Udveksling skal nu fordeles ved lodtrækning. Det falder ikke i god jord hos alle

Når KU-studerende til november skal søge udveksling, bliver det ikke længere karaktergennemsnittet, der afgør, om de lander på drømmedestinationen. For første gang vil Københavns Universitet nemlig fordele udvekslingspladserne ved lodtrækning.

Det fortæller Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse på KU:

»Vi kunne se, at der på visse udvekslingsaftaler var meget høje karakterkrav for at komme i betragtning. Udveksling skal være en faglig mulighed, der er åben for en bred gruppe af studerende, og det har aldrig været meningen, at man skal have topkarakterer for at få mulighed for at komme afsted,« skriver hun, der har besvaret Uniavisens spørgsmål til sagen skriftligt.

Hidtil har populære universiteter som University of Melbourne, University of Edinburgh, University of Bologna og University of Madrid været så eftertragtede, at studerende med lavere gennemsnit reelt har været udelukket. Men det ændrer sig nu.

De studerende kan som hidtil søge op til fem universiteter og er nu derefter med i lodtrækningen om pladserne.

Kritik: Lodtrækning underminerer faglighed

Ikke alle er begejstrede for ændringen. Villum Graglia, der er statskundskabsstuderende  på tredje semester på KU, skrev for nylig i Berlingske, at lodtrækningen underminerer universitetets princip om at belønne faglig dygtighed og vedholdenhed. Til Uniavisen uddyber han kritikken:

»Universitetet er den ypperste læreanstalt, vi har, og så giver det ikke mening, at man baserer et fagligt ophold på tilfældighed.«

Han anerkender, at karakterer ikke nødvendigvis giver et fuldt ud retvisende billede af de studerendes indsats, men det er dog den indikator, man bruger på universitetet, som han siger:

Universitetet er den ypperste læreanstalt, vi har, og så giver det ikke mening, at man baserer et fagligt ophold på tilfældighed.

Villum Graglia, statskundskabsstuderende

»Når karakterer ikke bliver brugt til at fordele de mest eftertragtede pladser, undergraver universitetet sin egen meritokratiske praksis,« siger Villum Graglia.

Men det afviser vicedirektør Rie Snekkerup:

»Den faglige dygtighed, man også kan udvikle gennem et udvekslingsophold, skal være tilgængelig for alle. Ligesom man har adgang til kurser på universitetet uanset gennemsnit, ønsker vi, at udveksling er en mulighed for alle.«

Karakterer kan dog stadig få betydning:

»Vi synes, at alle skal have adgang til de universiteter, vi har aftaler med. Nogle partnere stiller krav om et gennemsnit på 7, så man kan ikke søge, hvis man ligger under. Men vi har ikke et mål om, at nogle aftaler skal være forbeholdt bestemte grupper – de skal være for alle,« skriver vicedirektøren for uddannelse.

Karakterer er ikke lig med flid

Kritikerne har også peget på, at lodtrækningssystemet ligestiller dem, der har knoklet for høje karakterer med dem, der har lagt en mindre indsats.

Villum Graglia påpeger, at studerende kan få noget ekstra på CV’et med et udvekslingsophold på et af de eftertragtede topuniversiteter. Og hvis efterspørgslen overstiger udbuddet, giver det derfor god mening at fordele på baggrund af faglig præstation, mener han.

»Alle kommer ikke fra det samme udgangspunkt i livet, det er jeg klar over, men når man først er kommet ind på landets højeste læreanstalt, bliver vi nødt til at antage, at vi alle har samme muligheder. Og så bør det være vores akademiske præstationer, der tæller,« siger han.

Det er Rie Snekkerup ikke enig i:

»Jeg mener ikke, at et lavere gennemsnit er et udtryk for, at man ikke arbejder hårdt. Man kan arbejde målrettet og lægge en stor indsats og ikke få topkarakterer. Det kan også være forskellige faglige kompetencer eller livsbetingelser, der gør, at man ikke kan lægge lige så mange timer. Flid og engagement viser sig ikke kun i karakterer.«

Hun tilføjer, at netop et udvekslingsophold her kan være en vigtig faglig løftestang:

»Vi ser, at studerende udvikler sig fagligt på udveksling, og mange med lavere gennemsnit blomstrer op. Flere steder er der løbende evaluering, afleveringer undervejs og krav om fremmøde – en undervisningsform, som nogle har stor glæde af,« skriver hun.

Præferencer ændrer sig over tid

Rie Snekkerup, kan du forstå, at nogle studerende oplever det nye system som unfair?

»Jeg kan godt forstå det synspunkt. Vi er vant til, at karakterer fungerer som en valuta. Men jeg håber også, at man kan se det i et bredere perspektiv. Udveksling giver mange udviklingsmuligheder, og dem skal ens medstuderende også have adgang til.«

Hun tilføjer, at KU ikke er det eneste universitet med den tilgang. University of Amsterdam har kørt med lodtrækning i tre år. Utrecht University bruger det også, og University of Helsinki og ETH Zurich overgår til lodtrækning i samme ombæring som KU.

Ordningen indføres som et forsøg og skal foreløbig løbe nogle år. KU vil holde øje med søgningen og evaluere, om den nye model ændrer på mønstrene:

»For ti år siden var USA meget populært. Nu søger studerende primært mod Europa. Uanset hvilken metode vi fordeler pladserne med, ser vi forskydninger over tid i, hvor de søger hen.«