Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Uddannelsespolitik er blevet high politics

KLUMME - Universiteternes interne arbejdsgrupper finder sjældent vej til P3, men nu trækker 12-mandsudvalgets arbejde overskrifter i de store medier.

Interne ad hoc-udvalg på Københavns Universitet ender sjældent i P3-nyhederne, når de skriver deres konklusioner, men sidste uge trak det såkaldte 12-mandsudvalg på KU overskrifter.

Hvorfor?

Fordi uddannelsespolitik er blevet high politics, og 12-mandsudvalgets rapport er det seneste kapitel i historien om Morten Østergaards kontroversielle hurtigere ud-reform fra sidste år.

Men udvalgets anbefalinger i sig selv er jo både slående simple og selvindlysende: De handler om, at vi skal have gode og fleksible uddannelser.

Hurtigere ud-reformen

Sidste år lavede Morten Østergaard og co. en reform, der skulle få de studerende ud af universiteterne i en fart. Han skruede den så snedigt sammen, at både universiteterne og de studerende selv fik økonomiske pisk, hvis ikke de blev hurtigere færdige med deres uddannelser.

KU reagerede ved at finde på (yderligere) fuldstændig hovedløse stramninger for at leve op til reduktionsmålene: Det skulle ikke længere være muligt at tage orlov, og hvis studerende dumpede store fag, stod de pludselig i fare for at miste deres studieplads.

Resten af historien kender vi: 9.000 demonstrerende KU-studerende foran rektors kontor senere trak KU stramningerne tilbage og inviterede i stedet de studerende til dialog. Det såkaldte 12-mandsudvalg var født. Seks repræsentanter fra universitetsledelsen og seks studerende skulle nu finde på, hvordan man så kunne sænke gennemførselstiderne uden at pille ved orlovs- og studieaktivitetsreglerne.

Det store spørgsmål blandt politikere og økonomer var, om pisken eller guleroden er det mest effektive våben til at få studerende ud af universiteterne i en fart. Men for os studerende handler det jo hverken om pisk eller gulerod, men om at fjerne alle de administrative snubletråde, der lige nu betyder, at mange studerende forsinkes helt ufrivilligt.

Det handler om at sikre, at vi kan have en hverdag på et universitet, der fysisk kan rumme os, så vi alle sammen møder vores forskere og medstuderende mere end et par timer om ugen. Det handler ganske enkelt om gode uddannelser, der udfordrer, motiverer og muliggør at vi kan fordybe os i et spændende miljø på studiet.

Lidt mere elastik

Reformens krav om tilmelding til 60 ECTS-point per år betyder, at vi studerende uden undtagelse altid skal være tilmeldt fuldtidsstudier, og ikke-beståede point fra tidligere semestre tæller ikke med i opgørelsen. Fremdriftsreformen gør det altså ikke bare umuligt at kunne tage et svært fag om; det bliver også enormt vanskeligt at finde alternative veje gennem studietiden med praksiserfaringer, forskningsaktiviteter, studierelevant arbejde og så videre.

Tolvmandsudvalget på KU var ikke et troldmandsudvalg, der kunne trylle fremdriftsreformen væk. Til gengæld kunne vi give lidt ekstra elastik til en meget rigid reform.

Med flere sommerskoler skal studerende have mulighed for at give sig selv lidt luft i løbet af semestret. Derudover skal alle studier have fleksible mobilitetsvinduer, hvor det er let at tage ud, enten i praktik eller på udveksling, så reformen ikke udelukker praksiserfaring og udlandsophold.

Og så skal det være slut med at studerende bliver fanget og forsinket i et administrativt helvede: Med en maksimal sagsbehandlingstid på seks uger, fremadrettede kursusbeskrivelser og bedre vejledning skal det simpelthen være muligt for alle studerende på KU at planlægge uddannelsen på den måde, der giver bedst faglig og personlig mening.

Det er blandt nogle af de løsninger, som vi studerende har fået igennem i 12-mandsudvalget. Det er store forbedringer, men vel næppe breaking news: Hvis vi skal hurtigere igennem, så bliver universitetet simpelthen også nødt til at udbyde rammerne for det – både hvad angår forskerkontakt, undervisning, fysiske rammer og en smidig administration.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste