Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Uddannelses-snobberiet giver mangel på faglærte

Uddannelsespolitik — Bedre vejledning i folkeskolen, en mere positiv diskurs om erhvervsuddannelser og dimensionering af universitetsuddannelser, der resulterer i langvarig ledighed, kan sætte en stopper for uddannelsessnobberiet.

Nu, hvor der er udskrevet valg, håber vi i Frit Forum København, at der vil komme fokus på uddannelse. Især mener vi, at der skal større fokus på det uddannelsessnobberi, der ikke bare er drænende for de unge, som skal vælge uddannelse, men også problematisk for samfundet.

Vi uddanner for mange akademikere i samfundet, samtidig med at vi vil mangle op mod 85.000 faglærte i 2025. Flere og flere unge vælger i dag gymnasiale uddannelser for at læse videre på universitetet, mens erhvervsuddannelserne i større grad fravælges. Det skyldes blandt andet et vist snobberi omkring uddannelsesvalg.

Det kommer til udtryk ved, at de unge i højere grad vælger uddannelse på baggrund af parametre som status, indkomst og adgangskvotienter. Samtidig er der opstået en diskurs om erhvervsuddannelser som mindre prestigefyldte. De unges fremtidsplaner er ikke længere alene styret af oprigtig interesse og motivation, men også i høj grad af, hvad de tror, omverdenen bifalder.

Et spørgsmål om prestige

Problemet starter allerede i folkeskolen, hvor for mange elever vælger at søge ind på gymnasiet. Ikke nødvendigvis fordi deres ambitioner rækker til en videregående uddannelse, men fordi der simpelthen mangler tilbud til de unge mennesker, der ikke er klar til at vælge en uddannelse, eller som ikke nødvendigvis passer ind i gymnasieformen.

Det er et kæmpe problem, når uddannelsesvalg sker på baggrund af adgangskvotienter i stedet for reelt engagement.

De, der faktisk egner sig til at gå på gymnasiet, mærker et stigende pres i forbindelse med karakterer. Flere ønsker at søge ind på højprofilerede uddannelser med unaturligt høje adgangskvotienter. Spørgsmålet er bare, om de uddannelser er eftertragtede grundet deres indhold eller deres status. Man hører ofte om unge med høje karaktersnit fra gymnasiet, som føler sig pressede til at søge ind på et studie med høj adgangskvotient, fordi de har muligheden. Og det er et kæmpe problem, når uddannelsesvalg sker på baggrund af adgangskvotienter i stedet for reelt engagement.

Et andet problem, uddannelsessnobberiet medfører, er, at nogle vælger en universitetsuddannelse frem for alt andet uden at reflektere over, hvor brugbar uddannelsen er. Man hører om flere og flere akademikere, som har læst på studier, der egentlig ikke giver jobsikkerhed. Det er centralt for vores samfund, at der er balance mellem antallet af faglærte og akademikere.

Faggrupperne bidrager nemlig på hver deres måde til at holde sammen på Danmark. Derfor virker det fuldstændig åndssvagt, at samfundet bruger en masse ressourcer på at uddanne folk, der alligevel ikke kan bruge deres uddannelser. I stedet burde der gøres flere overvejelser om, hvad der er brugbart for samfundet. Burde de håndværksmæssige uddannelser ikke være mere prestigefyldte, idet de reelt leverer en mangelvare?

Luk flere uddannelser

Der er flere ting man burde gøre for at komme uddannelsessnobberiet til livs. Det er først og fremmest afgørende, at der allerede i folkeskolerne kommer mere fokus på god vejledning af den enkelte elev. Eleverne skal vide, at der er andre muligheder end at søge ind på gymnasiet, gennem en fagkyndig vejledning, der er målrettet den enkelte elevs færdigheder og motivation. Og det er vigtigt, at diskursen om erhvervsuddannelser ændres. Det bør italesættes, at erhvervsuddannelser er en mulighed, hvor jobsikkerheden ofte er høj. Erhvervsuddannelser er nemlig lige så betydningsfulde for vores samfundsstruktur.

Det brede udvalg af uddannelser gør det uoverskueligt at gennemskue, hvilke jobmuligheder der er efter kandidaten.

En løsning på længerevarende ledighed blandt akademikere kunne være at lukke eller begrænse optaget på de akademiske uddannelser, der ikke giver jobsikkerhed. Det brede udvalg af uddannelser gør det uoverskueligt at gennemskue, hvilke jobmuligheder der er efter kandidaten. Det er et problem for unge mennesker at vælge, når uddannelsesudbuddet er så bredt. Derfor bør vi lukke de uddannelser, der trækker på samfundets ressourcer uden at give et udbytte.

Bedre vejledning i folkeskolen, en mere positiv diskurs om erhvervsuddannelser og dimensionering af universitetsuddannelser, der resulterer i langvarig ledighed, vil kunne være med til at sætte en stopper for uddannelsessnobberiet. På den måde vil der opstå en bedre balance mellem faglærte og akademikere, hvilket i sidste ende gavner samfundet mest muligt.

Frederikke Werther er jurastuderende, Ella Ravn studerer statskundskab, begge på Københavns Universitet.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste