Udvidelse af kvindekampzonen

»Fertilitetsbehandling«, »kusse«, »feminisme + ligestilling«, »hjerne«, »hud«, »bryster«, »vold + voldtægt«, »kvinden som seksuelt væsen«.

Det er lidt af en dosmerseddel, der pryder mødelokalets white board. Men okay. Det er også en særegen og ganske imposant opgave, som de tre KU-studerende, der har inviteret Uniavisen indenfor i Kvindernes Bygning, har kastet sig ud i. For sammen med tre andre kvinder udgør stud.mag. i litteraturvidenskab Sara Hornum (25 år), etnologistuderende Marie Louise Melgaard (26) og Caroline Due (24), der læser religionsvidenskab, nemlig redaktørgruppen bag en ny og revideret udgave af ’Kvinde kend din krop’.

Bogen med den navnkundige titel er siden den første udgave fra 1975 blevet en institution i dansk kvindehistorie, hvilket et samlet salgstal på mere end 200.000 eksemplarer beviser. Salgssuccesen skyldes blandt andet, at Kvinde kend din krop med tiden er blevet en yndet non- og konfirmationsgave.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det er den samme bog, som fire årtiers danske kvinder har haft i hænderne. Den er nemlig løbende udkommet i nye udgaver – senest i 2001, og nu er tiden tilsyneladende igen moden til en revideret udgave. Men hvorfor egentlig?

De tre KU-studerende medgiver, at der evolutionært nok ikke er sket det store med kvindekroppen på tolv år.

»Men når det er nødvendigt med en ny udgave af bogen, så skyldes det, at vi i dag forstår kroppen gennem andre referencer, fordi samfundet og samfundets syn på kvinden har ændret sig,« siger Caroline Due.

Sara Hornum tager over:

»Og så er det vigtigt fortsat at gøre opmærksom på kvindekroppen, og at der er andre måder at se ud på end modellernes og modeplakaternes. Det er selvfølgelig også en vigtig problemstilling for mænd – det er ikke præmissen for dette projekt. Vi har en arv, der skal bæres videre.«

De evigt aktuelle damehår

Og det gør de tre KU-kvinder på mere end én måde. Sara Hornums udmelding er nemlig en sigende politiserende drejning, der, ifølge redaktørerne, kommer til at præge ’Kvinde kend din krop’ anno 2013. På den måde placerer den sig direkte i traditionen fra den stærkt politiske 1975-original, men bryder samtidig med den seneste version, der snarere tog form af et klinisk, sundhedsfagligt opslagsværk.

»Selvfølelig vil meget af bogen handle om alt det biologiske – befrugtning, hårvækst, sekreter,« siger Marie Louise Melgaard:

»Men vi ønsker også, at den kan fungere som et alternativ til de fora, hvor man ellers kan læse om de her ting, ved at gøre opmærksom på de bagvedliggende strukturer, der er med til at forme de snævre grænser for kvindekroppens udseende.«

LÆS OGSÅ: KU’ere vil mangfoldiggøre kussen

At en vilter kvindekrop i den grad fortsat kan bringe sindene i kog, stod klart da komikeren Sanne Søndergaard på Politikens forside advokerede for »flere hår på fissen« og luftede sine egne højrøde pubeshår. Det udløste en sand læserstorm og flere abonnementsopsigelser.

Naturlighedsævl

Men det er ikke kun inden for bikinikanten, at man risikerer at folk får hårvæksten galt i halsen.

»Der er så mange fordomme forbundet med kvinder med hår under armene og på benene, at man vanskeligt kan sige, at kvinder reelt har et frit valg. I dag er den dominerende holdning, at kvinder helst ikke skal have hår under armene. Det fungerer som en form for disciplinærmagt, hvor man glemmer at reflektere over, hvorfor man gør, som man gør,« siger Sara Hornum.

»Man kan sige, at vi kæmper for den naturlige krop,« tilføjer Marie Louise Melgaard.

Så man er ’unaturlig’ hvis man barberer sig? Det lyder ret kategorisk. Risikerer man ikke med et begreb som ’den naturlige krop’ at definere et nyt – og potentielt lige så begrænsende – ideal?

»Det er helt rigtigt, og derfor er det også noget vrøvl, at tale om den naturlige krop, som jeg lige gjorde. Men det er en fælde, som man let risikerer at falde i, og det er vi meget opmærksomme på,« svarer Mette Louise Melgaard.

