus. De syv nye institutledere er først tiltrådt den 1. februar, så man er ved at forsøge at samle trådene.
»Det bliver lidt af et kunststykke at få campusplanen til at harmonere med at vi opruster med flere ph.d.-studerende, men jeg vælger at se positivt på situationen. Det er rart for en gang skyld at skulle finde plads til flere ansatte i stedet for at skulle fyre folk,« siger dekanen.

Troels Østergaard Sørensen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, kæmper også med pladsproblemer.
Det er meningen at Psykologisk Institut og Økonomisk Institut skal flytte permanent ind på Center for Sundhed og Samfundsvidenskab (CSS), men det uklart om der overhovedet er plads til dem og de nye ph.d.er.

Ansøgere nok
Ifølge Jørgen Vinten, studieleder for ph.d.-uddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er problemet her at finansieringen af de mange nye stipendiater ikke er afklaret. Fakultetet har meget begrænset indflydelse på hvor mange nye ph.d.er der kommer fordi det kun finansierer ti til 15 årlige stipendiater selv. Resten af midlerne skal komme fra eksterne kilder og fra globaliseringspuljen, men universiteterne venter fortsat på at få at vide hvordan puljen bliver fordelt.
»Vi kan ikke være fuldstændig sikre på at vi kan ramme prognosen præcist, blandt andet fordi vi er meget afhængige af ekstern finansiering, men vi vil nok være i stand til at leve op til målene hvis vi ikke bliver ramt af uforudsete begivenheder,« siger han.
De fleste af fakultetets
ph.d.er er til dagligt ude på hospitalerne, så de ekstra folk forventes ikke at give pladsproblemer.

Ulige vilkår
Det Humanistiske Fakultet skal også fordoble optaget, men prodekan for forskning Mette Thunø finder at fakultet er kommet på en vanskelig opgave da globaliseringsmidlerne til flere ph.d.er først og fremmest skal gå til forskning inden for de ’våde’ fag.
KU har afsat ti millioner kroner årligt i perioden 2007 til 2009 til flere ph.d.er fra ’tørre’ fag, herunder fire millioner årligt til Det Humanistiske Fakultet, men ifølge Mette Thunø rækker det kun til omkring to og et halvt stipendium.
»Det bliver ikke let at nå op på en fordobling med de midler vi har til rådighed. Det er op ad bakke, men vi sætter vores lid til flere eksterne forskningsprojekter med tilknyttede ph.d.-stipendier, flere midler fra globaliseringspuljen, og så arbejder vi hårdt på at få flere erhvervsstipendiater, men her er det heller ikke helt let at tiltrække virksomhederne,« siger hun.
Ifølge økonomichef Lars Øbing forventer ledelsen trods usikkerheden at fakulteterne lever op til udviklingskontrakten. Der er indgået kontrakter med de enkelte fakulteter med faste mål – uden der dog er aftalt sanktioner hvis de ikke gør.
»KU har ikke en fast procedure hvis målene ikke overholdes – andet end at det må opleves som et prestige-tab hvis man ikke lever op til det man har erklæret i en kontrakt over for rektor og bestyrelsen. Situationen følges løbende, og det er jo et samlet mål for KU at fordoble antallet af ph.d.er, så der er også et kollektivt pres for at nå målene,« siger han.
Lars Øbing mener i øvrigt at man burde overveje at revidere udviklingskontrakten. Den er indgået på et tidspunkt hvor KU ikke var fusioneret med KVL og DFU, der også har selvstændige udviklingskontrakter, og på et tidspunkt hvor man ikke vidste at der var flere midler fra globaliseringspuljen på vej.