Tysk oprustning på KU

På den ene side går det godt: danskerne kan godt lide at købe lejligheder i Berlin, de kan lide at læse bøger om tysk historie og kultur og se film om Anden Verdenskrig i biograferne. Men de kan ikke lide at tale tysk, og de kan heller ikke rigtig finde ud af det. Danskerne vil altså have tysk – på dansk.

Dette magelighedparadoks har fået de trængte tyskmiljøer på Københavns Universitet (KU), Roskilde Universitet (RUC) og Copenhagen Business School (CBS) til at slå sig sammen. Dels for at fejre, dels for at være bekymrede og dels for måske at diskutere sig frem til en redningsplan.

100 millioner uforståelige mennesker

Allerede i dag har tyskkyndige fra KU, blandt andre Jens Erik Mogensen, institutleder for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Detlef Siegfried, lektor i nyere tysk historie og kulturhistorie og postdoc Anna Sandberg, i samarbejde med lektorer og institutledere fra CBS og RUC forfattet en kronik i Politiken, hvor de slår på tromme for at fremmedsproglige kundskaber faktisk er vigtige for samfundet.

De fortæller, at tysk tales af 100 millioner mennesker i EU. 100 millioner mennesker, som danskerne får sværere og sværere ved at kommunikere med, og rigtig rigtig mange, der kunne være interesse i at kommunikere med. Der er nemlig brug for tyskkyndige på arbejdsmarkedet, men hvor skal de komme fra, hvis ikke udviklingen vender? Spørger de.

Tyskundervisningen blev valgfri i folkeskolen i 1990, på gymnasierne er procentdelen af studenter med tre sprog på afgangspapiret faldet fra 40 procent til 8 procent, og udviklingen har smittet af på seminarierne og universiteterne, som oplever alarmerende tilstande, i form af henholdsvis en halvering af lærerstuderende og et lavt grundniveau, som påvirker undervisningen.

Postmoderne overfladesurfere

Mens Berlin er blevet hot blandt de unge, er tyskfaget altså blevet tilsvarende not. Men måske skyldes det, at det også er blevet nedprioriteret?

»Det er på tide, at både politikere og arbejdsmarked erkender, at også sproglig viden er samfundsnødvendig, og at det kan betale sig at investere i sprog!« siger de forenede germanister med udråbstegn.

De siger også, at sprogkundskaber er vigtige, hvis danskerne skal gøre sig som globale borgere, og at de unge – hvis ikke tysk gøres obligatorisk igen er dømt til at være »postmoderne turister, der surfer på overfladen af andre nationale kulturer«.

Konferencen afholdes fredag den 23. oktober kl. 8.30 – 18.00 på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Amager, Multisalen – lokale 21.0.54.

uni-avis@adm.ku.dk