Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Uddannelsesminister pønser på at flytte populære uddannelser ud af København

Om cirka en måned præsenterer regeringen sit udspil til udflytning af uddannelser. Uniavisen har forsøgt at finde ud af, hvilke københavnske uddannelser der måske skal se sig om efter nye lejemål.

Næsten 15.000. Så mange ansøgninger modtog Københavns Universitets 10 mest søgte uddannelser ved sommeroptaget i 2020. Og hvis du er en af de mange tusind, der håber på at flytte til København for at læse et populært fag som medicin, statskundskab, jura eller veterinærmedicin, gør du måske klogt i at følge med, når Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om en måneds tid fremlægger regeringens udspil om udflytning af uddannelser.

I et interview med Børsen varmer Ane Halsboe-Jørgensen op til, at det muligvis er nogle af de mest populære uddannelser i hovedstaden, der skal rykke til provinsen, når regeringen skal forsøge at realisere det, de kalder ‘et Danmark i bedre balance’.

Til Børsen siger Ane Halsboe, at »der er nogle af de mest populære universitetsuddannelser, som vi kan få unge mennesker til at læse, uanset hvor de ligger. De behøver jo ikke at ligge inde midt i vores største by«.

Hvis man tager ministerens ord for pålydende, skulle Københavns Universitet måske begynde at holde øje med attraktive lejekontrakter i Esbjerg, Holbæk og Kolding, som er de byer, der i Børsens artikel kan stå til at få overført uddannelsespladser.

Ordfører og minister vil ikke konkretisere

Socialdemokratiets uddannelsesordfører afviser dog over for Uniavisen, at konkretisere, hvilke universitetsuddannelser ministeren henviser til i sit Børsen-interview.

»Det kan jeg selvfølgelig ikke, før vi har fremlagt vores udspil.«, siger Brandenborg.

Okay. Når I siger de mest populære uddannelser, drejer det sig så om de mest søgte uddannelser?

»Jeg kommer ikke til at sige noget konkret om vores planer, og det gør ministeren heller ikke, fordi det fremlægger vi på et tidspunkt.«

Det har Bjørn Brandenborg ret i. Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetjeneste oplyser til Uniavisen, at der arbejdes på et udspil, der efter planen fremlægges til sommer, men at de indtil da ikke vil komme ind på, hvilke konkrete uddannelser, der er tale om.

Brandenborg vil til gengæld gerne fortælle, hvorfor regeringen pønser på at flytte uddannelser ud af København og resten af landets fire største byer:

»Jeg vil gerne snakke om, hvorfor vi gør det, men ellers ikke.«

Okay. Hvorfor er det vigtigt for jer, at flytte populære uddannelser ud i landet?

»Pointen er, at uanset, hvor de mest populære uddannelser ligger, vil der givetvis været søgning til dem fra unge mennesker. Derfor behøver de ikke nødvendigvis ligge i de store byer. Det er ikke en naturkraft, at de skal det – de kan sagtens ligge alle mulige andre steder. Der kommer vi til i vores udspil at komme med nogle tanker om det.«

Er det bedre, at de ligger andre steder end i København?

»Det kommer an på, hvad man synes, at man skal med vores uddannelser. Hvis man kigger på, om vi skal sørge for, at de virksomheder, der ligger i Danmark har mulighed for at få uddannet arbejdskraft, kan det jo være en idé at overveje det.«

»En anden tilgang kunne være, at man har en politisk ambition om, at uddannelser skal være noget man har mulighed for at tage uanset, hvor man bor i Danmark og ikke kun noget, der er til for dem, der bor i de fire største byer. Hvis man har de to ambitioner, kan det jo være meget fornuftigt at flytte nogle uddannelser andre steder hen.«

Tænker I, at de uddannelser I måske foreslår at udflytte ikke skal være mulige at tage i København?

