Uddannelser forringes ikke

Anne Eiby spørger den nye videnskabsminister, rektor på Københavns Universitet og dekanen på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, om de vil være med til at »understøtte de vigtige miljøopgaver, som kommuner og private rådgivere har?«

Det spørgsmål kan besvares med et klart ja! Københavns Universitet vil også fremover uddanne dygtige kandidater inden for geo- og biouddannelser, der kan udføre miljøopgaver for private virksomheder og offentlige myndigheder.

Det Naturvidenskabelige Fakultet udbød i studieåret 2009-2010 250 kurser på geo- og biouddannelserne. Af disse aflystes tre valgfrie kurser med tilsammen 29 tilmeldte studerende, som blev tilbudt andre kurser. I alt var der over 8.000 tilmeldinger til kurserne.

Dekanatet og de relevante studieledere, studienævn og institutledelser har primo marts 2010 gjort status vedrørende fakultetets 11 geo- og biouddannelser med hensyn til behovet for justeringer af studieordninger for 2010-2011. Der forventes ikke ændringer i udbud af obligatoriske kurser på hverken bachelor- eller kandidatniveau eller i udbud af valgfrie kurser på bachelorniveau. Formentlig vil omkring 10 valgfrie kurser blive nedlagt, der enten har haft mindre end ti tilmeldte studerende årligt, eller som tidligere er blevet aflyst på grund af manglende interesse.

Det Naturvidenskabelige Fakultet er løbende i dialog med erhvervslivet og offentlige myndigheder. Det sker bl.a. gennem fakultetets aftagerpaneler, hvor der sidder repræsentanter fra offentlige og private virksomheder med stor indsigt i beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Fx sidder Stig P. Christensen, der er udviklingsdirektør i COWI, i aftagerpanelet for Miljø og energi.

Aftagerpanelerne bidrager til at bygge bro mellem fakultetets uddannelser, arbejdsmarkedet og de almene samfundsinteresser. Yderligere skal de sikre kvaliteten og relevansen af fakultetets uddannelser, så fakultetet uddanner kandidater, der matcher omverdenens behov.

Det er trist og hårdt for alle parter, når budgettet kræver en tilpasning af medarbejderstaben. Staten har i en længere årrække skåret 2 % (‘grønthøsteren’) i de frie basismidler til universiteterne. Modsat har der været en vækst i de midler, fakultetets medarbejdere tiltrækker fra konkurrenceudsatte puljer. En del af de midler går til aktiviteter, som bidrager til uddannelse af kandidater med de kompetencer, som Anne Eiby efterlyser. Som eksempler kan nævnes:

– et nyt grundforskningscenter om biodiversitet ledet af professor Carsten Rahbek, Biologisk Institut
– et nyt hydrologisk observatorium og eksperimentarium, HOBE, ledet af professor Karsten Høgh Jensen, Institut for Geografi og Geologi
– et nyt professorat i ”conservation biology”, som er besat af en international anerkendt forsker fra Cambridge University
– et nyt uddannelsesinitiativ på kandidatniveau inden for natur- og miljøforvaltning, der etableres i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige, Det Farmaceutiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet kan således fortsat tilbyde attraktive uddannelser indenfor de klassiske geo- og biokerneområder og uddanne kandidater med relevante kompetencer til offentlige myndigheder og private rådgivningsfirmaer.

Jeg deler fuldt Anne Eibys syn på de spændende og vigtige arbejdsfelter i samfundet, som disse uddannelser åbner op for og vil hermed tilbyde relevante virksomheder at indgå i et samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet om bedre at synliggøre disse muligheder for børn og unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvis vigende søgning til uddannelserne er en hovedårsag til miseren.