»Det er mere korrekt at sige, at vi kæmper for, at der er plads til flere typer kvindekroppe. Vælger man i dag at have hår på benene, bliver det straks udlagt som et politisk statement. Men årsagen kan jo bare være, at man foretrækker det sådan, eller at man ikke lige gad barbere sig den dag.«

Tour de vulva på egne præmisser

Det er vigtigt for de tre redaktører at understrege, at bogens politiske ærinde ikke er en kritik af de kvinder, der i større eller mindre grad abonnerer på de dominerende idealer. Det essentielle er bevidstgørelsen om, at det er og skal være muligt at se ud på andre måder. Eller, som Sara Hornum udtrykker det: Håbet er, at ’Kvinde kend din krop’ kan være med til at facilitere »en udvidelse af kvindebegrebet.«

Særligt på et punkt har 2013-udgaven en mere vidtfavnende vision, for modsat de hidtidige udgaver er bogen ikke kun tiltænkt ’biologiske kvinder’, men også personer, der ’identificerer sig som kvinde’.

Således søger 2013-versionen altså, at bringe Kvinde kend din krop up-to-date med de teoretiske tendenser, der forstår kønnet som en konstruktion, som identitet eller som performance.

Men er der ikke en potentiel konflikt med det fortsatte fokus på den biologiske krop? En mand, der opfatter sig som kvinde deler vel ikke bio-kvindens kropslige erfaringer som menstruation, vaginal penetration og så videre?

»Det er noget, vi har diskuteret rigtig meget,« siger Marie Louise Melgaard.

»Men det her er jo netop ikke en akademisk afhandling, hvor der skal være en teorietisk kongruens. Så vi har valgt at insistere på at forstå kønnet som krop, som performance og så videre.«

Caroline Due bryder ind:

»Og det er rigtigt, at en transseksuel måske ikke får det store ud af enkelte afsnit. Men det gælder jo for enhver – opslaget om overgangsalderen er ikke super relevant for mig lige nu. Men så er der andre ting, man kan bruge. For eksempel var der til et af vores foredrag en tilhører, der havde gennemgået en kønsoperation. Og hun var meget begejstret over vores ’guidede tur igennem vulvaen’ – den forsikrede hende om, at tingene ligesom var som de skulle være.«

Udkantskroppe

Det politiske mantra synes således at pege i retning af mangfoldighed. Men samtidig kan man konstatere, at redaktørgruppen og korpset af frivillige skribenter domineres af veluddannende københavnerkvinder i 20’erne og 30’erne, der – som de tre KU’ere – hjemmevant jonglerer med referencer til kønsteoretiske tænkere.

Bogen er vel tiltænkt kvinder som sådan. Men samtidig er I jo en ret homogen og elitær gruppe, der definerer bogens projekt. Risikerer I ikke at ramme forbi de mange kvinder, der ikke lige tænker på diskursive regimer og Judith Butler, når de barberer ben?

»Det er vi opmærksomme på,« siger Caroline Due og fortæller, at bogen løbende bliver drøftet med forskellige fokusgrupper for at sikre, at den rammer bredt.

»Og vi holder møder rundt omkring i landet, så man skal ikke være urolig for at Kvinde kend din krop ikke kommer til Udkantsdanmark,« tilføjer Sara Hornum.

’Er jeg pinlig nu?’

Med forventet udgivelse til efteråret går Caroline Due, Sara Hornum og Mette Louise Melgaard en travl sommer i møde. Der skal sættes flueben ved dosmersedlens overskrifter, og bogen skal færdigredigeres. Men udsigten til lange arbejdsdage i redaktionslokalet er ikke uvant for de tre:

»Det er et projekt, som vi har brugt rigtig mange timer på,« fortæller Sara Hornum.

»I to år har vi mødtes til redaktionsmøde en gang om ugen og dertil kommer arrangementerne og den tid, vi lægger individuelt.«

Hvordan har det været at bruge så mange timer i nærkontakt med kvindekroppen, så at sige?

»Jeg har lidt mistet mine hæmninger,« siger Marie Louise Melgaard.

»Jeg tager mig tit i at tænke ’er jeg pinlig nu’, når jeg bramfrit begynder at tale om kusser eller menstruation, når jeg er sammen med andre. Og tit kan slet ikke forstå, hvis andre ikke finder det vildt spændende at snakke om brystvæv.«

Caroline Due fortæller, at hun har den modsatte oplevelse:

»Nogle gange når jeg kommer hjem fra møderne, så orker jeg bare ikke at tale mere om kvindekroppen.«

»Men jeg har også oplevet, at jeg i løbet af projektet – netop fordi vi er blevet konfronteret med forskellige former for kvinder – er blevet meget gladere for min egen krop.«

nicklaslund@adm.ku.dk