Udveksling kræver krum hals

Lige før jul fik 25 procent af de studerende på Københavns Universitet (KU), der søgte om udveksling gennem KU’s samarbejdsaftaler, afslag.

Samtidig har det i længere tid været et klart politisk krav fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), at flere danske studerende skal på udveksling:

»Det skal være nemmere at studere i udlandet, så vi får flere unge danskere med international forståelse, erfaring og udsyn,« skrev ministeren i et debatindlæg i JP Århus den 25. september 2010.

Kamp om få populære pladser

Emil Braunstein, der læser Geografi, er en af de over hundrede studerende, der netop har fået afslag på sin udvekslingsansøgning. Han forstår ikke, hvorfor han hverken fik sin første- anden- eller tredjeprioritet, efter han havde arbejdet på sin ansøgning i lang tid og fået gode karakterer.

LÆS: Umulig udveksling

Den høje procentdel af afslag i første runde er dog nem at forklare, mener vicedirektør for uddannelse, Hanne Harmsen.

»Der er rigtig mange, der får afslag, fordi nogle pladser er meget attraktive. Når vi har et superattraktivt universitet med kun et par pladser, kan der være 25 eller 50 studerende, der søger det universitet, og det giver en høj procentdel afslag. Derfor handler det også om, at vi har pladser på nogle meget interessante universiteter,« forklarer Hanne Harmsen og fortsætter:

»Samtidig er der ofte krav fra modtageruniversiteterne, for eksempel om alder på de studerende eller om høje gennemsnit. Så alle ansøgere, der for eksempel har under 10 i snit, ikke bliver optaget. På den måde er der faktisk pladser, vi slet ikke kan fylde op.«

Ledige pladser på gode universiteter

Men er det ikke et tegn på, at vejledningen om udvekslingspladserne ikke er god nok, hvis de studerende alle flokkes om nogle få universiteter for så at få afslag?

»Man vil jo altid kunne finde en, der føler sig dårligt vejledt, men vi forsøger at gøre det så godt, vi kan, med så få ressourcer som muligt – for pengene går jo bare fra jeres uddannelse. Der kommer mange tusind gennem vejledningen hvert år, og det kan være svært at kommunikere mulighederne helt klart og gennemskueligt ud til alle studerende,« siger Hanne Harmsen. Hun fortsætter:

»Vi har faktisk en masse virkelig gode universiteter, vi prøver at fylde op, men som folk ikke søger. Så her kan informationen godt blive bedre. Det er først i ‘restpladsrunden’, at de universiteter kommer i spil. Og det er så der, vi kan fordele folk ud til de gode universiteter, de ikke så i første omgang.«

Udvekslings-puslespil

Det er altså de studerendes eget ansvar, hvis de ikke kommer af sted efter et afslag?

»Hvis man vil på udveksling, bliver man i sidste ende nødt til at være så sej, at man ikke lader sig vippe af pinden af et afslag. Man skal gå på med krum hals og blive ved, for der er få pladser, der skal matches bedst muligt i det her puslespil. Vi kan ikke garantere noget, vi kan bare hjælpe,« siger Hanne Harmsen.

Lang forberedelsestid

Som studerende skal man planlægge op til halvandet år før man skal af sted, og man skal igennem en besværlig og bureaukratisk ansøgningsproces. Kunne man ikke med fordel gøre det lettere, og på den måde få flere til at søge første gang og søge restpladser efter afslag?

»Det er lang tid, det vil jeg indrømme. Det hænger både sammen med en proces, hvor KU siger god for kvaliteten og de deadlines, som de udenlandske universiteter sætter for KU. Så selv om det er lang tid før, så er det svært at optimere det særligt meget,« siger Hanne Harmsen.

»Det er også rigtigt, når studerende siger, at det er besværligt at søge ud, og det kan opleves meget bureaukratisk. Men det er en kvalitetssikring fra KU’s side, så vi ved, at eksamensbeviset er lige så godt, når du har været ude, som hvis du var blevet på KU,« siger hun.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.