Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Tre ud af fire til KU’s valgdebat vidste ikke, hvad de ville stemme

Valgdebat — Der var rig mulighed for at hive en stemme hjem, da en bred vifte af politikere var mødt op i KU’s festsal til valgdebat. Blandt publikum var der nemlig en klar overvægt af tvivlere.

Tæller man deltagerne på stolerækkerne til Københavns Universitets valgdebat tirsdag eftermiddag, kan det lyde sådan her:

”Tvivler, tvivler, tvivler, sikker. Tvivler, tvivler, tvivler, sikker.”

For tre ud af fire af de 400 fremmødte i salen er en uge inden folketingsvalget i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Da de tilmeldte sig arrangementet, blev de spurgt, om de vidste, hvem de ville stemme på.

”Prøv lige at se ud over det her vælgerhav, ”siger prorektor for uddannelse, Kristian Cedervall Lauta, henvendt til de fremmødte politikere.

Med de ord er debatten i Københavns Universitets Festsal skudt i gang.

En af de tvivlende på stolerækkerne er 21-årige Alzahraa Alnashi, der studerer farmaci på 1. semester. Sidst faldt stemmen på Radikale Venstre.

”Det bliver det nok ikke denne gang,” siger Alzahraa Alnashi.

Så nu er hun en af salens 75% tvivlere. Hun synes uddannelse og integrations- og udlændingepolitik er vigtigt.

”Men jeg går ikke så meget op i politik. Det er derfor, jeg er her. Jeg håber, en af kandidaterne kan sige noget, der kan få mig til at stemme på dem,” siger hun.

Hun hælder lidt til Moderaterne ligesom veninden Ayat Alaa. Hun er 22 år gammel og læser medicin på 4. semester.

Moderaterne kan give Ayat Alaa en liberal fordelingspolitik og en mere lempelig udlændingepolitik, mener hun.

”Vi vil jo ikke bare åbne grænserne. Det er ikke det. Og der er også problemer. Men det er tonen, vi er uenig i”, siger hun og kigger på veninden, der nikker.

En falliterklæring

Det bliver imidlertid ikke udlændinge- og integrationspolitik, der fylder mest i debatten.

I stedet lægges der ud med det overordnede tema: ”Hvordan får vi de bedste uddannelser i Danmark”.

Det skal handle om Socialdemokratiets forslag om at forkorte nogle kandidatuddannelser med et år. Ordstyrer er prorektor for uddannelse, Kristian Cedervall Lauta, der starter med at give ordet til Ida Auken (S) og lade hende svare på, om man får en lige så god uddannelse med forslaget.

”Der bliver ikke taget en eneste krone fra det her område. De går alle sammen til, at man kan få mere undervisning og mere vejledning i de år, man går på universitetet. Pengene går simpelthen til at øge kvaliteten”.

Men det er en dårlig ide ifølge Pelle Dragsted (EL). Især når det kommer til trivslen blandt de studerende.

”Vi frygter, at det her forslag vil bidrage yderligere til det præstationspres, som har været drevet af fremdriftsreformer og nedskæringer.”

Man skulle hellere gøre bacheloren mere relevant, mener Liberal Alliances Ole Birk Olesen.

“Forslaget fra Socialdemokratiet er lidt en falliterklæring. Det er ikke lykkedes at målrette bacheloruddannelsen til dem, der ikke vil forske. Så man efter tre år på universitetet kan gå ud og få et arbejde,” siger han.

Fra uddannelsespolitik til atomkraft

Efter at have rundet uddannelse, arbejdsmarkedets fremtidige udfordringer, klima- og landbrugspolitik, ender debatten med at handle om atomkraft.

Konservatives Laura Lindahl og Ole Birk Olesen (LA) er åbne over for atomkraft som en mulig energikilde.

Men det er både dyrt og tager tid at bygge atomkraftværker, fremhæver SF’s formand Pia Olsen Dyhr. Radikale Venstres Martin Lidegaard stemmer i:

”Det er så latterligt, at de mest liberale partier ikke ser på verdensmarkedet. A-kraft er dalet i den globale energiproduktion”, siger han.

Netop debatten om atomkraft gjorde indtryk på 24-årige Oliver Damgaard, der læser økonomi på 6. semester.

”Jeg blev overrasket over, hvor følsomt et emne det var”, siger han.

Det var ellers primært politikernes plan for at håndtere inflationen, som Oliver Damgaard var interesseret i at høre om.

”Det må jeg bare hjem og læse mere om på egen hånd.”

Annonce

Seneste