Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Uddannelse fylder mest i KU's femårsplan

ANALYSE - KU's ledelse har sendt et forslag til en ny strategi for 2012-16 i høring. Uddannelse er hovedprioritet.

Strategi 2016 hedder det dokument, som rektor Ralf Hemmingsen og hans chef, bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen, har sendt ud, og selv om navnet er dækkende for indholdet, er det måske ikke specielt æggende.

Så Strategi 2016 er kun en arbejdstitel. Når papiret har været i høring i syv uger, er det meningen, at det skal omdøbes. Faktisk er et forslag til en mere saftig titel en del af selve høringsoplægget. En slags signal om, at tingene er i spil på Københavns Universitet (KU), måske?

LÆS: Strategi 2016 på KU’s intranet (kræver login).

Kriseplan

Krise er, som i resten af verden, udgangspunktet.

»Samfundet står i dag over for ekstreme udfordringer,« trompeterer KU. Og universitetet er det sted, hvor krisen skal løses, men det bliver ikke nødvendigvis let:

»Københavns Universitetet står i en tydelig udfordret position. Vi har potentialet til at blive et endnu mere markant og væsentligt universitet i Europa. Men det kræver en beslutsom indsats, som f.eks. integrerer vores forskning endnu bedre i uddannelserne og som bygger på mere samarbejde både internt og med omverdenen.«

Her er nøgleordet uddannelse:

»Vi skal væk fra en gold opdeling mellem forskning og undervisning. Som på andre internationale topuniversiteter skal der være en vekselvirkning for alle videnskabelige medarbejdere, hvor de konstant bliver påvirket af de studerendes nysgerrighed i et engageret, udfordrende fællesskab,« lyder oplægget med den særlige blanding af ydmyghed og blær, som bærer de fleste strategier i mål, eller i det mindste får folk til at orke at debattere dem.

De studerende kommer i centrum

Mere betydningsfuldt er, at Ralf Hemmingsen imødekommer et stort ønske fra Studenterrådet, når han foreslår at gøre uddannelse til fokusområde nummer et.

Første halvdel af 2011 var præget af studenterprotester på Det Humanistiske Fakultet, der specifikt handlede om uddannelsernes kvalitet, og den del af KU’s generelle medieomtale, der ikke handlede om Milena Penkowa, drejede sig i høj grad om det lille antal timer og de korte semestre, som de studerende på landets største universitet ifølge deres egen opfattelse bliver spist af med.

Ifølge Hemmingsen er uddannelsesforbedring dog et helt logisk træk i sin egen ret, for ifølge rektor har KU allerede »løftet grundforskningen meget.«

»At få [forskningen] ind i uddannelserne for fuld kraft er det måske mest centrale fokuspunkt fra mit synspunkt,« siger Ralf Hemmingsen i en lille video, som ledsager strategioplægget på universitetets intranet.

Blandt forslagene i strategipapiret er at: »sikre at alle studier tilbyder tilstrækkelig relevant undervisningstid og vejledning til, at alle studerende kan opnå dyb faglig indsigt.« Og at: »gøre undervisnings- og formidlingserfaring mere meriterende i forbindelse med ansættelse i akademiske stillinger på Københavns Universitet.«

Her er der faktisk tale om reelle forslag, som kan formuleres i kroner og tal.

KU skal tale bedre

KU vil også styrke sit samarbejde med omverdenen, ikke blot lokalt, men i hele verden. Derfor vil man styrke ‘de internationale services’ med bedre kursuskatalog, studiebeskrivelser og en fortsat satsning på parallelsproglighed på KU.

De studerendes sprogkompetencer skal også blive bedre – også på andre sprog end engelsk, fremgår det i oplægget. Det vil blive interessant at se, hvordan KU vil knække denne nød i praksis, for det er ikke mindst sprogfagene, der har skullet lægge ryg til studenterkritik om en alt for begrænset undervisningsmængde.

Humanioras prodekan, Jens Erik Mogensen, som indtil for nylig var institutleder på et af de store sproginstitutter Engelsk, Germansk og Romansk, har slået til lyd for at få sprogundervisningen indlejret i resten af KU’s uddannelser, og måske er det sådan en model, strategien lægger op til.

Det vil i så fald kræve, at KU finder samarbejdshatten frem, og her når vi frem til mål nummer tre:

Ingen Aarhus-løsning

Det interne samarbejde og fællesskab skal blive bedre på KU.

Men spørgsmålet er, hvor følelige forandringer, KU-ledelsen egentlig har klar i ærmet. Strategien lægger i hvert fald ikke op til, at KU-ledelsen har tænkt sig at omstrukturere i den store stil, sådan som det sker hos konkurrenterne.

På landets andet store universitet, Aarhus, er man nemlig i færd med en meget gennemgribende administrativ forandringsproces, hvor antallet af fakulteter er blevet barberet ned fra ni til fire og antallet af institutter reduceret fra 55 til 26, i øvrigt under ledelse af flere headhuntede tidligere chefer fra KU’s Humanistiske Fakultet.

På KU vil man, ifølge strategioplægget, »samle og fokusere vores ressourcer til forskning, undervisning og administration på tværs af Københavns Universitets enheder.« Det projekt er allerede sat i søen med rektoratets oplæg til en omstrukturering af det store tværgående fag kemi, som før sommeren var genstand for en ophedet debat på tre fakulteter.

LÆS: Når kemien ikke er god.

Til efteråret skal kemifagets skæbne afgøres, og det store spørgsmål bliver, om rektor og prorektor Thomas Bjørnholm vil vove pelsen og indstille til KU-bestyrelsen, at man flytter ansatte og studerende rundt i stor stil og opretter et reelt superinstitut for kemi, eller om man blot vil nøjes med en skrabet løsning, hvor kemi-forskerne fra forskellige fakulteter for eksempel får fælles instrumentpark og et forstærket uddannelsessamarbejde.

KU’s strategi foreslår også, mere jordnært, forskellige justeringer af de administrative systemer.

Den slags kan dog også opleves som gennemgribende – før sommeren blev indførelsen af noget så banalt som standardiserede e-mailadresser en kilde til stor opstandelse blandt mange af KU’s ansatte.

Strategi 2016 skal debatteres på et stormøde den 26. oktober.

chz@adm.ku.dk

Annonce

Seneste