»Det må vi jo vente at se, når vi præsenterer modellen. Jeg kommer ikke til at sige noget om det udspil. Det kommer jeg ikke nærmere.«

Hvis regeringen ender med at ville flytte nogle af de »mest populære universitetsuddannelser« målt på søgningen til dem, drejer det sig for Københavns Universitet muligvis om de ti uddannelser, der havde den største søgning ved sommeroptaget sidste år:

1. Medicin – 3.515 ansøgninger
2. Jura – 2.858 ansøgninger
3. Psykologi – 2.598 ansøgninger
4. Statskundskab – 1.262 ansøgninger
5. Odontologi – 1.162 ansøgninger
6. Økonomi – 1.072 ansøgninger
7. Antropologi – 873 ansøgninger
8. Veterinærmedicin – 870 ansøgninger
9. Sociologi – 827 ansøgninger
10. Farmaci – 821 ansøgninger

Udflytninger er forsøgt før

Det er ikke første gang, at erhvervsinteresser eller politikere har forsøgt sig med at få flere studerende ud af storbyen og ud i landet. I 2018 oprettede den daværende regering lokale afdelinger af forskellige erhvervsakademier og professionshøjskoler rundt omkring i landet.

Målet var, at skabe mellem 500 og 1.000 studiepladser uden for de store byer, men sidste år blev kun 94 studerende optaget på de såkaldte uddannelsesstationer.

Ligeledes kunne Uniavisen i 2017 fortælle, at en lang række kommuner og tunge erhvervsinteresser gennem interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd lobbyede for at flytte universitetsuddannelser med relevans for landbruget, som fx uddannelserne i naturressourceforvaltning og jordbrugsøkonomi, ud af hovedstaden. Det er ikke sket endnu.

Om noget er trafikken af studiepladser gået i retning af hovedstaden snarere end det modsatte. Aalborg Universitet (der jo selv er etableret i en stor by), har fx i løbet af årtusindet udvidet sine aktiviteter i København og har i dag over 3.000 studerende indskrevet på 14 institutter med base i det tidligere Nokia-hovedkvarter i Københavns Sydhavn.

Studenterrådet er kritiske

Kevin Olesen, forperson for Studenterrådet på Københavns Universitet, siger, at det nye regeringsforslag om en udflytning er udtryk for »tvang«, og at han ville ønske, at man snarere brugte »guleroden«, hvis man vil fordele studerende i flere områder af landet.

Kevin Olesen siger, at fordi landet allerede har otte universiteter, ser han dog ingen grund til at oprette flere universitetsuddannelser. Opbygningen af gode studiemiljøer vil også koste tid og penge, som skulle tages fra de bestående uddannelsessteder, siger han.

»Du får rigtig meget billigt eller gratis ved at have et stort antal studerende samlet i samme by. Og hvis man skal oprette det fra bunden på en ny uddannelsesinstitution, skal man poste rigtig mange penge i studiemiljø, forskningsmiljø, campusområder og frivillige foreninger. Det som man allerede har opbygget en kapacitet til i de store byer.«

Forstår du, at man gerne vil have studerende til at læse i større dele af landet, ikke kun i få store byer?

»For at være helt ærlig, så ikke helt. Jeg tror, det handler om at, man skaber en illusion af, at ens lokalområde klarer sig rigtig godt, ved at man har nogle universitetsuddannelser. Jeg kan se en større fidus i det for velfærdsuddannelserne, som lærer- og pædagoguddannelsen. Men jeg tror, at det for universitetsuddannelser ender med at blive idéen om, at det er fedt at have universitetsuddannelser.«

»Jeg tror, at hvis man opretter uddannelser i udkanten af landet, vil mange pendle derud. Der er mange der læser på RUC, men bor i København og pendler frem og tilbage.«

Kevin Olesen siger, at han frygter, at der ikke vil være samme mulighed for valgfag, hvis uddannelserne bliver spredt rundt i landet.

Mens regeringen varmer op til at lancere sit udflytningsudspil, vil Studenterrådet drøfte forslaget med rektoratet på Københavns Universitet den 20. maj.

Seneste