Uddannelsesminister lover benhård resultatstyring og mere frihed

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har store ambitioner på universiteternes vegne, og han er ikke bange for at stille krav om, at de leverer varen.

Det sagde han på en AC-konferencen Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, der blev holdt i Festsalen på Københavns Universitet den 16. januar.

Regeringen vil således have hævet uddannelsesniveauet, oprette flere studiepladser, øge kvaliteten og sammenhængen i uddannelsessystemet, have de studerende hurtigere igennem studierne og øge innovationskapaciteten.

»Vi ønsker at styre på mål og resultater frem for på metoder og processer, men det bliver benhård resultatstyring. Regeringens opgave er at fastsætte klare rammer og stille håndfaste krav. Der skal leveres resultater, da universiteterne spiller en vigtig rolle i samfundet og forventes at bidrage med løsninger på de store udfordringer, vi står over for,« sagde uddannelsesministeren på konferencen.

Hårfin balance

Til gengæld lovede han, at friheden og ansvaret skal tilbage til universiteterne.

Udfordringen bliver derfor også at finde en balance mellem at skaffe et større spillerum, samtidig med at universiteterne skal opfylde nogle klare mål, der opfylder samfundets behov.

»Der er brug for et dynamisk universitet. Der er brug for et universitet i udvikling. Det fremelsker man ikke med stram styring og et indviklet reguleringsregime. Det kommer ved større frihed og tillid – og mindre detailregulering og kontrol,« sagde Morten Østergaard.

Påtvungne og frivillige mål

Regerings svar er at bruge udviklingskontrakterne, der indgås mellem ministeriet og de enkelte universiteter, anderledes end i dag.

Den nye model skelner mellem tre til fem selvvalgte mål, som det enkelte universitet selv foreslår, og dertil tre til fem pligtige mål, som ministeren udpeger.

De selvvalgte mål skal ifølge Morten Østergaard afspejle universitetets egne strategiske prioriteringer og profilering, og han forventer, at universiteterne inddrager medarbejdere og studerende i udvælgelsesprocessen.

Vil ikke spilde ønsker

Universiteternes bestyrelsesformænd modtog fredag den 13. januar et brev fra ministeren med fire pligtige mål: Bedre kvalitet i uddannelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Hurtigere igennem, Øget innovationskapacitet.

»Det er ikke et forsøg på at udråbe en top-fire over universiteternes vigtigste opgaver, men der er tale om politiske prioriteringer. Det er lidt ligesom de tre ønsker, man får af den gode fe, og jeg ønsker ikke at spilde et ønske,« sagde uddannelsesministeren.

Han tilføjede, at de pligtige mål er ens for alle otte universiteter, men at der bliver frihed til at udmønte dem forskelligt.

Gælder med tilbagevirkende kraft

Næste skridt bliver, at universiteterne skal komme med et forhandlingsoplæg til målepunkter til hvert af de fire pligtige mål.

I april og maj forhandles de endelige udviklingskontrakter mellem universiteterne og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering derefter på plads.

De skal være klar inden udgangen af maj og træde i kraft med tilbagevirkende kraft per 1. januar 2012.

clba@adm.ku.dk