Forskningsministeren svarer på spørgsmål fra Uniavisens læsere

Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Hvor meget elastik er der i udflytningsaftalen, hvis implementeringen af initiativet viser sig at være umulig?

»Jeg mener ikke, at det er umuligt. Det er frem mod 2030, at vi skal realisere aftalen, og dermed er der også en lang årrække til at opnå enten udflytning eller reduktion af optaget.«

»Partierne har en aftale om at følge med i udviklingen hvert halve år, men det signal, der måske er vigtigst at få sendt er, at vi ikke vil have en meget hård styring af, at man præcis har opnået et bestemt tal hvert år.«

Christian Ramon, økonomistuderende, Københavns Universitet: Studerende med funktionsnedsættelse, der bor i København, kan blive tvunget til at flytte væk fra deres netværk, fordi adgangskravene i byerne vil stige efter udflytningsaftalen. Hvad vil du gøre for dem?

»I februar måned har vi faktisk en politisk drøftelse, der handler om at følge op på vilkår og muligheder for studerende med funktionsnedsættelse og handicap. Men det har ikke så meget at gøre med udflytningsaftalen.«

»Det kan komme et højere gennemsnit på nogle uddannelser, men det er i forvejen en konsekvens af, at der er begrænsede muligheder for optag, og at vi dimensionerer uddannelser, når der er for høj ledighed.«

»Hvis der er en uddannelse, man ikke kan komme ind på, har man virkelig gode muligheder for at finde en anden uddannelse, der også passer til ens interesser og motivation. Vi har mange hundrede uddannelsestilbud i Danmark.«

Aruna Rønnenkamp Holst, studerende, tysk sprog og kultur: Er det muligt at give et løft til fremmedsprogsstudierne – og i så fald hvordan?

»Ja, det vil jeg. Allerede i efteråret tog jeg initiativ til at styrke tysk og fransk, og det var der heldigvis meget bred opbakning til i Folketinget (et flertal afsatte 40 millioner kroner til fagene, red.) Det handler om, at man får flere undervisningstimer til at mestre sproget på uddannelserne, men også at studerende, der ikke går på fagene, kan få sprogene som tillægskompetence. Ingeniører, der kan tysk, er en kæmpe værdi for mange virksomheder, der handler med Tyskland. Ligesom vi har brug for statskundskabere, der kan fransk, for fx at rekruttere til EU-systemet.«

»Jeg er meget opmærksom på de problemer, der er med sprogfagene. Og en bekymring for, i hvilken grad gymnasierne kan undervise i de fag i de næste generationer, hvis udviklingen fortsætter. Vi har brug for sprogene både af erhvervsmæssige hensyn, men i høj grad også for vores kulturelle forståelse.«

»Jeg er selv sproglig student, og jeg har været på mange ture til Tyskland, Frankrig og England, hvor min familie har venner. Der har jeg oplevet værdien af at kunne sprogene og få adgang til venskaber og litteratur på andre sprog. Det ville jeg selv gerne være dygtigere til, og jeg har dyb respekt for dem, der er.«

Du kan læse et stort portræt af Jesper Petersen i vores nye magasin, der udkommer fredag 25. februar. Find det i en af vores mange standere på Københavns Universitet.