Udholdende professor har dyrket studenteridræt i 40 år

Det var i 1978, da Panum endnu ikke var bygget færdig. Men svømmehallen lå, hvor den ligger nu, i Otto Mønsted-hallen på Nørre Allé, og her svømmede medicinstuderende Merete Nordentoft sine første baner som medlem af studenteridrætten ved Københavns Univsersitet (KU). 40 år efter svømmer hun stadigvæk her hver uge.

På den måde holder Merete Nordentoft, 63, sig i form, samtidig med at hun er ansat som klinisk professor i psykiatri på Institut for Klinisk Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Studenteridrætten bliver ved med at være guld for hende. I 1978 hed foreningen USG, og for et par år siden tog den navneforandring til KSI. Merete Nordentoft har på intet tidspunkt været udmeldt af USG eller KSI.

Undervisere med lyst og energi

Hun går sammen med de unge studerende på holdene – og nogle lidt ældre. Hun kan kun komme med på et hold, hvis der er ledige pladser, når de studerende har lagt deres billet ind. Som ikke-studerende skal hun desuden betale en ekstraafgift. Alligevel findes der intet bedre alternativ for hende.

»Jeg har ind imellem i de 40 år, jeg har været med i studenteridrætten, kigget mig om efter andre idrætstilbud, men jeg har aldrig kunnet finde noget, der har en tilsvarende kvalitet,« siger hun til et interview inde i Otte Mønsted-hallen.

Nogle af deltagerne på de gymnastikhold, hun også har gået og stadigvæk går på i KSI, er 80 år eller i slutningen af 70’erne. De har ingen planer om at stoppe, og det har hun heller ikke selv.

»Vi er mange, der har holdt ved KSI i mange år, for her er både niveauopdelt undervisning, dygtige undervisere og entusiastiske trænere, der smitter os med deres energi og lyst,« siger Merete Nordentoft.

Klassisk ballet har klassisk pianist

Hun gik til klassisk ballet igennem mange år hos balletdanseren Kit Kruse. I hendes timer sad en klassisk pianist og spillede for dem. Det siger noget om niveauet, mener Merete Nordentoft.

Sammenholdet og den sociale interaktion var desuden så stærkt, at da Kit Kruse døde for nylig, mødte 40 af hendes tidligere elever fra studenteridrætten op til hendes begravelse.

Særlig Kit Kruses undervisning har Merete Nordentoft været glad for.

»Hun havde et program, alle kunne gennemføre – men alligevel blev alle udfordret. Vi skulle stå på tæer og hele tiden gøre det endnu bedre. Kit Kruse var også en yndefuld og inspirerende underviser. Nogle på holdet havde danset ballet, siden de var fem år, men alligevel var alle glade for undervisningen. Der var plads, og ballettræningen har også været med til at lære mig at være tilfreds med mig selv og min udstråling; det har været en del af udbyttet fra undervisningen,« siger Merete Nordentoft.

Kan være inspirerende at svømme med de hurtige

Ud over gymnastik og ballet har hun også en gang deltaget i et kajakhold, men at svømme har hun gjort hele tiden i de 40 år, hun har været medlem. Det gælder bare om at finde den rigtige tilgang til opgaven, efterhånden som hun er blevet ældre.

»Nu er jeg jo en af de langsomste på et svømmehold for øvede og rutinerede, og hvis jeg bliver meget langsommere, må jeg finde et mindre ambitiøst hold. Men hvis man kan tage det i sin selvagtelse ikke at ligge i front, så er det kun inspirerende at svømme på hold med andre, der er hurtigere,« siger Merete Nordentoft.

Trænerne stiller høje krav til sig selv som undervisere, fortæller hun, og de forsøger hele tiden at gøre deltagernes teknik bedre. Svømmeholdet rummer også social interaktion, for de er en gruppe, der ofte hænger ud på en café og drikker kaffe efter træning.

»Selv om det at ligge og svømme i baner i sig selv ikke er så socialt,« siger Merete Nordentoft.

Kun koreografien har ændret sig en smule på 40 år

I de 40 år, hun har været med, synes hun ikke, at studenteridrætten har ændret sig synderligt.

»Meget er det samme, selv om udbuddet af forskellige sportsgrene er øget. Gymnastikken er fuldstændig den samme. Der er kommet noget ny koreografi, men den er skåret over samme læst som før,« siger Merete Nordentoft.

Indimellem besøger hun også et dansestævne i KSI, hvor hun kan se, hvor meget alle gør sig umage. Dér er en begejstring, fortæller hun – som hun ville ønske, at flere fik øjnene op for.

»Jeg synes, det er synd for de studerende, at flere af dem ikke er mere opmærksomme på studenteridrætten,« siger Merete Nordentoft.