Uddannet forandringsagent

Omgivelserne lignede talerstolen fra klimakonferencen i København i 2009, kvinden kunne sagtens have været talskvinde for Uganda, og de udtrykte synspunkter var som sådan reelle nok.

Men det var ren fiktion. Talerstolen var en kopi produceret til lejligheden, kvinden var med på legen, og synspunkterne var ren og skær politisk aktivisme i den video, som ‘Klimagældsagenterne’ lagde ud på nettet den 14. december 2009.

Videoen var et af resultaterne af en kampagne, som deltagere på Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelse ‘Global Change’ lavede.

Politisk kampagneleder

På Global Change-uddannelsen lærer deltagerne at stable en politisk kampagne på benene for til sidst at få titlen af Change:Organizer.

Udgangspunktet er teoretisk i form af et forløb om blandt andet mediestrategier, politisk kommunikation og mobilisering af aktivister, men fokus er på handlingen. Deltagerne skal udforme og gennemføre en kampagne, som tager udgangspunkt i en aktuel samfundsproblematik.

Deltagerne får hjælp af rigtige aktivister, som de førende stjerner på aktivisthimlen ‘The Yes Men’ eller den dansk/franske kunstner Colonel. Det er en del af uddannelsens koncept og noget, der ifølge deltagerne er med til at give uddannelsen et mere virkeligt præg.

Teorierne i praksis

Arvid Aagaard deltog i det første forløb af Global Change og fortæller, at det netop var det globale udgangspunkt, der for ham var tiltalende ved uddannelsen.

Aagaard, der var i gang med en bachelor i historie, havde behov for at få suppleret sine mange teorier fra universitetet med noget mere aktivt.

»Det satte min uddannelse i perspektiv, og gjorde mig bevidst om, hvorfor jeg læste historie«, siger han og forklarer, at det at gøre en forskel motiverede ham til at læse mere om den historiske kontekst – og at den historiske kontekst var med til at skabe lysten til at gøre en forskel.

Action learning

Den historiske kontekst måtte Arvid Aagaard dog til en vis grad selv stå for. Det teoretiske aspekt svarede nemlig ikke til det akademiske niveau, han var vant til fra universitetet. Men det blev ikke ubetinget dårligt modtaget.

»Alting blev vendt på hovedet. Vi lærte noget ved at lave noget aktivt sideløbende. Det var ekstremt forfriskende«, siger Arvid Aagaard og henviser til action learning, som er princippet for uddannelsen.

Action learning er kort fortalt princippet om learning by doing – en indlæringsmetode, der derfor på mange måder adskiller sig fra den, man er vant til på universitetet.

Alternative undervisningsplatforme

Det er på mange måder derfor, at Global Change har fundet sin niche – der er et stigende behov for undervisningsplatforme, som tilbyder noget andet end universiteter.

Sandra Villumsen, der tog uddannelsen i foråret 2010, havde brug for noget, der kunne danne bro mellem hendes bachelor i medicin og et kommende studium på Environmental Studies and Sustainability Science i Lund, hvor hun læser nu.

Den bro blev bygget med et forløb på Global Change, der i foråret 2010 havde fokus på fratagelsen af lokalbefolkningers land til fordel for mineindustri.

Global Change var sløjfen

Sandra Villumsen fortæller, hvordan uddannelsen var den perfekte overgang, fordi hun med sin medicinske baggrund kunne se, hvordan miljøproblemer har direkte indvirkning på sundheden.

Da hun startede på sin ny uddannelse i Lund handlede hendes første opgave, om den bæredygtighedsudfordring som mineindustri er.

»Man kan sige, at Global Change ligesom bandt sløjfen på det hele«, siger hun, men nikker dog samtidig genkendende til, at det teoretiske niveau på uddannelsen ikke helt levede op til universitetsstandarder.

»Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad ens forventninger til uddannelsen er, for det er en meget eksperimenterende uddannelse i forhold til at gå på universitetet.«

Den virkelige virkelighed

Tea Fromholt, der var deltager på Global Change i efteråret 2010, følte et behov for at få tid til at dykke ned i problemstillinger, der var mere eksplicit politiske end dem, hun til dagligt blev stillet på universitetet.

»Det var super virkeligt«, siger hun og fortæller videre, hvordan et universitetsstudium nogle gange kan føles lidt pseudo-agtigt, fordi det ofte bevæger sig i de højere luftlag.

Men hvis man har brug for virkelighed, kunne man så ikke bare på egen hånd kaste sig ud i den politisk aktivistiske verden?

»Nej!«, lyder svaret enstemmigt fra de tre tidligere deltagere, der alle understreger, at man har behov for nogle værktøjer, der kan give en forståelse for de sociale bevægelser i verden.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.