Udlændingeservice ville bestemme fagligt indhold i ph.d.

Universitetsavisen har tidligere beskrevet, hvordan Udlændingeservice med misvisende informationstekster om gebyrer og en ufleksibel sagsbehandling har stukket en kæp i hjulet på op mod 20 forskerkarrierer i Danmark.

I Udlændingeservice kunne souschef Kirsten Meier dog ikke se problemet, og avisen modtog et kritisk indlæg som svar på en række konkrete og generelle spørgsmål, vi sendte Udlændingeservice.

LÆS: Bureaukratiske bisser blokerer for ph.d.-studerende

Udlændingeservice skifter politik om gebyrer

Men da P3-nyhederne tog sagen op, havde Udlændingeservice ændret politik. I radioen lød det onsdag den 2. marts fra souschef Kirsten Meier:

»Vi vil gå ind og lave en særlig prioritering af de her sager.«

Det er gode nyheder for Københavns Universitet (KU) og for de ph.d.-studerende, som fortsat venter på at kunne komme til Danmark og i gang med deres forsinkede forskningsprojekter.

Souschefen lovede endvidere, at Udlændingeservice vil holde ekstra fokus på ph.d.-sagerne, og at de fremover vil blive »meget, meget højt prioriterede«.

Udlændingeservices faglige fokus

Tilsyneladende omfatter Udlændingeservices fokus også de rent faglige aspekter af de udenlandske ph.d.-stipendiaters ophold i Danmark, og det har i den sag, vi nu skal omtale, haft problematiske konsekvenser på KU.

I 2009 fik professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet Maria Vang Johansen nemlig ørene i den bureaukratiske maskine, da Udlændingeservices sagsbehandler var uenig i det forskningsprogram, som hun havde udarbejdet for en ung tanzanianer, som i skarp konkurrence med andre kandidater havde søgt og fået et ph.d.-stipendium på KU.

Det var ikke den studerendes ophold i Danmark, der var problemet, men det forhold, at han undervejs i sit ph.d.-projekt gennemførte seks måneders studier i Tanzania af en svinesygdom. Af den årsag skulle han rejse frem og tilbage mellem Danmark og Tanzania flere gange.

Kører man først af motorvejen …

»Da opholdet i Tanzania ikke var indlysende for sagsbehandleren, blev sagen syltet,« siger Maria Vang Johansen.

KU-professoren var overrasket over, at en embedsmand i Udlændingeservice havde en faglig holdning til et husdyrforskningsprojekt – men dertil kom, at sagsbehandleren tog alvorligt fejl.

»Den pågældende sygdom findes ikke i Danmark, men er et alvorligt problem i Tanzania. Det er helt udelukket, at vi ville have fået tilladelse til et forsøg med denne smitsomme svinesygdom i Danmark,« siger Maria Vang Johansen. »Men sagsbehandleren sagde, at hun ikke kunne forstå fagligt, at manden ikke bare kunne lave det arbejde i Danmark.«

Da Maria Vang Johansen over for sagsbehandleren bemærkede, at hun i dette tilfælde repræsenterede sagkundskaben, mens Udlændingeservices rolle var at håndtere det juridiske, blev hun sat på plads.

»Sagsbehandleren udtrykte det sådan: “Kører man først af motorvejen, kan man ikke regne med at komme på den igen”,« siger Maria Vang Johansen.

I mellemtiden sad den unge forsker med sine kufferter i Tanzania og kunne ikke komme i gang med sit projekt. I alt vurderer Maria Vang Johansen, at Udlændingeservices kritiske indstilling til det faglige indhold i den ph.d.-studerendes program, kommer til at forsinke ham i op til et halvt år.

chz@adm.ku.dk