Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
OPTAG - Høje frafaldskvoter og en skæv fordeling af talentmassen. Det nuværende optagelsessystem er ikke godt nok. Sådan lød det fra flere paneldeltagere, da Frit Forum inviterede i fredags til høring på Christiansborg for at drøfte, hvordan studerende for fremtiden bliver matchet med den rigtige uddannelse i første hug.
”It’s a Match!”
Sådan skal det i langt højere grad lyde, når nye studerende bliver optaget på deres studie. Men hvordan sikrer man, at færre studerende taber interessen, når den første romance har lagt sig, og den barske virkelighed indtræffer?
Det forsøgte den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum at få svar på, da den fredag den 30. januar inviterede til høring på Christiansborg om optagelsesprocedurerne på de videregående uddannelser.
Emnet er særdeles aktuelt – ikke mindst på grund af, at regeringens nedsatte Kvalitetsudvalg i torsdags i deres afsluttende rapport anbefalede at pille ved optagelsen på videregående uddannelser – og høringen havde da også trukket flere deltagere end ventet.
»Beklager lokaleændringen, men vi har måttet opgradere fra Socialdemokratiets gruppeværelse til Landstingssalen,« indledte dagens moderator, folketingsmedlem for Socialdemokratiet Jeppe Bruus.
»Der skal være en anden optageprocedure end det rene karaktergennemsnit,« lød det i oplægget fra Kvalitetsudvalgets formand, Jørgen Søndergaard.
Ifølge formanden er der to problemer med det nuværende kvote 1-optag.
For det første giver systemet for høje frafaldskvoter: Knap halvdelen af de 859 videregående bacheloruddannelser i Danmark har et frafald på 30% eller derover. Systemet er altså ikke godt nok til at afstemme de studerendes forventninger med den reelle virkelighed, der venter dem.
For det andet skaber det nuværende system en skæv fordeling af samfundets talentmasse, da de dygtigste studerende har en tendens til at søge mod de samme studier. At studier som retorik, molekylær biomedicin og psykologi igen og igen optræder på listen over uddannelser med de højeste adgangskvotienter, er i højere grad et udtryk for et »tilfældigt resultat, snarere end et udtryk for de faglige krav, der stilles til de studerende,« sagde Jørgen Søndergaard.
I Kvalitetsudvalgets tredje og sidste rapport om de videregående uddannelser foreslår udvalget derfor en ændring af det nuværende optagesystem.
Anbefalingerne lyder, at ingen uddannelse skal kræve mere end 7 i adgangskvotient. Derudover skal der indføres faglige og områdespecifikke adgangskrav på de uddannelser, der stadig oplever et højt frafald. De uddannelser, der på trods af de to anbefalinger stadig oplever frafald, skal yderligere indføre en anden optagelsesprocedure end det rene karaktergennemsnit. Det kan for eksempel være en indførsel af optagelsessamtaler eller motiverede ansøgninger.
Jørgen Søndergaard fremhævede desuden, at det nuværende optagesystem er alt for tåget. Det er vigtigt at skabe et transparent og gennemsigtigt system, så de studerende hurtigt kan få et overblik og sammenligne de forskellige uddannelsesudbud.
»Hele sektoren forekommer at være indhyllet i en uigennemtrængelig tåge. End ikke den mest opvakte unge har nogen chance for at sammenligne uddannelser, hvad angår indhold, undervisningskvalitet, studiemiljø, beskæftigelsesmuligheder og så videre. Der bør skabes en hjemmeside, en app eller tilsvarende, hvor brugernes behov er i centrum. Det skal være meget lettere at sammenligne uddannelser,« sagde Jørgen Søndergaard.
Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Mikkel Haarder, erklærede sig delvist enig i Kvalitetsudvalgets anbefalinger. »Men man bør nu ikke smide barnet ud med badevandet,« lød det fra direktøren. Via de nyeste statistikker og undersøgelser fra EVA fremhævede han tre myter om ’det gode optagesystem.’
Den første myte er, at hvis man sløjfer karakterkrav, så øger man den sociale mobilitet. Forskning viser, at unge med en uddannelsesvant baggrund er klædt bedre på til at indfri de krav, der stilles på en videregående uddannelse – uanset om man optager ud fra karakterer, kvote 2 eller andre optagesystemer.
Den anden myte er, at det er bedre for ansøgerne at have andre optagelseskriterier end karakterer. Interviews med gymnasieelever viser, at mange studerende fokuserer på karaktergennemsnittet, fordi det er det mest overskuelige. Hvis gennemsnittet ikke længere er et kriterium, vil det blive svære for de studerende at få et overblik over, hvad der forventes.
Den tredje myte er, at det nuværende optagelsessystem ikke er fleksibelt. Ifølge Mikkel Haarder udnytter universiteterne ikke de eksisterende muligheder fuldt ud. Han påpegede, at det på mange universitetsuddannelser er muligt at optage langt flere studerende via kvote 2, end uddannelserne gør i dag. Efter en ændring af reglerne i 2012 må uddannelsesinstitutionerne nemlig selv afgøre, hvor mange de vil optage via kvote 2.
»Vi skal altså ikke smide karakter ud med badevandet, men vi skal have flere redskaber. En grundpræmis er dog, at systemet skal kunne håndtere 90.000 ansøgere hurtigt, gennemskueligt og retssikkert,« sluttede han.
Nok er kvote 1-systemet overskueligt for mange gymnasieelever, men det sender samtidigt et forkert signal, påpegede høringens sidste oplægsholder, Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet. I det nuværende system er karaktergennemsnittet så essentielt, at de studerende begynder at tænke strategisk.
»Nogle gør alt for at sikre sig et højt gennemsnit frem for at vælge de fag, de skal bruge, fordi karaktergennemsnittet er det vigtigste. Derefter hæver de deres niveau for at kunne leve op til de område- og fagspecifikke krav, som uddannelserne stiller,« forklarede hun.
Gymnasiet bliver i højre grad en high stakes-eksamen, hvor hver eksamen får betydelige konsekvenser for den enkelte studerende, som man kender det fra skolesystemet i USA.
»Karakteroptag favoriserer altså multitalenter,« sagde Hanne Leth Andersen.
Frem for en optagelsesprocedure, der udelukkende baserer sig på karakterer, bør vi i stedet arbejde os frem mod en procedure, der både har systemets behov og de unges evner og motivation for øje, mente rektoren. Et sådant match vil ifølge hende give den mest kvalificerede befolkning.